Prøv avisen

Undersøgelse om danskernes tro får hård kritik: "Der er tale om fake news"

I det nye studie har lektorerne Ken Ramshøj Christensen og Mathias Clasen fra institut for kultur og kommunikation på Aarhus Universitet forsøgt at kortlægge danskernes tro, overtro og overbevisninger gennem et spørgeskema, hvor der spørges om, hvorvidt man tror på alt fra zombier til Gud og videnskabelige fænomener som vacciner. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix/modelfoto

En ny undersøgelse om danskernes tro er ubrugelig, mener religionsforsker, som møder opbakning fra flere fagpersoner

Hvad tror danskerne anno 2018 på?

Det spørgsmål har forskere fra Aarhus Universitet forsøgt at besvare i en ny undersøgelse, som nu møder kritik fra en række fagpersoner på området.

I det nye studie har lektorerne Ken Ramshøj Christensen og Mathias Clasen fra institut for kultur og kommunikation på Aarhus Universitet forsøgt at kortlægge danskernes tro, overtro og overbevisninger gennem et spørgeskema, hvor der spørges om, hvorvidt man tror på alt fra zombier til Gud og videnskabelige fænomener som vacciner.

Spørgeskemaet har forskerne delt på deres egne profiler på Facebook og Twitter, og godt 2200 mennesker har svaret. Konklusionen fra lektorerne lyder, at overtro og tro, herunder religiøs overbevisning, ikke er stærkt repræsenteret i den danske befolkning.

Men metoden imponerer ikke Lars Ahlin, der er lektor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet og selv har erfaring med at undersøge tro.

”Hvis man vil lave en undersøgelse, der skal repræsentere danskerne, så er man nødt til at kunne styre, hvem der svarer på den. Her står intet om, hvilke facebookgrupper, spørgeskemaet er blevet delt i, eller hvem der har svaret på det. Det er meget problematisk,” siger han og tilføjer, at man i sidste ende ikke kan bruge forskernes undersøgelse til noget.

”De siger, de vil kortlægge overtro, i en tid, hvor det postfaktuelle og fake news (falske nyheder, red.) spiller en rolle i den offentlige debat, men bruger man tallene fra den her undersøgelse i en artikel, er der tale om fake news.”

Også religionssociolog på Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen finder metoden problematisk.

”Noget kunne tyde på, at spørgsmålene er blevet delt i overvejende ikke-troende fora på nettet. Når man laver en undersøgelse på den her måde, har man ingen kontrol over, om den bliver delt i en facebookgruppe for Ateistisk Selskab eller lignende,” siger han og henviser til, at nogle resultater i undersøgelsen ikke stemmer overens med andre på området, som netop er repræsentative.

Sidste år lavede virksomheden Megafon eksempelvis en måling, der viste, at 48 procent af danskerne ikke troede på noget, hvilket ifølge Brian Arly Jacobsen er markant lavere end de 66 procent, den nye undersøgelse kommer frem til.

Lektor Hans Raun Iversen fra Københavns Universitet mener, at undersøgelsen viser, at forfatterne ikke har nogen forståelse for emnet, og han problematiserer, at der ikke er taget hensyn til eksisterende forskning eller indgået samarbejde med forskere inden for området.

”Den måde, resultaterne er blevet indsamlet på via de sociale medier, gør også, at undersøgelsen primært viser, hvad de og deres venner tænker. Tro er alt for kompliceret til, at man kan komme omkring det på den her måde. De siger, de måler tro og overtro for at se, om vi er sluppet af med ’de sidste levn af middelalderens overtro’. De laver deres egne kategorier, som ikke tager hensyn til de historiske, fænomenologiske og eksistentielle forståelseslag, der ligger bag folks holdninger til tro og overtro i dag.”

I undersøgelsen påpeger forskerne selv, at resultaterne ikke kan generaliseres til hele befolkningen, men at de, på grund af det høje antal, der har deltaget i undersøgelsen, alligevel mener, at de giver et kvalificeret bud på, hvordan danskernes tro ser ud. Lektor Ken Ramshøj Christensen afviser da også kritikken af deres forskning og metode.

”Det er rigtigt, at vi ikke har brugt randomiseret sampling (metode til at sikre, at man får alle befolkningsgrupper repræsenteret nogenlunde ligeligt i sin undersøgelse, red), men det betyder da ikke, at man ikke kan bruge resultaterne til noget. Vi har samplet meget bredt, og der er mange deltagere. Der ser ikke ud til at være nogen bias i, hvem der har deltaget. Det er jo ikke kun skeptikere eller troende. Det er lidt af det hele,” siger han.

Han anerkender, at begrebet tro bruges i meget bred forstand i undersøgelsen, hvor det at tro på Gud sættes i samme bås som troen på held i terningkast.

”Det er jo lidt i samme domæne, for man kan ikke bevise eller modbevise hverken Gud eller held. Det kan godt være, det er lidt frækt at sætte nogle af de her fænomener i samme bås, men nogle af spørgsmålene er en slags kontrol. Vi har spurgt folk, om de tror på zombier, for at komme det i forkøbet, at nogen kunne finde på at sige ’folk tror da også på alt muligt’, hvis vi fandt ud af, at mange tror på sjælen. For eftersom næsten ingen tror på zombier, så tror folk jo netop ikke på hvad som helst,” siger han.