Unges tro daler efter konfirmationen

Religiøsiteten blandt skoleelever falder markant fra syvende til niende klasse, viser undersøgelse. Det skyldes, at folkekirken dropper dialogen med de unge umiddelbart efter konfirmationen, siger en forsker og en præst

For unge i 2011 er det et valg at blive konfirmeret, fordi traditionen i sig selv ikke længere er argument nok. Her ses konfirmander fra Store Magleby, som er i gang med at øve sig på de kirkelige ritualer inden deres konfirmation.
For unge i 2011 er det et valg at blive konfirmeret, fordi traditionen i sig selv ikke længere er argument nok. Her ses konfirmander fra Store Magleby, som er i gang med at øve sig på de kirkelige ritualer inden deres konfirmation. Foto: Sigrid Nygaard.

I disse uger bekræfter tusindvis af unge mellem 13 og 15 år deres tro på Gud ved konfirmationsgudstjenester landet over. Men netop konfirmationsalderen falder sammen med en alder, der er kendetegnet ved et markant religiøst frafald.

Således viser en undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR), at 63 procent af folkeskolens elever i syvende klasse tror på Gud, mens kun 43 procent af eleverne i niende klasse tror på Gud.

LÆS OGSÅ: Konfirmation har holdt mental flyttedag

"Danskernes tro har i mange år formet sig som et U, forstået på den måde, at mange børn tror på Gud. Færre tror på Gud som teenagere, ganske få som gymnasieelever og universitetsstuderende, og så begynder flere at tro igen, efter at de får børn," siger Søren Østergaard, ph.d. i teologi og daglig leder af CUR.

Han forklarer, at de unges tro afhænger af, at nogen tager dialogen med dem. Det er der ikke nogen, der systematisk gør efter konfirmationen, hvilket afføder, at de fleste unge bliver markant mindre troende, umiddelbart efter at de er blevet konfirmeret.

"Den danske folkekirke er ikke tænkt sådan, at der skal ske noget som helst efter konfirmationen. Man lukker de unge ud til ingenting, og det næste møde med kirken er, når de mange år senere skal giftes, eller når deres børn skal døbes," siger Søren Østergaard.

"Folkekirken burde tænke mere i, at der er et liv efter konfirmationen. Lige nu har man en forventning om, at folk kommer tilbage, efter at de er fyldt 70," siger han.

Udfordringen for den danske folkekirke består i Søren Østergaards optik i, at man ikke nødvendigvis kan finde ud af at arbejde med unge, bare fordi man har læst teologi.

"Hvis man vil have nogen, der kan bære kirken videre, må man satse målrettet på at uddanne folk, der kan og vil arbejde med unge, og som har det som deres primære jobbeskrivelse. Det handler ikke kun om at læse teologi eller at sige Jesus på en sej måde. Det handler om at finde ud af, hvad der sker i de unges liv, og hvilke af deres behov kirken kan imødekomme," siger han.

"Man burde have en mellemlang uddannelse på bachelorniveau målrettet mod at arbejde med børn og unge i kirken. Ligesom man har i England. Der har det betydet meget for kirkens arbejde med unge, og kirken i England oplever, at der er flere unge, som vælger at blive en aktiv del af kirken," siger Søren Østergaard.

Per Ramsdal, som er præst i Brorsons Kirke på Nørrebro i København, er enig i, at folkekirken gør for lidt for at give tilbud til de unge. Han peger dog på, at der inden for de seneste par år er blevet ansat ungdomspræster i flere provstier.

"Så det er en rigtig udvikling, men der er stadig langt igen, før man kan give et ordentligt tilbud til unge efter konfirmationsalderen," siger han.

Per Ramsdal blev i 1998 udpeget af biskoppen over Københavns Stift til at udvikle Brorsons Kirke til en ungdomskirke, og kirken har siden haft succes med at tiltrække unge fra flere forskellige sogne.

"Men det er et fælles problem for folkekirken, og der burde laves et fælles program. Norge og Sverige har jo helt klare handlingsplaner for, hvordan man følger op med tilbud til hver aldersklasse i børn og unges liv. Men pengene ligger ude i sognene. Så man burde hjælpe dem til at gå sammen og ansætte ungdomspræster eller ungdomsmedarbejdere. Der bliver i den danske folkekirke brugt en masse penge på mursten og orgelkoncerter. Hvis man bare flyttede en brøkdel af budgettet over til en målrettet indsats mod unge, ville der ske noget i en fart," siger Per Ramsdal.

Hos Teologisk Pædagogisk Center (TPC), som uddanner og efteruddanner præster, ledere og undervisere i folkekirken og fungerer som kirkens rådgivningscenter, fortæller lektor Povl Götke, at folkekirken i øjeblikket har øget fokus på de unges frafald.

"Det er klart, at der efter konfirmationsalderen har været et hul, indtil folk får børn og skal giftes. Derfor er der lige nu ved at blive ansat mange gymnasiepræster og gadepræster rundt omkring i landet, som skal have fokus på unge mennesker under uddannelse," siger Povl Götke.

mcghie@k.dk