Prøv avisen

Ungdommens kirkeliv på århusiansk

Caféen fairbar i Århus midtby bestyres af KFUM og KFUK og er dermed en kristent funderet café. Det betyder dog ikke, at øllet ikke flyder fra hanerne, og caféen har netop vundet Det Danske Ølmærke 2010 for sit omfattende øludvalg. Foto: Lars Aarø/Fokus.

Kristendommen blomstrer blandt unge århusianere. På café, hos levende grene af folkekirken og ganske snart også i en decideret ungdomskirke med fladskærme og hyggekroge. Kristeligt Dagblad har været på rundtur i det århusianske ungdomskirkelige miljø

Skummende fadøl fylder glasset, som nænsomt placeres på disken. 24-årige Christian Mikkelsen løfter det og bærer det gennem lokalet. Væk fra det sorte schweizerur med kronhjortehoveder og vippende grankogler. Væk fra de seks farvestrålende fotos fra Indien. Christian Mikkelsen bevæger sig gennem lokalet, forbi de træbeklædte vægge med de surrealistiske malerier. Så et lille højresving uden om den minimale scene i rummets hjørne, hvorfra klaver, trommer og bas fylder rummet med bløde jazztoner. Han stiller glasset på en sortlakeret bordflade oplyst af stearinlys, hvorfra der er udsigt til en hvid væg dedikeret til poetiske udfoldelser, der spænder fra kærlighedserklæringer til spraydeodoranter til et Søren Kierkegaard-citat, som lyder:

"Den, som vover, mister fodfæstet for en tid. Den, som intet vover, mister sig selv."

Der, hvor citaterne slutter, møder væggen et vindue, som giver kig ud mod den normalt hektiske Nørre Allé. Nu er trafikken stilnet af for aftenen. Kølig støvregn får kinderne til at blusse hos de personer, der træder ind fra gaden. Ind på fairbar i centrum af Århus.

Fairbar er en non-profit café, hvilket vil sige, at alt overskud går til velgørende projekter - blandt andet til det hiv/aids-projekt i Indien, som caféen gør stilfærdigt opmærksom på med de seks farvestrålende fotos bag baren. Sidste år modtog projektet 50.000 kroner fra fairbar. Foruden at være non-profit er caféen også kirkeligt orienteret. Men på en ung, uhøjtidelig og ikke-missionerende facon. Fairbar ejes af den kristne børne- og ungdomsorganisation KFUM og KFUK og er på den måde en del af den ungdomskirkelige kultur, der spirer i Århus. Christian Mikkelsen, som denne aften er på fairbar sammen med sin bror, Rasmus Mikkelsen, er også bevidst om, at caféen drives på et kristent grundlag. Men non-profit-profilen er den primære grund til, at de kommer der og efterhånden har været på caféen flere gange.

"Non-profit ligger mere i baghovedet end det kristne. Konceptet betyder noget, og vi kommer her, fordi de penge, vi betaler, går til noget brugbart i stedet for bare simpel indtjening," fortæller de to brødre samstemmende.

Og fairbar stræber heller ikke efter at være kristen på den missionerende måde, fortæller Peter Munk Povlsen, driftsleder af fairbar.

"Den grundlæggende tanke med fairbar er at udfordre os selv til at tænke kristent ungdomsarbejde ind i en anden form end normalt. Der findes direkte forkyndelse, men der er jo også noget, der hedder at have kristne holdninger og ville gøre en forskel. Vores mål er ikke at forkynde, men at udbrede KFUM og KFUK's formål - uden at blæse det i hovedet på folk."

Ledelsen i fairbar opfordrer sine omkring 120 frivillige til at melde sig ind i KFUM og KFUK, hvilket en stor del ifølge Peter Munk Povlsen har gjort.

En af dem er 22-årige Vibeke Mie Jensen, som efter endt vagt træder ud fra baren, hvor en sort tavle med et smilende ansigt fortæller, at alle bartendere arbejder frivilligt. Vibeke Mie Jensen, som læser til sygeplejerske, fremhæver, at fairbar er en kristent funderet café. Det finder hun relevant, fordi det netop viser, at kirkeligt engagement ikke nødvendigvis foregår i en kirke.

"Vi gør på ingen måde reklame for KFUM og KFUK, og vi taler mest med gæsterne om fairbars projekter i Indien, men for mig er det her kirkeligt arbejde med et humanistisk ansigt," siger hun og uddyber, at non-profit-aspektet fylder mere end det kristne for andre af de frivillige.

Samtidig smyger jazztonerne fra bas, trommer og klaver sig en sidste gang rundt i lokalet. Stemningen på fairbar er blød og opløftet i modsætning til et andet sted i byen en måneds tid tidligere, hvor kristne unge også er samlet.

Kirken er fyldt til bristepunktet. Bænk for bænk sidder unge mennesker klemt tæt sammen og omslutter en gruppe familier forrest i kirkerummet. Tårer triller ned ad kinder, fingre knuger våde papirlommetørklæder, hænder stryger beroligende over rygge. Stemningen er præcis så følelsesladet, som man kunne forvente til en mindegudstjeneste for fire omkomne unge mænd. Fire mænd, der i august druknede i den sydnorske skærgård, da deres jolle kæntrede, og kun to af de i alt seks kammerater reddede sig i land efter flere timers kamp i bølgerne.

