Under 60 procent af københavnerne er nu medlem af folkekirken

På 26 år har Københavns Stift mistet en fjerdedel af sine medlemmer, viser tal fra Danmarks Statistik. Udviklingen forklares blandt andet med indvandring og manglende religiøsitet i storbyer. Biskop kalder situationen for beklagelig

Biskop Peter Skov-Jakobsen nægter at tale om panik, selvom andelen af folkekirkemedlemmer i Københavns Stift kun går en vej. For han oplever selv en stor interesse for kristendommen i København. Her ses Vor Frue Kirke, som er Københavns Domkirke.
Biskop Peter Skov-Jakobsen nægter at tale om panik, selvom andelen af folkekirkemedlemmer i Københavns Stift kun går en vej. For han oplever selv en stor interesse for kristendommen i København. Her ses Vor Frue Kirke, som er Københavns Domkirke. . Foto: Christian Lindgren.

For hvert år bliver der færre medlemmer af folkekirken i København. Og for første gang i årtier er antallet af folkekirkemedlemmer i Københavns Stift under 60 procent.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Den 1. januar 2016 var 59,3 procent i Københavns Stift medlemmer af folkekirken mod 80,3 procent i 1990. Dermed er der forsvundet omkring en fjerdedel af medlemmerne på 26 år.

Tallene fra Danmarks Statistik viser også, at der blandt borgerne i Københavns og Frederiksberg Kommuner er langt færre medlemmer af folkekirken end i eksempelvis Aarhus Kommune, hvor 73 procent betaler kirkeskat.

Når antallet af folkekirkemedlemmer er så markant lavere i København end i Aarhus og Danmarks øvrige store byer, skyldes det, at København er den eneste egentlige storby herhjemme, siger Peter Lüchau, religionssociolog med speciale i kirkestatistik.

”København er en storby, og her er fællesskabet typisk snævrere og mindre forpligtende end i byer som Aalborg og Aarhus. Skal man være kristen, er man det sammen med andre. Det var derfor, kirken blev opfundet, men det kirkelige fællesskab fungerer ikke godt i storbyen, fordi folk der generelt er mindre religiøse,” siger Peter Lüchau.

Derudover spiller indvandringen til Københavns også en betydelig rolle for, hvor mange der er medlemmer af folkekirken.

”Det kan måske forklare halvdelen eller mindre af de københavnere, der ikke er medlem af kirken. Indvandrerkvinder har generelt et andet fertilitetmønster, som gør, at de føder flere børn, hvilket også påvirker antallet af folkekirkemedlemmer. Så indvandringen spiller ind, men det er ikke det afgørende forhold, det er manglen på religiøsitet generelt,” siger Peter Lüchau, der forklarer, at man stadig ser et fald i folkekirkemedlemmer, selv hvis man tager danskere med indvandrerbaggrund ud af ligningen.


Indvandringen spiller en rolle for folkekirkemedlemstallet i Københavns Stift. Det vurderer også Astrid Krabbe Trolle, religionssociolog ved Københavns Universitet.

Tal fra Danmarks Statistik i 2015 viste, at andelen af indvandrere og efterkommere i Københavns Kommune var 23,2 procent sidste år, hvilket naturligvis påvirker antallet af folkekirkemedlemmer, siger Astrid Krabbe Trolle.

Derudover er Københavns storbystatus af vigtig betydning for andelen af folkekirkemedlemmer, siger hun.

”Der sker noget med religion i det urbane og uddannelsesprægede miljø. Det kan både skyldes flere sekulære tilbud i bymiljøet, der gør folkekirkens synlighed mindre. Men selve uddannelsesniveauet spiller også en rolle, sådan at folk med en lang uddannelse har mindre religiøs tilknytning, selvom der også er eksempler på det modsatte. Byer med uddannelsesinstitutioner ser ofte et fald i folkekirkemedlemsprocenten,” siger Astrid Krabbe Trolle.

”Når man bor i byen, ved man måske heller ikke, hvilken kirke man hører til, og dermed bliver kirken mindre selvfølgelig” siger Astrid Krabbe Trolle, som også henviser til den lave dåbsprocent i København som årsag til den faldende tilslutning til folkekirken.

Biskop i Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen, kalder udviklingen for ”beklagelig”.

”Det er en hjertesag for os, så derfor er det selvfølgelig ærgerligt, når folkekirken i Københavns Stift mister medlemmer. For Københavns vedkommende skyldes udviklingen nok også, at der er nogle, der tror på noget andet, så vi er i højere grad påvirket af den demografiske virkelighed end andre steder. Jeg skal ikke feje noget ind under gulvtæppet, men befolkningssammensætningen har en betydning,” siger Peter Skov-Jakobsen, der ligesom religionssociologer vurderer, at Københavns status som metropol har en effekt på medlemstallet i Københavns Stift.

”Ser du på Berlin eller London og metropoler generelt, så kan København sagtens være sig selv bekendt. Det er helt anderledes tal, vi taler om her,” siger Peter Skov-Jakobsen.

Eksempelvis er Berlin ofte blevet beskrevet som ”ateisthovedstaden i Europa”, og undersøgelser har vist, at kun omkring en femtedel af indbyggerne er protestanter, og at kun omkring en fjerdedel af berlinerne bekender sig til en religion. I London har tidligere undersøgelser vist, at omkring halvdelen af indbyggerne betegner sig som kristne.

Så Peter Skov-Jakobsen nægter at tale om panik, selvom andelen af folkekirkemedlemmer i Københavns Stift altså kun går en vej. For han oplever selv en stor interesse for kristendommen i København.

”Det er en god tid at være kirke, og præsterne bliver mødt med overordentlig stor interesse. Folk har tillid til præsterne og institutioner. Derfor er det lidt mærkeligt at opleve det modsætningsforhold, vi ser i statistikkerne. Og jeg vil gerne fremhæve, at der bliver arbejdet hårdt igennem med fokus på gudstjenesten, nye salmer, kirkens tilstedeværelse og fokus på sociale anliggender. Kirken arbejder igennem, og det fortsætter vi selvfølgelig. Både for de 4,4 millioner medlemmer af folkekirken og for resten af befolkningen,” siger Peter Skov-Jakobsen.

Foto: Torben Åndahl