Prøv avisen

Unge højrefløjskristne finder mening i den katolske kirke

"Vi kunne for godt mærke, at der kom mange nye interesserede, da folkekirken åbnede for vielser af homoseksuelle," fortæller Søster Anna Mirijam Kaschner, der står for de kurser for personer, som ønsker at blive optaget i den katolske kirke. Billede: Statue af St. Ansgarius foran den katolske domkirke i København, Sankt Ansgars Kirke. Foto: Morten Germund / Ritzau Scanpix

I disse år tiltrækkes flere unge fra konservative protestantiske miljøer af katolicismen. Det skyldes blandt andet, at folkekirken udvikler sig i en retning, som mange finder for liberal, vurderer kendere

Hvorfor blev du katolik? Det spørgsmål svarer en række danskere på i en ny bog fra Katolsk Forlag. Bogen hedder ”Hjem. 20 beretninger om at blive katolik”, og den er redigeret af cand.mag. i nordisk sprog og litteratur Marguerita Hvid Spangsberg, som selv blev optaget i den katolske kirke i 2011. Og selvom bogen stiller et komplekst spørgsmål, som der er fremkommet mange forskellige svar på, har Marguerita Hvid Spangsberg hæftet sig ved et enkelt træk:

”Det har for eksempel stor betydning for mange, at man i den katolske kirke finder klare rammer for, hvad der er rigtigt og forkert, og at kirkehistorien legitimerer kirkens autoritet til at fastlægge dogmer,” siger Marguerita Hvid Spangsberg, som også peger på, at også den katolske kirkes æstetik og liturgi spiller en stor rolle for flere.

En af dem, der fortæller sin historie i bogen, er den 29-årige teolog Jakob Laugesen fra Aarhus. Han konverterede til katolicismen i 2015, selvom han næsten hele sit liv har været særdeles aktiv i forskellige missionsforeninger. Om sin konversion skriver han selv, at den ikke var fuld af mirakler eller åbenbaringer. Den handlede snarere om en protestantisk kristen, der i forhold til en række teologiske emner ”tabte en teologisk dogmatisk diskussion til sig selv”.

Samtidig har det spillet en rolle, at den katolske kirke deler hans syn på eksempelvis abort, sex før ægteskabet og vielser af homoseksuelle.

I sit arbejde med bogen har det været vigtigt for Marguerita Hvid Spangsberg at indsamle beretninger fra mange forskellige mennesker med forskellige grunde til at konvertere.

Alligevel har hun ikke kunnet undgå at lægge mærke til, at en del af konvertitterne i hendes omgangskreds har en baggrund, der minder om Jakob Laugesens, nemlig en konservativ udgave af protestantismen.

”Flere kommer fra missionsforeningerne og har læst på Menighedsfakultetet, mens et par stykker er fra Tidehverv. De har tidligere været ret aktive i deres forskellige foreninger, så det har vakt opsigt i deres bagland, at de er blevet katolikker,” fortæller Marguerita Hvid Spangsberg.

At den katolske kirke synes at have et særligt godt tag i unge konservative protestanter, er et billede, som Kurt E. Larsen, professor i kirke- og missionshistorie ved Menighedsfakultetet i Aarhus, genkender. Kristeligt Dagblad har talt med flere eksperter på området, som alle kender til fænomenet. Det er vanskeligt at fastslå, præcist hvor omfattende tendensen er. Alligevel kalder flere det en bølge, blandt andre Kurt E. Larsen:

”Der er ikke tale om en meget stor bølge, men den er der. Det er et led i en tendens, som også har en parallel i USA, hvor det er ret udbredt, at unge med en evangelikal og meget bibelorienteret baggrund søger den katolske og faktisk også den ortodokse kirke,” siger han.

Peter Lodberg, som er professor i teologi ved Aarhus Universitet, kender også til fænomenet og peger på følgende årsag:

”De unge fra eksempelvis missionsforeningerne er hverken bange for autoriteter, traditioner eller for, at der er en klar opdeling mellem sandt og falsk, rigtigt og forkert. Man kunne forestille sig, at de synes, folkekirken er blevet for rummelig og liberal,” siger han.

Den udlægning er Kurt E. Larsen enig i:

”Selvom folkekirken netop også rummer de konservative, teologiske holdninger, synes nogen nok, at den katolske kirke fremstår mere intakt. I den katolske kirke er der en anden fasthed i forhold til visse etiske spørgsmål om eksempelvis køn, ægteskab, seksualitet og abort, og den går i modsætning til folkekirken gerne ud med en samlet holdning,” siger han.

Den katolske kirke i København afholder hvert år kurser for personer, som ønsker at blive optaget i den katolske kirke. Søster Anna Mirijam Kaschner, som står for kurserne, gør opmærksom på, at det efter hendes vurdering ikke er et flertal af kursisterne, der tidligere har tilhørt konservative protestantiske miljøer, men hun spørger ikke til det. Alligevel er det hendes indtryk, at mange af dem, som kommer fra folkekirken, søger den katolske kirke, fordi den står inde for sine værdier og holdninger – også selvom de står i kontrast til resten af samfundets.

”Vi kunne for eksempel godt mærke, at der kom mange nye interesserede, da folkekirken åbnede for vielser af homoseksuelle. Der var der mange, som syntes, det gik for vidt. Mange finder faktisk en frihed i, at der i den katolske kirke er nogle faste rammer,” siger Søster Anna Mirijam Kaschner.