Prøv avisen

Unesco ripper op i gammel strid om Jesu dåbssted

Her ses pave Frans ved Jesu dåbssted tilbage i maj. Unesco kårede for nylig stedet til verdensarv. Det har fået Israel op af stolen. Foto: EPA/ANDREW MEDICHINI / AP POOL

I årtier har Jordan og Israel været i strid om, hvem der råder over det autentiske sted for Jesu dåb. Jordansk avis mener, at spørgsmålet nu er afgjort, efter at Unesco har udnævnt Jordans dåbssted som en del af verdens kulturarv

Gik Jesus ned i vandet i Jordanfloden fra øst- eller vestbredden, da han blev døbt af Johannes Døberen?

For de mange kristne pilgrimme, der hvert år valfarter til Jordanfloden, betyder spørgsmålet næppe det store. Floden er alligevel ikke bredere, end at man næsten kan nå fra den ene bred til den anden.

Til gengæld er det et langt mere alvorligt spørgsmål for turistmyndighederne i Jordan og Israel, der bestyrer de to duellerende dåbssteder på hver sin side af floden.

I årtier har striden stået om, hvem der råder over det autentiske sted, hvor Jesus menes at være blevet døbt. Nu mener den jordanske avis Al Rai, at striden én gang for alle er afgjort, efter at FN's organisation for uddannelse, videnskab og kultur, Unesco, har kåret dåbsstedet på den jordanske side som en del af verdens kulturarv:

”Siden dåbsstedet blev opdaget, har Israel ustandseligt forsøgt at knytte det til den besatte side af Jordanfloden (den israelsk-kontrollerede del af Vestbredden, red.). Dette til trods for, at de religiøse og historiske dokumenter har bevist, at dåben af Jesus, fred være med ham, fandt sted på den jordanske side af Jordanfloden,” skriver avisen ifølge den israelske onlineavis Ynetnews.

De israelske myndigheder har ifølge Ynetnews afvist, at der skulle være en strid om stedet. Men slår man op på de israelske turistmyndigheders officielle hjemmeside, bliver det israelsk kontrollerede sted beskrevet som det traditionelle dåbssted.

Hvert år bliver de to dåbssteder sammenlagt besøgt af godt og vel en halv million turister, markant flest på vestsiden.

Og striden om, hvor det mest korrekte sted ligger, handler også primært om at kunne lokke turister til.

Arkæologer, teologer og historikere er i hvert fald ikke særlig uenige længere, forklarer Carsten Vang, lektor i Gammel Testamente på Menighedsfakultetet i Aarhus og ekspert i bibelsk arkæologi.

”Der begyndte at komme klarhed over spørgsmålet, efter at Jordan og Israel sluttede fred i 1994, og arkæologer kunne begynde at arbejde i området. Deres fund gør, at vi i dag er nogenlunde sikre på, at dåbsstedet var på den østlige, jordanske side. De ældste pilgrimsberetninger nævner også østsiden,” siger han.

Teksterne i Det Nye Testamente nævner ikke de præcise detaljer for, hvor dåben fandt sted. Men nærlæser man teksterne, tyder det på, at det var fra den østlige bred, forklarer Carsten Vang.

Selvom østsiden må betragtes som den, der med størst sandsynlighed er den autentiske dåbsside, har den vestlige side i århundreder været den foretrukne blandt pilgrimme. Den tradition er især blevet holdt i hævd af ortodokse kirker.

Det skyldes, forklarer Carsten Vang, at vestbredden i flere århundreder har været den sikreste side at besøge. Desuden er det den mest praktiske side for pilgrimme, der også gerne vil besøge helligstederne i Jerusalem.

Carsten Vang tvivler på, at Unescos udnævnelse kommer til at ændre meget på striden om, hvor Jesus med størst sandsynlighed blev døbt.

”Udnævnelsen kan måske betyde noget i den offentlige debat. Men blandt forskere spiller den slags ikke en rolle. Her har de arkæologiske fund og historiske kilder allerede afgjort sagen,” siger han.