”Jeg har fundet ud af, at jeg er jøde, og jeg aner ikke, hvor jeg skal begynde. Findes der en guide?” Sådan lyder en af beskederne i Sanne Cigale Benmouyals indbakke på det sociale medie Instagram.
Her har hun i skrivende stund lige knap 23.000 følgere. Beskederne væltede især ind i den digitale postkasse efter premieren på dokumentarserien, ”Jøde!”, som kørte på Danmarks Radio i december 2018. I serien fulgte man den dansk-israelske journalist og tv-vært Sanne Cigale Benmouyal igennem en programrække, hvor hun blandt andet undersøgte, hvorfor hun ikke følte sig tilpas med at stille sin jødiske identitet til skue.
Selv om det er længe siden, at programmet blev sendt, får hun stadig mange beskeder fra unge mennesker, der som hun gjorde dengang, bøvler med deres jødiske identitet. Skal man tro antallet af beskeder, som hver uge lander i hendes indbakke på de sociale medier, ja, så har hun i nogle uger måske lige så travlt med at besvare spørgsmål fra unge, identitetssøgende jøder som de tre anerkendte jødiske menigheder i Danmark, heriblandt Det Jødiske Samfund.
Men for Sanne Cigale Benmouyal er det vigtigt at understrege, at hendes digitale trosformidling ikke er i konkurrence med Det Jødiske Samfund. Nærmere tværtimod. Måske er hun faktisk en slags digital stepping stone, en trædesten, ind i det jødiske univers.
”Det Jødiske Samfund er en traditionsrig institution. De kan alt det, jeg ikke kan, så jeg prøver ikke at gå ind og være en autoritet. For eksempel synes jeg, det er mega hyggeligt at holde hannukah, men jeg ved ikke noget faktuelt omkring det. Så når folk skriver til mig på Instagram, så får de en personlig beretning om, hvordan jeg bruger jødedom i mit liv.”
”Jeg forstår godt efterspørgslen”
Inden Sanne Cigale Benmouyal blev kontaktet af Kristeligt Dagblad med spørgsmål om sin digitale trosformidling, havde hun ikke overvejet, at hun hver dag sidder med et stort ansvar for, at unge jøder, der ikke er afklarede med deres tro, har et sted at udforske deres religion. Men, siger hun, efterfølgende har hun tænkt meget over netop det.
”Jeg skal ikke kommunikere om tro generelt. Jeg har ikke forstand på noget, men jeg har forstand på, hvordan det er at leve med en jødisk identitet, og det er mest det, spørgsmålene fra de unge handler om. De spørger mig ikke om, hvad der står i Toraen, men de vil gerne blive klogere på, hvordan en jødisk identitet ser ud i 2021, og der er det måske bare lettere i første omgang at gribe den telefon, man allerede har i hånden og skrive til mig først, når man er fuld af usikkerhed og tvivl, for så på lang sigt at ringe til eksempelvis overrabbiner Jair Melchior og melde sig ind i et trossamfund.”
Pointen er, at det for unge jøder kan føles som om, at vejen til Sanne Cigale Benmouyals indbakke på Instagram er kortere end den til synagogens porte. Og beskederne? De handler om alt fra, hvordan man lærer at føle sig tilpas med sin jødiske identitet, til hvor man kan holde sabbat. Især det sidste finder Sanne Cigale Benmouyal interessant:
”Jeg forstår godt efterspørgslen, for der er tre jødiske menigheder, hvor de holder alle mulige højtider – også sabbat. Men mange unge savner stadig et fællesskab, måske endda et digitalt fællesskab, også fordi mange af deres familier bor i Israel, og det – unge – fællesskab efterspørger de hos mig. Men jeg kan ikke holde sabbat i min stue hver fredag, så hvis de vil have mere end et digitalt fællesskab, skal de finde det hos de jødiske menigheder.”
Sociale medier bygger bro
Der er mange unge, som ikke føler sig tilpas med deres jødiske identitet. Den følelse kan Sanne Cigale Benmouyal sagtens sætte sig ind i, og derfor føler hun sig også klædt på til at skrive om den:
”De spørger, ’hvordan har rejsen været for dig?’ og ’hvordan bruger du din jødiske identitet?’ Det er mere eksistentielle end religiøse spørgsmål, jeg får. Og hvem skal man egentlig dele med, at man har en religiøs identitet, man ikke er tryg ved? Det er jo for underligt, og ud af sådan en besked læser jeg også så meget smerte, som gør stort indtryk på mig. For mig betyder det ikke, at de unge er mindre religiøse – selvom der nok er nogle, der ville være uenige med mig om det – de opererer bare ud fra, at det at være jøde er en sindstilstand.”
Sanne Cigale Benmouyal ser en klar forbindelse mellem sociale mediers tilgængelighed og den form for jødisk identitet, hun gerne vil videreformidle.
”Min Instagram består af øjebliksbilleder. Jeg sælger ikke en eller anden pakke. Hos mig kan unge jøder tappe ind og ud og shoppe de dele af jødedom, som de kan genkende sig selv i. De kan tage det, de gerne vil have, og så kan de scrolle videre i deres feed . De står ikke til regnskab for nogen.”
Hun tilføjer, at de henvendelser, som er af en sådan religiøs eller eksistentiel karakter, og som hun derfor ikke føler, hun kan svare på, sender hun altid i retning af overrabiner Jair Melchior.
Selv om sociale medier ganske vist kan forårsage mange problemer, mener Sanne Cigale Benmouyal, at de i dette tilfælde er med til at bygge bro.
”Sociale medier binder os jo sammen. Dem, der går til mig, ville måske ikke have gået til Jair Melchior. De ville måske ikke være gået til nogen – og heri ligger forskellen. Nu kan de unge stille og roligt sidde derhjemme og skrive en besked til mig, helt uhøjtideligt og uforpligtende. Måske er det første skridt på vejen til at føle sig sikker på sin jødiske identitet og måske det første skridt til at banke på synagogens dør.”
Sådan tror hun faktisk, at det forholder sig uanset, hvilken religion man bekender sig til.
”Det er følelsen af at give sig selv lov til at spørge, hvor hører jeg egentlig hjemme?,” siger hun.
Sanne Cigale Benmouyal ville ønske, at sociale medier havde været opfundet, da hun var yngre, fordi hun selv på den måde kunne have rakt ud til nogen for at drøfte sin jødiske identitet:
”Jeg kan genkende mit yngre jeg i mange af de beskeder, jeg får. Jeg synes virkelig, at det er vidunderligt, der er den her mulighed, for jeg kan godt forstå, at de unge kontakter mig først. Jeg har jo ingen autoritet, og derfor fanger bordet heller ikke. Det tiltaler de unge meget, tror jeg.”