De burde være i fuld gang med livet, men er allerede gået i stå.
Flere af landets største sociale organisationer har noteret en stigning af helt unge brugere mellem 18 og 25 år, der opsøger væresteder og varmestuer for at få mad og lidt omsorg særligt sidst på måneden, hvor pengene ikke længere rækker.
LÆS OGSÅ: Det er alt for tidligt, de ender på varmestuen
Vi kan konstatere en øget tilstrømning af ganske unge mennesker til varmestuerne i de store og mellemstore provinsbyer. Der er flere og flere, der slet ikke får fat og indleder karrieren som varmestuebruger allerede som 18-årig, siger Helle Christiansen, der er chef for landets største diakonale organisation, Kirkens Korshær.
Landsforeningen af Væresteder, som på landsplan driver over 100 væresteder for socialt udsatte, oplever også, at flere unge opsøger dem.
Jeg kan bekræfte, at værestederne de seneste år har oplevet øget tilstrømning af brugere i alle aldre, også de unge. Størstedelen af dem har tunge sociale problemer, siger sekretariatschef Cliff Kaltoft.
Sønderborg og Vejle er blandt de byer, hvor korshærens varmestuer i stigende grad møder de helt unge. Ifølge organisationen er det unge uden uddannelse, uden praktikplads og uden arbejde og i nogle tilfælde unge med misbrug, som ikke føler sig konkurrencedygtige i et samfund, der mere og mere bliver baseret på viden.
For blot et par år siden så vi aldrig de helt unge, men nu udgør de cirka en femtedel af vores brugere, især sidst på måneden. Jeg oplever, at de står rigtig langt væk fra samfundet, og er dybt bekymret for, at de ender på offentlig forsørgelse resten af livet, siger korshærsleder i Vejle Jens Lundsgaard.
LÆS OGSÅ: Danmark i Europæisk fattigdomsbund
Bekymringen er ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd velbegrundet. Nye septembertal fra den økonomisk-politiske tænketank viser, at ledigheden for de 15-29-årige nu er steget til 12,7 procent, mens over 60.000 unge i Danmark bliver defineret som fattige studerende ikke medregnet.
Og ifølge arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet kan unge i varmestuen ende som en blivende samfundstendens:
Vi oplever en ny form for polarisering og proletarisering, hvor vi ifølge OECD-fattigdomsgrænsen har fået et stort antal nye fattige. Fortsætter det på den måde, vil flere unge få et forsørgelsesproblem, blive langtidsledige og falde igennem det sociale system. Og vi vil se endnu flere henvende sig til varmestuerne. Vi skal have gang i arbejdsmarkedet igen. Ellers taber vi de unge på gulvet, og de vil blive udstødt og hænge på det offentlige system i årevis, samtidig med at samfundet på længere sigt vil mangle arbejdskraft, siger han.
Cheføkonom i den liberale tænketank Cepos Mads Lundby Hansen kalder tallene fra landets væresteder for ekstremt usikre og mener i øvrigt, at unge i Danmark har alle forudsætninger for at få et godt liv.
Jeg vil gerne opfordre varmestuer og væresteder til lave valid dokumentation på området. Når det er sagt, er det en ulykkelig start på ungdommen, hvis man som 18-årig bor på varmestuer. Men løsningen er ikke højere offentlige ydelser. Vi har i Danmark nogle af verdens højeste satser for SU, dagpenge og kontanthjælp. Og de bør ikke forhøjes. Vi skal skabe gode incitamenter for de unge til at komme ud på arbejdsmarkedet i stedet for at øge verdens højeste skattetryk og dermed forringe danske virksomheders konkurrenceevne. Det giver færre arbejdspladser, herunder til de unge, fastslår Mads Lundby Hansen.