Omtrent 600 personer har denne eftermiddag klemt sig ind i Citykirken i det vestlige Århus for at tage afsked med de fire mænd ved en tværkirkelig mindegudstjeneste. De sørgende unge mennesker krammer hinanden hen over kirkebænkene og forsikrer hinanden om, at de omkomne var fantastiske fyre, og at de nu sammen må være stærke i troen for at komme videre fra den uforståelige ulykke. En stor del af de tilstedeværende ved gudstjenesten er tilknyttet Århus Valgmenighed, og de tragiske omstændigheder til trods er det talstærke fremmøde udtryk for den markante opbakning, som Århus Valgmenighed nyder. To af de druknede havde tilknytning til menigheden, som er en gren af folkekirken, og denne eftermiddag er en stor del af menighedens faste og løse medlemmer kommet for at tage endeligt afsked med de unge mænd.

Blandt de tilstedeværende ved gudstjenesten er også valgmenighedens præst, Keld Dahlmann. Han er præst for menighedens 700 faste medlemmer og de 200-300 flere, der benytter Århus Valgmenighed som deres kirke. Ligesom unge mennesker denne dag fylder kirken, var det også unge mennesker, der grundlagde Århus Valgmenighed i 1990. Selvom menigheden i dag ikke definerer sig selv som en ungdomskirke, er de fleste medlemmer fortsat unge.

"Det er ikke tilfældigt, at unge mennesker danner nye menigheder, for nye menigheder starter historisk set ofte med unge mennesker, som er forandringsparate. Og når unge mennesker danner en menighed, tiltrækker det naturligt flere unge," forklarer Keld Dahlmann.

Århus Valgmenighed slår sig op på at være en udfordrende kirke, hvor medlemmerne skal bevidstgøres om klassisk kristendom. Men samtidig dyrker menigheden det nutidige med kristen rockmusik, som medlemmerne kan relatere til. Og det bør ikke undre, at en menighed af den type er beliggende i Århus, mener Keld Dahlmann.

"Vi er i Århus, fordi vi ikke kun vil være en lokal menighed. Vi vil plante flere menigheder rundt om i Danmark, og hvis man vil det, skal man ikke placere sig i Udkantsdanmark. Man skal være der, hvor der er en kulturel puls, altså i studiebyerne. Kirkehistorisk set har den danske kirke været bevidst om at forstå sammenhængen mellem kirke og uddannelsesmiljøerne, og det ser man blandt andet med landets katedraler og katedralskoler."

Foruden Århus Valgmenighed rummer Århus også frikirken Århus Bykirke, som er en rendyrket ungdomskirke. Århus Bykirke trækker hver uge cirka 400 unge til deres gudstjenester, men nu byder endnu en ungdomskirke snart ind. Den århusianske folkekirke er også klar over, at den århusianske ungdom går op i religion og tro, og derfor er en decideret ungdomskirke ved at tage form i en gammel kirkebygning midt i byen. Kun få skridt fra fairbar ligger kirken klemt inde mellem to lejlighedsbygninger og bryder bybilledet af en travl city-gade.

Idéen til en folkekirkelig ungdomskirke i Århus har været der i mange år, men den rigtige location og en velegnet bygning har manglet, fortæller Anni Albæk, gadepræst for unge i Århus.

Det ændrede sig, da Apostolsk Kirke rykkede ud af den 124 år gamle kirke på Nørre Allé, som KFUM og KFUK Ejendomme for nylig har overtaget.

Gadepræst Anni Albæk og Alex Hansen fra den kristne sponsororganisation Y's Men Club viser stolte rundt i kirkerummet, som i øjeblikket er gabende tomt, men ifølge idélisten kan lægge vægge til hængekøjer, fladskærme og graffiti. I øjeblikket er alle idéer på tegnebrættet, for ungdomskirken skal være brugernes kirke, og selv de blyindfattede ruder kan skiftes ud, hvis der er behov for og ønske om det.

"Gudstjenesterne her skal ikke have en bestemt form, og de kan lige så vel være en form for fællesskab som en klassisk gudstjeneste. Ungdommen skal leve livet uden for kirken, men ungdomskirken skal udfordre, give anderledes oplevelser og en mulighed for at prøve Gud af," siger Anni Albæk.

Ungdomskirkens målgruppe spænder fra 13 til 35 år, fra teenager til redebygger, for at være ung i dag handler mere om livsstil end om alder, mener de to rundvisere. Der er ikke deciderede succeskriterier for den kommende ungdomskirke, da alle skal have noget ud af kirken, og brugerne skal nok være der, vurderer de.

"Vi skal videreudvikle den åbne folkekirke, og vi skal lege med forkyndelsen uden at ændre på indholdet. Alle sogne i Århus er velkomne, for ungdomskirken er ikke en konkurrent til byens øvrige folkekirker," fortæller Alex Hansen.

Ungdomskirken skal være et supplement til de øvrige folkekirker i byen, fordi der netop er en stor gruppe unge mennesker i Århus, som mangler en kirke, der appellerer til dem, tilføjer Anni Albæk.

"Troen skal bære projektet, men vi skal møde de unge der, hvor de er. Grundtanken er, at de unge skal have lyst til at komme i kirken, og derfor skal vi i ungdomskirken forsøge at ramme fællesskabsfølelsen fra juleaften og årets resterende 364 dage."

gehlert@k.dk

22-årige Vibeke Mie Jensen er en af mere end 100 frivillige ansatte på caféen. Foto: Lars Aarø/Fokus.
Fairbar slår sig an på et bæredygtigt fokus og ugentlige mini-koncerter, her med Jens Bech Hald Tio. Foto: Lars Aarø/Fokus.