Ungarn bryder med EUs grundregler

Oven i de europæiske gældsproblemer er Ungarn på vej til at skabe en politisk krise i EU. Men denne krise skal helst bremses i opløbet

Blandt de mange bekymrede over de ungarske lov- og forfatningsændringer er flere kirke- og trossamfund, der nu ikke længere er anerkendt. Her protesterer en mand med et skilt med teksten ”Jesus lever” foran parlamentet i Budapest. –
Blandt de mange bekymrede over de ungarske lov- og forfatningsændringer er flere kirke- og trossamfund, der nu ikke længere er anerkendt. Her protesterer en mand med et skilt med teksten ”Jesus lever” foran parlamentet i Budapest. –. Foto: Attila KisbenedekAFP.

DET EUROPÆISKE samarbejde har med rette fået hovedæren for, at det så fredeligt og så relativt hurtigt lykkedes at slippe ud af den kolde krigs favntag med opdelingen af Europa i to adskilte halvdele.

Studerer man Europas nyere historie, er det oplagt, hvor mange nationale, etniske, politiske og økonomiske modsætninger, der lurede dengang med risiko for at gøre opgøret med kommunismen i Øst- og Centraleuropa til en særdeles broget affære.

LÆS OGSÅ: Barosso: Ungarn skal nok makke ret

Stillet over for udfordringen med at samle det europæiske kontinent blev EUs stærkeste våben dets egen succes. At få adgang til fællesskabet var så attraktivt, at der kunne stilles tydelige krav til ansøgerne, og de rettede ind.

Kravene blev kaldt Københavns-kriterierne fordi de så dagens lys på et topmøde i Danmark i 1993 og de beskriver en lang række færdselsregler for medlemskab af EU under en fælles hat af demokrati, markedsøkonomi og respekt for menneskerettigheder.

Færdselsreglerne anvendes stadig over for ansøgerlande. Det seneste eksempel har været Kroatien, der ventes at blive EUs næste medlemsland. Men hvad gør man over for eksisterende medlemslande, der bryder reglerne, og hvor man ifølge sagens natur ikke har udsigten til medlemskab som pressionsmiddel?

Denne side af sagen blev klaret med vedtagelsen af Lissabon-traktaten, hvor artikel syv fastslår, at medlemslandenes regeringer efter indstilling fra Europa-Parlamentet kan suspendere et lands stemmeret og andre rettigheder, hvis landet groft og vedvarende overtræder EUs værdigrundlag.

UNGARN ER KOMMET i søgelyset efter vedtagelsen af en ny grundlov og en række følgelove, som er ved at demontere principperne bag magtens tredeling og fundamentet for en retsstat. Som følge af ændringerne får regeringen i Budapest så stor indflydelse over domstolene, medierne og andre uafhængige instanser som Nationalbanken, at det nærmer sig autoritære tilstande.

Kernen er, at det konservative regeringsparti Fidesz under ledelse af premierminister Viktor Orbán får mulighed for at etablere en stribe tilsynsførende organer, der skal holde de nævnte uafhængige instanser i ørene. Regeringspartiet i almindelighed og premierministeren i særdeleshed kan så fylde disse organer med deres egne håndgangne mænd og kvinder.

Også religionsfriheden er truet. En ny lov sorterer i antallet af anerkendte kirker og trossamfund, og de uheldige, som ikke umiddelbart er med på en bruttoliste, går svære tider i møde. De skal gennemgå nogle meget omfattende godkendelsesprocedurer uden klare regler og med Fidesz ved styrepinden.

Når disse indgreb kan lade sig gøre i Ungarn, skyldes det, at utilfredsheden med den tidligere socialistiske regering var så stor, at Fidesz ved det seneste valg fik to tredjedels flertal i parlamentet. Regeringspartiet kan således gøre, som man vil, og det gør man.

ER DET I ORDEN, at man i et europæisk land med demokratiske midler sætter demokratiet ud af kraft? Alene spørgsmålet burde få det til at løbe koldt ned ad ryggen på alle europæere.

Eftersom Ungarn er medlem af EU, er sagen i høj grad et europæisk anliggende, og her er svaret klart: De nye love er et klokkeklart brud på hele værdigrundlaget bag det europæiske samarbejde og skal behandles derefter.

Europa er i forvejen martret af en omfattende gældskrise, der har rystet EU-samarbejdet. Udvikler et medlemsland sig til en autoritær stat, skrider hele grundlaget for det europæiske projekt i bredeste forstand.

Selvom der i løbet af EUs historie har været meget fokus på de økonomiske sider af samarbejdet, er det vigtigt at huske, at der først og fremmest er tale om et politisk fællesskab, bygget op omkring idealer som fred og demokrati.

Tages disse idealer ikke alvorligt, bliver det endnu sværere at vinde opbakning til EU-samarbejdet, og det bliver helt umuligt med troværdighed i stemmen at kritisere lande uden for det europæiske område, der opfører sig udemokratisk.

DESVÆRRE VAR det endnu engang USA, hvor demokratiets idealer tages alvorligt og løbende debatteres, som var først på banen med at rette søgelyset mod Ungarn. Udenrigsminister Hillary Clinton var hurtig til at sige fra.

I Europa er vi mere træge i optrækket. Men nu er der endelig ved at ske noget. I den forløbne uge besluttede EU-Kommissionen at sende en advarsel til Ungarn om at rette ind efter EUs grundregler eller imødese et sagsanlæg om traktatbrud.

Beklageligvis har det danske formandskab i første omgang forspildt en mulighed for at komme i front ved at undlade at udtale sig om sagen og i stedet henvist til Kommissionen. Det har ikke været klædeligt, og nu er det på tide at komme efter det.

Det er aldrig rart at skulle kritisere partnere og gode venner. Men gør man det ikke, når grundlæggende værdier står på spil, risikerer partnerskabet at blive uden mening, og det må ikke ske i dette tilfælde.