Unge oplever ikke en sammenhæng mellem deres liv i kirken og det liv, de lever uden for kirken. Derfor søger de ind i nye fællesskaber, som i højere grad bygger bro mellem kirkeliv og livet med studier, arbejde, kærester og venner. Ifølge eksperter er der ud over den store gruppe af unge, som forlader kirken som institution og lever som kirkeløse kristne, i alt fire grupperinger, som alle har det tilfælles, at den traditionelle kirke ikke længere matcher de unges hverdag.
– Helt grundlæggende oplever man, at den traditionelle kirke ikke rigtig kan bruges til at tolke det ungdomsliv, man lever. Det giver ikke nogen mening for de unge at være en del af noget, som ikke giver mening i forhold til studiet om mandagen, siger Søren Østergaard, leder af Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik.
Han forklarer, at for en af grupperne handler det meget om samtalen og søgen efter, hvordan kirken kan fortolkes ind i den tid, som de unge er en del af. Det er eksempelvis folk, som søger ind i Re:Gen. En anden gruppering er dem, som søger events, hvor der er plads til følelserne. De går fra en traditionel kirke til mere karismatiske fællesskaber med udtryksformer som lovsang. Det er eksempelvis Københavns Kristne Kulturcenter, Dansk Oase og Århus Valgmenighed.
– En tredje gruppering, som er markant voksende, tæller de mange unge, som er blevet trætte af ord, men søger ind i sammenhænge, hvor der er mere plads til stilhed, liturgi og ritualer. De søger ofte mod Taizé-fællesskaber som eksempelvis i Århus Baptistkirke og Natkirken i Københavns Domkirke. Den fjerde og meget store gruppe har et stærkt familiebånd og en trofasthed mod kirken, og derfor bliver de i deres sammenhænge, hvor de prøver at se, om det er muligt at forny ting indefra. De har stadig en identitet i et kirkesamfund, siger Søren Østergaard.
Birger Nygaard er strategi-leder i missionsorganisationen Areopagos. Han peger på, at unge søger nye veje, fordi mange ønsker at samle både gudstjeneste og kirkearbejde under et tag, som de eksempelvis får i Århus Valgmenighed og Københavnerkirken.
– Århus Valgmenighed er en karismatisk, luthersk valgmenighed, hvor mange unge fra Luthersk Mission og Indre Mission begynder at komme. Der sidder de et sted mellem 300 og 600 hver søndag. Her er det et spørgsmål om, at man har en menighedsforståelse, som unge bedre kan føle sig hjemme i, fordi skellet mellem folkekirke og missionshus let bliver uudholdeligt for de unge, siger han og fortsætter:
– De kan simpelthen ikke få det til at hænge sammen, at man både skal komme i en folkekirke om søndagen og så i øvrigt have et mere levende menighedsliv i et missionshus. Det skel er brudt ned i nye menigheder som Københavnerkirken og Århus Valgmenighed. Jeg tror, vi vil se flere gå den vej, for unge vil føle det som spild af tid at sidde i en folkekirke, som i øvrigt ikke siger dem noget, samtidig med, at de skal være engageret i et missionshus.
Og den forklaring godtager Claus Grønbæk, præst i Københavnerkirken, hvor der hovedsagelig kommer unge mellem 20 og 40 år. Kirken startede i 2000 og i dag har den 184 medlemmer og 350 unge på adresselisten.
– De unge giver udtryk for, at de kan relatere til det, der foregår, både hvad angår form og indhold. Mange har haft tilhørsforhold i folkekirken, mange er fra missionsforeninger, enkelte fra frikirker, og enkelte har ikke noget kirkeligt tilhørsforhold. De fleste opgiver deres tidligere engagement i andre kirker, fordi de her får en hel menighed, hvor alt er samlet på et sted. Dem, man er til gudstjeneste med, er også dem, man er i cellegruppe og på lejr med, siger Claus Grønbæk.
Leif E. Kristensen, leder af Forlaget Boedal, der udgiver bøger om kirke og kristentro, tror, at "emerging church"-bevægelsen vil vokse sig større i fremtiden.
– Jeg er overbevist om, at emerging church og lignende tanker udgør en bevægelse i kirkelivet, som vil blive forstærket i de kommende år. Det ser jeg som positivt, for hver ny generation af unge må skabe deres egne former og give kristendommen kød og blod i deres tid. Det håber jeg meget, at de eksisterende kirker og kirkelige bevægelser vil give dem lov til, siger han.
schnabel@kristeligt-dagblad.dk
Fakta
KIRKE MED HØJT TIL LOFTET
**Den danske folkekirke har fra første færd skullet rumme folk og fløje med forskellige opfattelser. I den kommende tid sætter Kristeligt Dagblad fokus på folkekirkens gamle retninger og nye modstridende bevægelser. Vi leder efter det, der holder sammen på kirken. Og vi spørger om, hvor højt der egentlig er til loftet med hensyn til teologi, politik og livsstil i den rummelige danske folkekirke.
Alle artikler i serien kan læses på
kristeligt-dagblad.dk