Unges fritidsinteresser udfordrer konfirmand-undervisning

Flere kirker inddrager store rollespil, pilgrimsvandringer eller koncerter i konfirmationsforberedelsen. De særlige events er nødvendige, hvis kirken skal holde på de unge, vurderer eksperter

Flere kirker inddrager store rollespil, pilgrimsvandringer eller koncerter i konfirmationsforberedelsen. De særlige events er nødvendige, hvis kirken skal holde på de unge, vurderer eksperter
Flere kirker inddrager store rollespil, pilgrimsvandringer eller koncerter i konfirmationsforberedelsen. De særlige events er nødvendige, hvis kirken skal holde på de unge, vurderer eksperter. Foto: Leif Tuxen.

Så vil jeg bare sige tak, fordi I er kommet. Jeg ved, nogle skulle have været til håndbold, fodbold eller badminton, men I har valgt det her, og det er jeg glad for.

Sådan indleder ungdomspræsten i Skanderborg, Peter Tast, aftenens arrangement, hvor konfirmanderne fra provstiet skal deltage i rollespil som en del af undervisningen. Målet er at gøre konfirmationsforberedelsen mere relevant og interessant for de unge.

LÆS OGSÅ: Rollespillere lærer konfirmander om kristendommen

Og tilfældet er ikke enestående. Flere kirker bruger i dag ekstraordinære events som en del af undervisningen.

Ifølge Finn Andsbjerg Larsen fra Folkekirkens Konfirmandcenter kan den alternative konfirmationsforberedelse blive nødvendig, hvis kirken i fremtiden skal holde på de unge på trods af eftermiddagstimer eller undervisning helt uden for skoletiden:

Man frygter, at børnene vælger det fra, fordi det rammer fritidsinteresser, eller fordi de lige så godt kan holde fri, siger han og til-føjer, at undersøgelser viser, at der skal anderledes undervisning til at fange de unge.

Hvis undervisningen ikke bare skal være formidling af faktuelle ting, skal der særlige events til. Der skal arbejdes på at styrke det relationelle mellem underviser og elev og give de unge oplevelser.

Finn Andsbjerg Larsen henviser til Finland, som har stort fokus på konfirmandlejre og andre aktiviteter. Han ser det som årsagen til, at 90 procent af de unge i Finland bliver konfirmeret i forhold til Danmarks 70 procent.

De har skabt en kultur, der gør, at man ikke har lyst til at slippe for konfirmationsforberedelsen. Det er blevet en god del af deres ungdomstid.

Suzette Munksgaard fra Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik er i gang med at evaluere en forsøgsordning i Viborg Stift. Her afprøver man alternativer til konfirmationsforberedelsen, nu hvor kirken skal konkurrere om folkeskolens timer. Ifølge hende kan konkurrencen vise sig at være en god ting:

Det gør, at kirkerne skal ryste posen og tænke ud over det traditionelle og snævre læringsbegreb. Der skal mere kvalitet ind i forberedelsen, siger hun. Selvom de daglige undervisningstimer stadig er vigtige, mener hun, at events er afgørende.

Det er en udvidet læringsmåde, hvor de unge bruger sanser, følelser og krop anderledes. Hvis konfirmanderne oplever, at det giver mening, bliver kristendommen på denne måde kropsligt implementeret. Herefter fortæller de deres yngre søskende, at det er fedt, og måske vælger de ikke at melde sig ud af folkekirken.

Cand.phil. i religionsvidenskab Christine Lind Ditlevsen fra Instituttet for Fremtidsforskning tvivler på, at de mange events vil tiltrække flere unge:

Det passer nutidens unge godt at få leget tingene ind, men der er så mange oplevelsestilbud på markedet i dag, at det bliver svært for kirken at gå ind på det marked.

Arrangementerne kan dog tænkes at fastholde unge, der synes, at den konfirmationsforberedelse, de er gået i gang med, er for kedelig. De kan komme til at tænke, at det faktisk er ret sjovt at lave noget helt andet, end de plejer sammen med klassen.