Prøv avisen

Unge troende gør sjældnere skade på sig selv

Et nyt stort studie fra Center for Selvmordsforskning peger på, at tro kan have en beskyttende effekt mod selvskade blandt unge. Foto: Iris/Ritzau Scanpix/modelfoto

Risikoen for selvskade blandt unge er mindre, hvis den unge er kristen eller muslim, viser stor undersøgelse. Unge, der gør skade på sig selv, savner ofte overblik over og færdigheder til at kunne håndtere deres liv. Det kan religion give, siger psykologiprofessor

Kan tro have en beskyttende effekt mod selvskade blandt unge? Det peger et nyt stort studie fra Center for Selvmordsforskning på.

Centret samler årligt data om unges selvskadende adfærd og har i sin seneste undersøgelse bedt over 3800 unge mellem 13 og 19 år angive deres tro og svare på, om de har gjort skade på sig selv. Svarene viste, at der var en signifikant mindre risiko for selvskade blandt kristne og muslimske unge end andre grupper. Når tallene blev justeret for andre variable som køn, alder og uddannelse, havde kristne unge for eksempel 38 procent mindre risiko for selvskade end unge, der betegnede sig som ateister eller ikke-troende.

Centerleder Lilian Zøllner havde egentlig ikke tænkt, at tro ville have en effekt på unge, da den ofte først får betydning senere i livet.

”Men omvendt er unge søgende, særligt omkring konfirmationsalderen. De vil gerne vide, hvad meningen med det hele er, hvorfor noget sker for netop dem, og hvorfor de er ulykkelige eller har alvorlige tanker. I de overvejelser kan troen have en positiv betydning,” siger hun.

Centret er nu i gang med at udarbejde en rapport om de nye data, og Lilian Zøllner vil derfor vente med at komme med mere konkrete bud på forklaringer. Men hun håber, at undersøgelsen kan give uddannelsessteder mulighed for at debattere tro med unge.

Hvor forbindelsen mellem unges selvskade og tro ikke tidligere er undersøgt i Danmark, findes der udenlandsk forskning, som bekræfter Center for Selvmordsforsknings resultat. Det siger Bo Møhl, der er professor i psykologi ved Aalborg Universitet og forsker i selvskade.

”Vi ved, at tro og spiritualitet har en stabiliserende effekt, og at det at have faste værdier og en højere tilfredshed og følelse af mening med livet beskytter mod psykisk sygdom. Unge, der gør skade på sig selv, savner ofte overblik over og færdigheder til at kunne håndtere deres liv. Det kan religion give, ligesom det for nogle også kan være en adgang til et fællesskab,” siger han og tilføjer, at det ikke er afgørende, om de unge bruger troen aktivt i hverdagen.

”Vi ved fra undersøgelser af hospitalspatienter, at mange bruger troen, når de er i en udsat position. Jeg tænker, at noget tilsvarende gør sig gældende her. Når de unge kristne er i en presset situation, vil troen og Gud pludselig få betydning.”

Ifølge Søren Østergaard, der er leder af Center for Ungdomsstudier, skal man huske, at betegnelsen ”kristen” dækker over en meget bred gruppe. Han har selv stået bag flere undersøgelser om unge og tro og også nogle, der kan forklare, hvorfor aktive religiøse eller spirituelle unge har mindre risiko for at gøre skade på sig selv. Ud over følelsen af mening handler det blandt andet om kropsforståelse, siger han.

”Vi lavede en undersøgelse på et tidspunkt, der eksempelvis viste, at færre religiøse vil tage imod tilbud om plastickirurgiske indgreb. Deres forklaringer pegede på, at de ikke på samme måde har oplevelsen af at skulle skabe sig selv. For de er skabt. Vi har i dag en generation af unge, som oplever, at de selv skal sørge for at lykkes. De er alene om projektet, mens aktive religiøse lever under en præmis om, at de ikke står med hele ansvaret selv.”