Prøv avisen

Unge er blevet religiøst forældreløse

Mange unge når sandsynligvis aldrig at forholde sig til troen, mener børne- og familieforsker. Arkivfoto. Foto: Tor Birk Trads/ritzau

I dag vokser den første generation af unge op uden trosvejledning fra deres forældre. Voksne vil ikke længere træffe beslutninger på deres børns vegne, og det efterlader mange lidt på Herrens mark, siger børne- og familieforsker

I mange årtier lærte forældre deres børn at være gode kristne. Så kom en tid, hvor voksne fortalte deres sønner og døtre, at kristendommen var det pure opspind. Og nu siger forældrene helst ingenting.

Sådan kan de seneste årtiers trosoplæring i hjemmet groft ridses op. Og den udvikling er vigtig, hvis man vil forstå, hvordan nutidens unge forholder sig til det at tro.

Er man født inden for de seneste årtier, vil man med stor sandsynlighed være vokset op med forældre, der hverken drøftede eller vejledte om tro. Tværtimod er man blevet bedt om selv at tage stilling til sin tro og det uden de store konsekvenser. Dåben må vente, til barnet selv kan sige ja, og vil man ikke konfirmeres, skal man nok få fest og gaver alligevel, siger Suzette Munksgaard, som er projektleder ved Center for Ungdomsstudier og blandt andet arbejder med forældretro.

Hun peger på to forklaringer på udviklingen.

”For det første har forældregenerationen i dag en meget demokratisk tilgang til alt, der har med børneopdragelse at gøre, og de inddrager børnene i mange beslutninger.”

”For det andet er forældrene fra en tid, hvor religion ikke fyldte meget i det offentlige rum, og hvor kristendomsundervisningen var begrænset. Det gør, at de står med en blufærdighed over for det religiøse og helst undlader at tale om det. Det betyder, at de fleste unge i dag får inspiration til troen fra medier og populærkultur, men ikke fra den primære kilde, nemlig forældre og familielivet,” siger hun og tilføjer, at dette er en udfordring.

”Religionspsykologisk siger man, at hvis du skal være troende eller religiøs, så skal du møde troen i den tidlige barndom og i det nære,” siger Suzette Munksgaard.

”Derudover skabes tro ofte i dialog, så det er vigtigt, at forældre tør spørge ind til den. De unge har ikke samme blufærdighed, da de er vokset op med religion i det offentlige rum. Men hvis de ikke får religiøse færdigheder og viden om den tradition, de kommer fra, bliver det svært for dem at sætte ord på deres egen tro,” siger hun.

At forældre er blevet mere tilbagetrukne, når det gælder unges tro, genkender Carsten Hjorth Pedersen, daglig leder af Kristent Pædagogisk Institut.

Ifølge ham skyldes det, at forældre for 50 år siden kunne være for pågående, hvilket nye generationer gør op med.

”Men jeg skal love for, at vi er kommet over i den anden grøft. Når jeg holder foredrag rundt i landet, møder jeg mange forældre, der er ængstelige for at påvirke deres børn. Det sker ikke kun i kulturkristne sammenhænge, men også i de stærkt kirkelige miljøer, hvor forældrene ikke vil sende deres børn i børneklub, hvis ikke de selv aktivt ønsker det,” siger han og tilføjer, at han savner mere påvirkningsvilje.

”Det er godt, at forældre viser respekt for deres børns trosliv, men i dag lægger de for store spørgsmål over på børnenes skuldre. I den alder skal man ikke stå alene med overvejelser om tro, men have et større fællesskab at læne sig op ad.”

Ifølge børne- og familieforsker Per Schultz Jørgensen er konsekvensen, at mange unge sandsynligvis aldrig når at forholde sig til troen.

”I vores individualistiske samfund skal man selv skabe sin identitet, og det er umådeligt omfattende. Engang blev identiteten tillagt, i dag skal den vælges af den enkelte. Sådan er det også med tro. Engang var den en fast del af opdragelsen, i dag skal den vælges.”

”Og her konkurrerer den med andre valg, for eksempel karriere, dygtiggørelse, sociale medier og det sociale netværk. De, der forholder sig til tro, vil sandsynligvis føle sig lidt på Herrens mark, for der er ingen rammer og ritualer, som troen kan knytte sig til og tage udgangspunkt i,” siger Per Schultz Jørgensen.

Den traditionsløse unge generation kræver også en særlig indsats fra kirkernes side. De seneste år har kirker været gode til at opruste arbejdet med børn og konfirmander, mens fastholdelsen af unge stadig halter bagefter, siger præst ved Ungdomskirken på Vesterbro i København Thomas Nedergaard.

”Min oplevelse er, at der er mange initiativer og gode tiltag rundt omkring, men der mangler fokus på arbejdet med unge som fag og en støre erfaringsudveksling. For vi kan ikke bare tilbyde unge store akademiske og filosofiske møder, som højmesser er. Vi har ikke givet dem nøgler til at forstå dem.”