Prøv avisen

Unge bygger deres tro på mavefornemmelser

Tegning: Morten Voigt.

Danskernes forhold til tro kan beskrives som en U-formet kurve, hvor ungdommen placerer sig nede i bunden af bogstavet. For unge i dag betyder det mindre kirkegang, åndelig åbenhed og tro baseret på mavefornemmelse frem for dogmer. I en ny serie stiller Kristeligt Dagblad skarpt på de troende unge anno 2017

Ved en af sine eksamener denne sommer lavede Filip Jochumsen en opgave om verdensbilleder. Mere præcist undersøgte den 20-årige gymnasieelev fra Haslev i Sydsjælland forholdet mellem det religiøse og det videnskabelige verdensbillede og diskuterede, hvorvidt de to udelukker eller komplementerer hinanden. Under opgaveskrivningen læste han en artikel, der gjorde indtryk. Den handlede om en astrofysiker, som troede på Gud.

”Han brugte religion til at give de svar, han ikke fik fra videnskaben. Det kan jeg relatere til. Tro bliver af mange fremlagt som en primitiv tolkning af verden, men ofte efterlader naturvidenskaben os med flere spørgsmål end svar og med en følelse af meningsløshed. Religion kan skabe mening,” siger Filip Jochumsen, som blev student i sommer.

Spørgsmålet om, hvordan man kombinerer det at tro med at leve i et videnssamfund, hvor nye naturvidenskabelige forklaringer konstant opdages, er noget, der interesserer et kristent ungt menneske som Filip Jochumsen. Men han tror også, at det er et spørgsmål, der er værd at fremhæve, hvis man vil forstå, hvordan unge generelt forholder sig til tro i dag.

Og det er der mange, der vil. De seneste 10 år er antallet af ungdomskirker og ungdoms-, studenter- og gymnasiepræster vokset herhjemme, mens kirker, forskere og religiøse organisationer konstant forsøger at blive klogere på de unges tro.

Dette kan dog være svært, for unge taler generelt ikke meget om tro, oplever Filip Jochumsen. Flere af hans venner ved ikke nødvendigvis, at han er troende, for han har ikke behov for at skilte med det. Til gengæld tager han som en del af KFUM og KFUK’s Omrejsende Team ud til efterskoler og foreninger for at hjælpe unge fra 13 til 23 år tale med at tale om tro og kristendom.

”Mit indtryk er, at de unge er glade for at få tilbudt et sikkert rum, hvor de kan tale åbent og frit om tro uden at føle sig stigmatiseret.”

Hvis man spørger ind til synet på tro og Gud hos et ungt menneske, vil man med stor sandsynlighed få et interessant svar, siger leder af Center for Ungdomsstudier Søren Østergaard.

Det har han selv gjort de seneste mange år for at blive klogere på ungdommens kultur og værdier. Og hvad end de er 15, 25 eller 35 år, vil de unge ofte kunne byde ind med gode refleksioner og overvejelser om både tro og tvivl. Men går man tilbage til den samme unge person nogle dage senere og gentager sit spørgsmål, skal man ikke forvente, at svarene er de samme som sidst. For overordnet set er unges forhold til tro i dag, som det unge menneske selv er: ambitiøst, individuelt og foranderligt.

”En pointe om unges tro er, at de i dag ofte opfinder en tro til lejligheden. Nogle unge – særligt muslimer eller kristne fra områder med en stærk kirkelig tradition – har selvfølgelig stadig et forholdsvist konsistent gudsbegreb. Men for langt de fleste vil Gud være på én måde den ene dag og på en anden måde ugen efter. For deres tro er ikke dogmatisk. Den er mere en mavefornemmelse,” siger han.

Ifølge ungdomsforskeren kan det altså blive svært at gøre sig helt klog på det unge troende menneske anno 2017. For det menneske tænker og former i højere grad end generationen før troen på sin egen måde. Og det er netop den tidligere generations skyld.

”Unge i dag vokser op i hjem, hvor der hverken er meget opbakning til eller modstand mod religiøse temaer. De er børn af den første generation af forældre, som ikke reproducerer deres forældres opdragelse og herunder også religiøse opdragelse. Ligesom andre generationer er de søgende, men der er ofte ikke meget hjælp at hente i hjemmet.”

