Prøv avisen

Ny måling: Under halvdelen af medlemmerne i folkekirken tror på Gud

Af undersøgelsen fremgår det også, at 83 procent af folkekirkens medlemmer nævner kristendommen, som den religion, de tilhører. Syv procent svarer, at de tilhører ”ateisme”, mens resten svarer, at de enten ikke tilhører nogen religion eller ikke ved det. Foto: Kåre Gade

Folkekirkens præster står med en stor opgave foran sig ved årets påskegudstjenester. Ny rundspørge viser, at kun 43 procent af kirkens medlemmer tror på den Gud, kirken forkynder

Folkekirkens medlemmer betaler rask væk flere tusinde kroner om året i medlemskontingent. De lader deres børn døbe og skal selv begraves fra kirken. Alligevel er det ikke engang halvdelen, der kan svare ja til den vel nok mest elementære del af folkekirkens grundlag, nemlig troen på Gud.

Det viser en ny rundspørge, som analyseinstituttet You-Gov har foretaget for Kristeligt Dagblad blandt et repræsentativt udsnit af danskerne. Her svarer 43 procent af dem, der er medlem af folkekirken, ja til spørgsmålet, om de tror på Gud.

Dermed rejser spørgsmålet sig her under en af kirkeårets største højtider, hvordan man så skal forstå den form for kristendom og religiøsitet, der findes blandt de 75 procent af danskerne, der er medlem af folkekirken.

Spørger man Astrid Krabbe Trolle, religionssociolog ved Københavns Universitet, lyder svaret, at folkekirkemedlemskabet i lige så høj grad handler om identitet som om religiøsitet.

”Der er mange grunde til, at man er medlem af folkekirken, men ofte handler det om tradition og familieoverlevering. Desuden ser mange det som et nationalt fællesskab. Det vil sige, at man er medlem af folkekirken med det argument, at man er dansker og ikke nødvendigvis, fordi man er religiøs,” siger hun og tilføjer, at meget tyder på, at kobling-en imellem danskhed og kristendom er blevet styrket de seneste år, blandt andet som en modreaktion på, at islam fylder mere i offentligheden.

Af undersøgelsen fremgår det også, at 83 procent af folkekirkens medlemmer nævner kristendommen som den religion, de tilhører. Syv procent svarer, at de tilhører ”ateisme”, mens resten svarer, at de enten ikke tilhører nogen religion eller ikke ved, om de gør det.

Men man skal ikke tage fejl af, at danskernes medlemskab af folkekirken også har noget med religiøsitet at gøre. Det siger Peter Lodberg, teologiprofessor ved Aarhus Universitet og forfatter til bogen ”Danskernes tro igennem 1000 år”.

”Min oplevelse er, at mange har svært ved at sætte ord på, hvad de tænker om tro. Der er ganske enkelt ingen tradition i Danmark for, at man diskuterer forestillinger om det guddommelige. Det kompenserer man så for ved at være medlem af folkekirken. Den bliver en stedfortræder for ens egen tro, og præsten bliver derved en slags tros- vikar,” siger han.

Af samme grund vakte det stort postyr, da Thorkild Grosbøll, daværende sognepræst i Taarbæk nord for København, i 2003 erklærede, at han ikke troede på Gud. Man kunne indvende, at han dermed blot gav udtryk for en holdning, som en stor del af kirkemedlemmerne vil være tilbøjelige til at give ham ret i. Men det var samtidig det, der var hele problemet, siger Peter Lodberg.

”Når man har sat kirken til at forvalte ens tro, svigter den sin opgave, når præsten siger, at han er lige så lidt troende som en selv. Det ødelægger tilliden til, at kirken kan holde det meningsløse i ave for en,” siger han.

Skal man længere ind under huden på folkekirkens medlemmers religiøsitet, må man dog gå en anden vej end spørgsmålet, om de tror på Gud. Det mener Jesper Stange, pensioneret præst fra Domkirken i København, hvor han over årene har haft et utal af samtaler om tro med folk både ved dåb, bryllupper og begravelser.

”Når man får stillet det spørgsmål, kan man nemt få tanken, at der samtidig er en hel masse overleverede dogmer og tankesystemer, man skal kunne borge for. Der vil mange være tilbøjelige til at sige ’nej, det kender jeg ikke noget til’,” siger han.

Jesper Stanges erfaring er dog, at folkekirkens medlemmer er troende, bare ikke på en dogmatisk måde, der svarer til den trosbekendelse, der bliver sagt højt i kirkerne søndag formiddag.

”Hvis man i stedet spørger, om de, når de er syge, usikre eller angste, har en tillid til, at der er en god Gud, der holder hånden over dem, vil de sige ja. Det er en form for tro, der handler om tillid og tryghed. Og når man vil have den tro artikuleret, går man hen i kirken, som det typisk sker ved livets store fester og sorger,” siger han.