Prøv avisen

Unge konvertitter og online sjælesorg: Læs ugens bedste kirkehistorier

I løbet af de seks måneder projektet "Sjælesorg på nettet" har kørt under folkekirken, har mere end tusind danskere chattet med en præst om små og store problemer. ”Tak, fordi du lyttede til mig uden at dømme mig,” lyder en af de anonyme tilbagemeldinger fra brugerne. Foto: NIMA/

Her får du det bedste overblik over de væsentligste historier fra troens verden i denne uge. God læselyst!

Ugens citat: 

"Kæden hopper af for mig, hvis en opringning til forældrene skulle blive stopklodsen for barnets tanke- og religionsfrihed."

Sayed Daniel Rezaei, imam i Imam Ali-moskéen, København, om unge, der ønsker at konvertere.
 

Vi træffer præsten online

Det rammer et vigtigt behov i tiden, at danskerne nu kan åbne computeren og ved et par klik chatte med en præst om, hvorfor de har ondt i livet.

Til gengæld mister folkekirken stadig medlemmer, og det er ikke til at sige, om det skyldes økonomi, manglende identificering med kirken eller følelsen af ikke at være religiøs nok. Der er behov for mere viden om medlemmerne, mener lektor.

Nemmere at blive muslim end kristen

Giver det mening, at danske unge frit kan konvertere til andre religioner, men skal have forældrenes tilladelse for at blive døbt, når de er under 18? Nej, mener flere politikere og en biskop, der vil ligestille folkekirken med andre trossamfund.
Men mor til en afdød IS-kriger indvender, at en lov om aldersgrænser ikke vil gøre nogen forskel for, om unge konverterer som et led i en radikaliseringsproces.

Kirkeminister Mette Bock afviser at lovgive om konversion: "Vi er allerede er dækket ind af forældreansvarsloven."

Mission ude og hjemme

I det globale lutherske fællesskab går det efterhånden bedre med at enes. Særligt i Mellemøsten lykkes det på trods af uenigheder de kristne retninger at mødes i dialog og underskrive fælles erklæringer.

Blandt Mellemøstens kristne er der vækst, og kirkelige vækkelser i Iran breder sig med migrationen til Vesten og Danmark. Lokal mission bliver derfor til global mission - og det er folkekirkens opgave at samle op på, hvordan vi forstår missionen i en dansk kontekst, mener koordinator fra Folkekirkens Mission.

Bibelsk arkæologi og dødehavsruller

For 70 år siden fandt nogle beduindrenge en samling skriftruller ved Det Døde Hav, som har givet teologer over hele verden et indblik i arbejdsprocessen omkring Bibelens tilblivelse. Viden om rullerne vil på mandag blive diskuteret ved et offentligt symposium på Københavns Universitet.

Og nu vi er ved det bibelske, så er byen Betsajda, hvor Jesus ifølge Bibelens fortællinger bespiste 5000 mennesker med to fisk og fem brød, med stor sandsynlighed blevet fundet ved Genesaret Sø i Israel.
 

Andre historier fra ugen, der gik:

Det blev et spejderbryllup under en mørk, dansk sommerhimmel der rendte med sejren i fotokonkurrencen "Med troen på ferie." Læserne har i juli måned sendt deres bedste billeder af, hvordan troen kommer til udtryk de steder, hvor de holder ferie. Se de bedste billeder her.

Midt i et ofte uroligt og pauvert Thailand er der blevet udnævnt en dansk præst til at betjene områdets danskere i deres lykkeligste og sørgeligste stunder.

Da journalist Paula Larrain som 33-årig var til en gudstjeneste palmesøndag, fik hun en åbenbaring, der gik lige i hjertet på hende