En god kop kaffe og lækkert bagværk er noget alle generationer i Indre Mission kan samles om. Og årsmødefestivalen i weekenden var ingen undtagelse. Mindst 1700 deltagere i alle aldre mødtes i hedebølgelignende temperaturer på Mørkholt Strand Camping ned til den lidt mere svale Vejle Fjord. Alene til lovsangsaftenen lørdag med briten Stuart Townend var der 2000 tilhørere.
Hvad driver egentlig Indre Mission, og hvad er hjerteblodet, spurgte Indre Missions formand, valgmenighedspræst Hans-Ole Bækgaard i sin formandsberetning. Han fornemmer mere gejst og optimisme i vennernes arbejde og almindelig interesse fra det danske samfund.
Han kunne fortælle om flere flygtninge, der mødes i missionshusene, Bubber der skriver om Å-festivalen og skuespilleren Lars Mikkelsen, som i forbindelse med en tv-serie, han spiller hovedrollen i, har villet høre mere om den gamle bevægelses kirkepolitik i dag. Godt nok lukker små missionshuse, men der popper hele tiden nye op, senest i februar i Skive.
”Vi skal fortsat række evangeliet videre til andre. Vores formål, ’At lede til Jesus og leve i Ham’, skal stadig i 2016 kendetegne vores arbejde. Det er enkelt formuleret, men det har dybde,” sagde Hans-Ole Bækgaard.
Derfor arbejder hovedbestyrelsen særligt ud fra tre fokus-områder i de kommende år. At styrke enhedsforståelsen i hele Indre Missions arbejde, at styrke forkyndelsen og at inspirere til mission og skabe stolthed over, hvad Indre Mission står for.
Rundt om på pladsen i campingvognene var der stolthed over Indre Mission. Men også en bekymring over, at man ikke ser de unge mere, når de er rejst fra yderområderne til storbyerne.
Indre Missions unges forhold til missionshusene var netop et tema i et af de andre telte, hvor der var inviteret til debat med to markante stemmer fra Indre Missions Ungdom.
”Missionshuset er ikke længere folkekirkens dagligstue. Tærsklen er blevet lige så høj som til sognets kirke,” lød det fra Nanna Dideriksen, som har valgt at komme i den missionske valgmenighed Aarhus Bykirke i stedet for et missionshus.
”I missionshuset kan man opleve en lukkethed over for nye ideer. Når man har foreslået noget igen og igen, som ikke rigtigt bliver modtaget, opgiver man,” siger Nanna Dideriksen.
Steen Møller Laursen, landsleder for Indre Missions familiearbejde, ledede debatten.
”Det er vigtigt at slå fast, at der stadig kommer mange unge i missionshusene rundt omkring. Men inden for den trend, at flere og flere unge flytter til de større byer, er der ikke mange, som kommer i missionshusene. Der søger de i stedet valgmenighederne. Der er i dag mange flere Indre Missionske valgmenigheder, end der var før, og her kan de unge i højere grad sætte dagsorden for form og indhold, som de måske har savnet før,” siger Steen Møller Laursen.
Kaffen var allestedsnærværende, også som historisk kulturtema i beretningen fra Hans-Ole Bækgaard, der glædede sig over, at deltagertallet, som er det største i mange år, ikke tyder på, at der er færre, som vil samles om missionen og troen på Jesus.
”Når nu snapsen og tvebakken var sat til side, var der altid kaffe og kage i missionshuset. Selvom jeg ikke tror, at det var den eneste grund til, at folk begyndte at komme i missionshuset dengang. Det skyldtes også forkyndelsen om Jesus som frelser og redningsmand fra evig fortabelse. Det håber og tror jeg på har betydet mere,” sagde Hans-Ole Bækgaard.
Men der kan også være en fare for, at kaffe-kage-effekten flytter fokus væk fra forkyndelsen.
”Man sidder sammen med de samme, hvor det let bliver et lukket fællesskab, hvor man har det godt. Men man skal ikke underkende den store sociale dimension, hvor vi kan spørge ind til hinanden og knytte bånd. Brugt rigtigt, hvor forkyndelsen er i centrum, kan kaffe-pausen fortsat være en vigtig del af vores arbejde,” sagde Hans-Ole Bækgaard.