Langfredag 1945 fandt en usædvanlig gudstjeneste sted i Lønborg Kirke ude ved Ringkøbing Fjord. En del af menigheden var lokale kirkegængere, mens den anden del var helt unge ungarske soldater tvangsudskrevet af tyskerne i krigens sidste dage. Da gudstjenesten var forbi, var der kun én menighed på tværs af kirkeskel foran sognepræst Anders Bork Hansen.
I aften holder samme kirke mindearrangement for den næsten glemte historie om, at der var 12.000 ungarske soldater i Danmark på tysk side meget imod deres vilje. Gudstjenesten for 70 år siden førte danskere og ungarere sammen i et usædvanligt venskab, som betød, at modstandsfolkene blev hjulpet af de ungarske soldater, mens danskere hjalp ungarerne med at skjule deres herboende familier, som tyskerne truede med at deportere.
”Ungarerne blev opfattet som fjender af de lokale, og gudstjenesten blev ikke holdt med deres gode vilje, for man kunne jo ikke gå til alters med fjenden. Men langfredag opstod der venskaber mellem danskere og ungarere, som hjalp hinanden gennem de sidste uger af krigen. Det skete for 70 år siden og er så smuk en historie, at den fortjener at blive mindet som en del af besættelsestiden,” siger Henrik Sørensen, menighedsrådsformand i Lønborg Sogn.
Sognepræst Anders Bork Hansen var ikke meget for det, da en ungarsk officer i 1945 henvendte sig til ham med anmodning om at holde en gudstjeneste for soldaterne langfredag. Det kunne opfattes som et samarbejde, Gestapo ville slå hårdt ned på. Aftalen blev, at først kom danskerne til højmesse, derefter kunne ungarerne komme i kirke. Da den første gudstjeneste var slut, rejste danskerne sig og stillede sig i midtergangen, så ungarerne kunne få plads. Sognepræsten læste en tekst af Luther, som blev oversat af en tolk. Herefter talte han direkte til de overvejende katolske ungarere, som blev stærkt bevæget af denne imødekommenhed.
”Det er gået mere og mere op for mig, hvor meget min fars historie har præget min egen,” siger tidligere sognepræst i Kongens Lyngby Kirke Leif Bork Hansen, som er blevet straffet for at skjule flygtninge i Danmark.
”Ungarerne er en del af besættelsesmagten, men der opstår en fortrolighed mellem dem og danskerne. Senere kommer den ungarske officer og beder min far om at skjule kone og børn, ellers vil han gå hjem og skyde dem og sig selv, fordi tyskerne vil sende dem ud af landet. Min far står da i en situation, hvor han bliver bedt om at skjule flygtninge. Jeg er selv kommet til at stå i samme situation. Min far var bange for tyskerne, men samtidig havde han en rædsel for, at han svigtede, at han var bange og fej og svigtede, da det gjaldt. Derfor hjalp han med at skjule de ungarske flygtninge,” siger Leif Bork Hansen.
Han deltager i mindearrangementet sammen med den ungarske ambassadør, Laszlo Hellebrandt, der selv har bedt om at måtte deltage. Journalist og forfatter Søren Peder Sørensen, som har efterforsket historien om de ungarske soldater i flere år og har sat fokus på den glemte begivenhed, fortæller om baggrunden for mindearrangementet. Det afsluttes i Lønborg Kirke ved sognets præst Peder-Henning Søderstjerna.