Unge søger nye kristne fællesskaber

Nye kirkelige ungdomsfællesskaber er spiret frem. De unge ønsker en større sammenhæng mellem livet i og uden for kirken, lyder forklaringen fra eksperter

Unge føler, de træder ind i en anden tidsalder, når de åbner døren til folkekirken, missionsforeninger og frikirker. Der er ingen sammenhæng mellem kirkelivet og deres virkelige liv, og derfor søger de hen, hvor de får lov at være kirke på en ny måde. Det får de i de såkaldte "emerging church" (kirke på vej), som er en global bevægelse af unge, der søger at finde ud af, hvad det vil sige at være kirke i dag og i morgen.

– Vi var en gruppe unge, der fandt det svært at finde en sammenhæng mellem vores virkelighed og den virkelighed, der var i kirken. Det var, som om vi i kirken trådte ind i en anden virkelighed. Derfor har vi lavet et nyt rum for unge i 20'erne, hvor det giver mening for dem at møde Gud, siger Thomas Willer, sociolog og præst i Re:Gen, der er et nyt ungdomsfællesskab under "emerging church".

Fællesskabet tæller 70 unge, som holder gudstjeneste hver søndag på Café Krasnapolsky i København med elektronisk musik, videoklip og lovsang for de unge, som kommer fra en bred vifte af kirkelige fællesskaber.

– Flertallet har forældre, som har haft deres gang i folkekirken, missionsfore-ninger, baptistkirken, pinsekirken eller i andre frikirker. Fælles for mange er, at det har været en naturlig del af familiens liv at være engageret i kirken.

– Men de unge har brug for at finde et fællesskab, hvor kirkelighed og virkelighed hænger sammen, og derfor kommer de i Re:Gen, siger Thomas Willer.

Re:Gen er sammen med NEXT og Re:Search tre nye ungdomsfællesskaber under "emerging church"-bevægelsen i Danmark, som ifølge strategileder i missionsorganisationen Areopagos, Birger Nygaard, er et udtryk for, at de unge er utilfredse med den traditionelle kirke.

– Fællesskaberne er et udtryk for, at nogen ikke rigtig kan klare de eksisterende kirkelige sammenhænge mere, fordi man har svært ved at få ens normale kultur til at hænge sammen med den lidt lukkede kirkekultur, som der kan være i Indre Mission, Luthersk Mission, frikirker og sikkert også i en række folkekirker, siger Birger Nygaard og understreger, at man ikke ved, hvor mange unge, der er med.

– Men vi har ide om, at der er en del, der begynder at rokke på sig. I England kan vi se en udvikling fra de meget bevidste kirkelige fællesskaber ud i noget, som virker mere åbent.

Søren Østergaard, leder af Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik, siger, at de unge mener, at livet er for kort til at synge sange "skrevet på olddansk".

– De er dødtrætte af, at der ikke er nogen sammenhæng mellem søndag og mandag, og derfor søger de efter fællesskaber, som taler om livet, og som har udtryksformer, de unge er fortrolige med, siger han.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere under KIRKE OG TRO