Folketinget hastebehandler nu flere love, som alle har med coronaepidemien at gøre. Et af dem er et lovforslag, der vil ændre den lov, der formener danskerne adgang til offentlige kulturinstitutioner – herunder folkekirken.
Nu får regeringen også mulighed for at sætte restriktioner på adgang til lokaler og lokaliteter tilhørende privatpersoner, herunder trossamfund uden for folkekirken. Dermed vil landets moskéer, frikirker og katolske kirker kunne tvinges til at lukke med hjemmel i den nye lovstramning.
Det er et indgreb i religions- og forsamlingsfriheden, hvis lige ikke er set i nyere tid. Og det er at gå for vidt, især når påsken står for døren, siger Dansk Folkepartis kirkeordfører Marie Krarup. At holde kirker lukket – hvadenten det er i eller uden for folkekirken – er ikke en god idé i en af kirkens vigtigste højtider.
”Jeg vil fremsætte et ændringsforslag om, at de kristne kirker kan og bør holdes åbne i påsken under særlige forholdsregler,” siger Marie Krarup.
De særlige forholdsregler kunne i så fald for eksempel være, at en person stod i døren og sørgede for at overholde de regler for, hvor mange mennesker der kunne forsamles i kirkerummet. Om lovgivningen skal udvides, så alle trossamfund forbliver åbne, må tiden vise:
“Det skal i hvert fald gælde de kristne kirker i påsken. Så kan man bagefter diskutere, om det skal gælde alle kirker på alle tidspunkter. Hvis Føtex kan holde åbent hele tiden, samtidig med at kirken ikke engang har lov til at holde åbent i påsken, er det jo absurd,” siger Marie Krarup.
Hans Gammeltoft-Hansen, juraprofessor emeritus og forhenværende ombudsmand, kan godt se logikken i, at trossamfundene holdes lukket, når alle andre samlingssteder bliver det. Også selvom kirkegang i påsken er vigtig for mange mennesker.
”Når man sammenligner Føtex med kirkegang, skal man se meget fysisk praktisk på det. Folk har trods alt mulighed for at holde deres andagt derhjemme, men man kan jo ikke lave en ordning, hvor nødvendige overlevelsesvarer bringes ud til hele befolkningen,” siger Hans Gammeltoft-Hansen.
Han betragter lovændringen som en ligestilling af landets kulturinstitutioner, folkekirken og resten af trossamfundene, som han mener er legitim inden for grundlovens paragraf 67, der handler om religionsfrihed, og den europæiske menneskerettighedskonvention.
”Man har ikke oplevet tilsvarende i nyere tid. Men man kan man godt gøre indgreb i den ellers forfatningssikrede religions- og forsamlingsfrihed, når det er nødvendigt i et demokratisk samfund af en række særlige hensyn, herunder sundheden,” siger han
Venstres kirkeordfører Louise Schack Elholm havde håbet, at de restriktioner, som blev pålagt offentlige institutioner den 17. marts, ikke ville strække sig hen over påsken. Men det gør de nu, da regeringen har valgt at forlænge sine tiltag frem til 2. påskedag indtil videre.
Hun stoler imidlertid på, at regeringen handler oplyst med myndighedernes rådgivning.
“Jeg synes generelt, at det er en svær tid. For mig som liberal er frihedsrettigheder som forsamlingsfrihed og religionsfrihed ret principielle. Det er nogle drastiske midler, der bliver taget i brug, og det er vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er midlertidigt,” siger hun.
Enhedslistens kirkeordfører Christian Juhl anerkender også, at det er et sårbart område at lovgive på, når der er tale om menneskers ret til at praktisere deres tro. Han synes dog, at det er helt legitimt, at en lov, som allerede gælder for folkekirken og offentlige institutioner, nu bredes ud.
“I det omfang, vi har sagt ja til, at loven gælder folkekirken, er det også rimeligt, at de samme regler gælder andre trossamfund. Men jeg mener, man skal være forsigtig med at lovgive på området, fordi det er meget følsomt,” siger Christian Juhl.