Dette skal ikke udelukkende ses som en dårlig ting. For eksempel peger undersøgelser på, at konfirmander i dag i højere grad end tidligere bliver konfirmeret på grund af tro. Præster har de seneste år også glædet sig over, at unge i dag virker mere interesserede og engagerede under konfirmationsforberedelsen, og at de spørger nysgerrigt ind.

Men interessen for tro varer ikke ved, siger Søren Østergaard. For de seneste år har danskernes forhold til tro været formet som et U.

”Som barn tror man super meget, hvilket fortsætter nogenlunde frem til efter konfirmationen. Herfra falder troen hen mod og i løbet af gymnasietiden, og når man når universitetsalderen, er troen helt i bund. Den fylder nærmest ingenting, indtil man får børn, og udviklingen vender. Med børn kommer de religiøse overvejelser helt naturligt, da livet bliver mere skrøbeligt. Derfra er det typisk sådan, at jo ældre man bliver, jo tættere kommer man på Gud.”

Selvom de unge altså befinder sig i bunden af Søren Østergaards tros-U, kan de stadig have kloge tanker om det at tro, og flere bruger også troen som et frirum eller en modkultur til et samfund præget af succeskrav og sociale medier. Og her er de ikke kræsne med, hvilke elementer af tro de bruger.

”De er meget mere inkluderende end i gamle dage, hvor man valgte det, der ikke passede til ens trosretning, fra. I dag skal det bare virke,” siger Søren Østergaard.

Spørgsmålet er så, hvad der virker. Ser man på kirkernes ungdomsindsats, tilbydes målgruppen alt fra koncerter og fællesspisning til filosofiske saloner og mindfulness.

De sidste tiltag kan blandt andet opleves i Sct. Matthæus Kirke i København, hvor Birgitte Kragh Engholm er præst og udvikler med ansvar for sognets 25-45-årige. Arrangementerne er ifølge hende mere liturgisk bløde og i et mindre dogmatisk sprog.

”Det kristne budskab er relevant for unge i dag, men de mangler at se forbindelsen. De vil vide, hvad det har med dem at gøre, og hvorfor de skal bruge deres tid på det. De tager ikke bare noget ind, som de får overleveret fra tidligere generationer. Der skal bygges en bro over til dem,” siger hun og tilføjer, at ungdommen i dag er kendetegnet ved et voldsomt traditionstab.

”Men de er også kendetegnet ved en voldsom længsel efter tro. Det skyldes, at samfundet i mange år har været præget af vækst, konkurrence og præstationer. Nu bevæger vi os over i et værdibaseret samfund, hvor folk søger svar på, hvordan de finder deres plads i verden.”

Unge ville komme mere i kirke, hvis der blev spillet nutidig musik, og hvis kirker tog større socialt ansvar for flygtninge. Det viste en undersøgelse fra Analyse Danmark lavet for Kirkeministeriet sidste år. I dag går de unge markant mindre i kirke end danskerne generelt, og en større andel af dem kommer der aldrig. Mange forlader den også helt. Af de knap 25.000 danskere, der meldte sig ud af folkekirken i 2016, var lidt over halvdelen mellem 15 og 34 år.

Et andet kendetegn ved de unge i dag er, at de selv er vant til at bestemme, også i religiøse spørgsmål. Det siger Emilia van Hauen, der er kultursociolog og beskæftiger sig med generationerne af unge født efter 1980.

”De generationer er vokset op i et udpræget familiedemokrati, hvilket betyder, at de bliver taget med på råd om alt fra ferie til mad. De er vant til at blive hørt og taget alvorligt,” siger hun.

Den selvstændighed gør også, at unge i dag efterspørger en form for tro, siger hun.

”De unges enorme frihed er med til at give dem en grund-angst. For hvornår gør de det rigtige? Her kan troen være med til at stabilisere og skabe forudsigelighed. Unge er altså splittet mellem at søge sikkerhed i systemer og ikke at ville begrænses. Derfor søger de deres egne systemer, som justeres løbende. De laver deres egne altre – både i fysisk og i overført betydning – og finder deres egne gudsforestillinger og meditationsmåder.”

Filip Jochumsen oplever også, at mange unge blander troen, mens andre udelukker dele af den.

”Det er for eksempel generelt blevet lidt tabu at sige, at man tror på opstandelsen. Andre tænker med det samme, at man er skør. Det er ærgerligt, for så misser vi muligheden for at debattere og blive klogere på os selv og hinanden. Jeg tror, mange ender med at fravælge de dele af troen, som af andre unge ses som ekstreme, og så holde sig til næstekærligheden.”