Unge politikere: ja til religion i det offentlige rum

Mens religion for 5-10 år siden blev forbundet med terrorangreb og Muhammed-krisen, hilser en ny generation af folketingsmedlemmer nu troen velkommen. Men politikerne er naive og uvidende om faren ved religiøs frihed i praksis, lyder kritik

"Det er meget interessant, at der er større åbenhed hos de yngre politikere end hos de ældre generationer. åbenhed er egentlig bare et udtryk for anerkendelse af, at religion er til stede i det offentlige rum," mener Henrik Gade Jensen fra den liberale tænketank Cepos.
"Det er meget interessant, at der er større åbenhed hos de yngre politikere end hos de ældre generationer. åbenhed er egentlig bare et udtryk for anerkendelse af, at religion er til stede i det offentlige rum," mener Henrik Gade Jensen fra den liberale tænketank Cepos. Foto: Mette Frandsen.

Elever og studerende skal kunne bede på uddannelsesstedet. Lærere må gerne bære kors og tørklæde. Og religion spiller generelt en positiv rolle i det offentlige rum.

Sådan lyder det næsten samstemmende fra en række af landets yngste og mest markante folketingsmedlemmer fra begge fløje i dansk politik, viser en rundringning foretaget af Kristeligt Dagblad.

De unge politikere viser dermed en historisk åbenhed over for religion, vurderer politiske iagttagere og forskere i religion og politik.

LÆS OGSÅ: Kritikere kalder unge politikere for religiøse analfabeter

De seneste års terrorangreb, Muhammed-krisen og religiøse konflikter i blandt andet Mellemøsten har ellers medvirket til en ofte kritisk stemning over for religion i det offentlige rum, og i 2006 slog daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) modviljen fast med sit ønske om at få religion ud af det offentlige rum.

Men ifølge rundringningen er de unge politikere lodret uenige religion skal ikke ud, så længe den hverken skader eller generer andre.

Religion er med til at vise mangfoldighed i et samfund, og selvom jeg ikke selv er troende, sætter jeg pris på det. Jeg synes, det er smukt, at vi lever i et samfund, hvor der er plads til mange forskellige livsformer, herunder religioner, siger De Radikales Zenia Stampe.

LÆS OGSÅ: Det er giftigt at tvinge religion ud af det offentlige rum

Venstres Sophie Løhde er også positiv:

Der er mange eksempler på, at religion har en positiv effekt. Forskellige religiøse opfattelser er med til at vise Danmark som et tolerant og åbent samfund, hvor man har friheden til at tro på det, man vil. Derudover er vores smukke kirker en synlig positiv effekt. De er en vigtig del af vores historier, siger hun.

Både Zenia Stampe, Sophie Løhde, Joachim B. Olsen (LA), Maja Panduro (S) og Johanne Schmidt-Nielsen (E) understreger desuden, at de bakker op om religiøse samlinger på landets uddannelsessteder. Kun Joachim B. Olsen og Martin Henriksen (DF) siger nej til muslimers ret til at bygge moskeer med minareter, hvorfra der kaldes til bøn, mens de øvrige ikke er afvisende.

De unge politikere er mere hjemmevant i religiøse emner end tidligere generationer af politikere, konstaterer adjunkt og religionssociolog ved Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen. Han forsker i forholdet mellem politik og religion.

LÆS OGSÅ: Det mener partierne om religiøse symboler i det offentlige rum

De har en mere positiv interesse og har reflekteret mere over religionens rolle end de fleste af deres forgængere. Det var kendetegnende ikke bare for Fogh, men i høj grad for den ældre generation af politikere, at religion hører til i det private og ikke skal udbasuneres i det offentlige.

Henrik Gade Jensen, kommentator, mag.art. i filosofi og projektleder ved den liberale tænketank Cepos, konkluderer det samme:

Det er meget interessant, at der er en større åbenhed hos de yngre politikere end hos den ældre generation. Åbenheden er egentlig bare udtryk for en anerkendelse af, at religion er til stede i det offentlige rum.

Ifølge lektor i teologi ved Aarhus Universitet Peter Lodberg, som forsker i religion og politik, bunder den positive indstilling i, at økonomiske problemer i dag sætter den politiske dagsorden snarere end religiøse konflikter:

Det vidner om, at debatten om religion er ved at falde lidt til ro. De stærke spændinger efter terroraktionen i New York og efter Muhammed-tegningerne er væk.

Ikke alle er begejstrede for de unge politikeres meldinger. Forfatter og tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet Sven Ove Gade kalder dem pæne budskaber fra den politiske søndagsskole.

De siger nogle nydelige ting, men min fornemmelse er, at de ikke har gjort sig klart, hvad religion i det offentlige rum indebærer. De er mere optaget af demokrati, end hvad der ligger i den religiøse frihed i praksis. Vi har religionsfrihed, men indebærer det, at vi skal sige ja til ting, der radikalt vil ændre vores samfund såsom at indkalde til bøn fra minareter? Det er jo der, problemerne begynder at blive virkelige, siger han.