Gadepræst, ungdomsgudstjenester og gymnasiepræster.
Initiativerne for at få de unge i kirke i Aalborg Stift er mange. Men trods de gode intentioner opleves kirken i høj grad som irrelevant hos de unge.
Det viser en række ungdomshøringer i Aalborg Stift, hvor 139 elever fra nordjyske efterskoler har bidraget med deres mening om kirken. De tre efterskoler, de adspurgte elever kommer fra, har alle en vis grad af kirkelig baggrund.
LÆS OGSÅ: Ungdomskirke er på jagt efter flere unge
Alligevel oplever mere end 76 procent af de unge kirken som et sted med lidt eller slet ingen betydning.
At de unge i så høj grad er ligeglade med kirken og kristendommen, kommer bag på Kirsten Grube, sociolog ved Center for Ungdomsstudier (CUR), der står bag undersøgelsen.
Noget af det, jeg blev mest overrasket over, er, hvor lidt betydning kirken har for de unge. Selvom den danske befolkning overordnet går for at være kulturkristen, viser undersøgelsen, at de umiddelbare referencer og tilhørsforholdet til folkekirken er væk hos langt størstedelen af de unge. De finder simpelthen ikke kirken relevant, siger hun.
En del af undersøgelsen bestod i, at CURs sociologer satte præster sammen med en gruppe unge og bad præsterne stå for at lave interview. Det kom der nogle in-teressante observationer ud af, fortæller Kirsten Grube:
Samtalerne mellem præsterne og de unge viste med stor tydelighed, hvor forskellige positioner de to grupper befandt sig i. De havde meget svært ved at finde et fælles sprog og en fælles forståelse. Og samtidig var samtalerne præget af megen tavshed, hvilket også er et udtryk for, at det ganske enkelt var svært for præsten at kommunikere med de unge.
LÆS OGSÅ: Kirken skal tage de unge seriøs - for de unges skyld
Mens knap 90 procent af de unge er blevet konfirmeret, viser undersøgelsen, at mellem fem og 10 procent af dem i dag har et tilhørsforhold til kirke og kristendom. Et resultat, der ligger i tråd med tidligere undersøgelser på området.
Eksempelvis kunne CUR i 2011 påvise, at mens 63 procent af folkeskolens elever i 7. klasse troede på Gud, var andelen faldet til 43 procent blandt elever i 9. klasse.
Og noget kunne tyde på, at de unge ikke oplever et behov for at knytte bånd til kirken. I hvert fald er det knap fem procent af de adspurgte, der kunne tænke sig at bruge en gymnasiepræst i fremtiden, mens godt 10 procent siger ja til at deltage i en kirke for unge.
At en stor del af de unge tilsyneladende ikke har interesse for stiftets projekter, opfatter Henning Toft Bro, biskop i Aalborg Stift, som en stor udfordring. Men det får ikke stiftet til at ændre kurs og skrinlægge nogle af projekterne.
Vi kæmper videre, fordi vi synes, det er et vigtigt indsatsområde. Det hele er stadig meget nyt, og når man sætter skibe i søen, så er der nogle, der sejler flot, mens andre strander. Så må man hen ad vejen justere eller sætte nye skibe, siger Henning Toft Bro.
At de unge ikke interesserer sig for kirken, er dog ikke ensbetydende med, at de tager afstand fra den, mener Leise Christensen, lektor ved Teologisk Pædagogisk Center, der i øjeblikket arbejder på en europæisk undersøgelse om konfirmander.
For de unge gælder det primært, at kirken er den fjerne kirke, der ligger fint på bakketoppen. Det er man glad for, at den gør, men det har ingen betydning for ens personlige liv, når man er 15-16 år.
Men hvad skal Aalborg Stift og resten af landets stifter så gøre med alle de aktiviteter, der specifikt er målrettet de unge, når de unge tilsyneladende ikke er interesserede i dem? For Henning Toft Bro har CURs undersøgelse understreget vigtigheden i at have de unge med i planlægningen:
Det har været en kæmpe øjenåbner for mig, at når vi vil lave kirke sammen med de unge, så skal vi blive bedre til at lytte til, hvad de unge efterspørger.
Ifølge Leise Christensen bør folkekirken også hente mere inspiration i udlandet, hvor man blandt andet i Finland, Norge og Sverige har succes med at bruge tidligere konfirmander i konfirmandforberedelsen.
På den måde bliver de engageret et år eller to efter, at de selv har været igennem konfirmationsforberedelsen, og det giver dem et mere modent blik på kirken, siger hun.
De to forskere formoder, at de kortlagte tendenser gør sig gældende over hele landet.