Københavns Universitet afviser teologi-studerende fra konservativ uddannelse

For første gang har studerende fra en konservativ teologiuddannelse fået afslag på at læse sidste del af uddannelsen på Københavns Universitet. Niveauet er for lavt, siger universitetet, mens tidligere rektor for præsteuddannelse kalder det tåbeligt at afvise studerende, når der snart vil være mangel på præster

Fire studerende fra Menighedsfakultetet har netop fået afslag på deres ansøgninger om at blive optaget på Københavns Universitets kandidatuddannelse. Begrundelsen lyder, at niveauet på den private uddannelsesinstitution er for lavt.
Fire studerende fra Menighedsfakultetet har netop fået afslag på deres ansøgninger om at blive optaget på Københavns Universitets kandidatuddannelse. Begrundelsen lyder, at niveauet på den private uddannelsesinstitution er for lavt. . Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix.

Døren kan nu være lukket for studerende fra Menighedsfakultetet, der drømmer om at blive teologer eller præster gennem Københavns Universitet.

Siden 2005 har de studerende på den konservative teologiske uddannelsesinstitution efter deres bachelor skullet tage en kandidatuddannelse i teologi på Aarhus eller Københavns Universitet eller i udlandet for at færdiggøre studierne. Men nu lader Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet ikke til at ville have de studerende.

I hvert fald har fire studerende fra Menighedsfakultetet netop fået afslag på deres ansøgninger om at blive optaget på universitetets kandidatuddannelse. Begrundelsen lyder, at niveauet på den private uddannelsesinstitution er for lavt. Det er første gang, det sker, siger leder på Menighedsfakultetet Thomas Bjerg Mikkelsen.

En af de fire studerende, der har fået afslag på optagelse på kandidatuddannelsen i København, er Lasse Bach Dybdal. Han mener ikke, at universitetet formår at dokumentere, at niveauet på Menighedsfakultetets bacheloruddannelse skulle være for lavt. Han har derfor netop indsendt en klage over afgørelsen.

”Det er ren og skær uvilje, at de ikke vil optage mig i København. De siger, at det er, fordi niveauet er for lavt, men for mig ligner det mest af alt bare en undskyldning for at lukke Menighedsfakultetet ude,” siger Lasse Bach Dybdal.

I brevet fra Københavns Universitet til Lasse Bach Dybdal lyder begrundelsen for afslaget blandt andet, at faget Ny Testamente kun delvist svarer til samme fag i København, fordi man på Menighedsfakultetet ikke har læst Romerbrevet i sin helhed. I stedet har man på Menighedsfakultetet læst Første Korintherbrev i dette fag.

Et andet kritikpunkt er, at Menighedsfakultetet kun har halvt så stort pensum i faget almen filosofi, og et tredje lyder, at der mangler metodekursus i faget kirkehistorie.

Eberhard Harbsmeier er tidligere rektor ved Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster, hvor man før uddannede præster, og han har desuden i en årrække været lektor i teologi på Københavns Universitet. Han mener, at beslutningen må bunde i en modvilje mod Menighedsfakultetet fra universitetets side. I hvert fald forstår han ikke begrundelserne for, at Lasse Bach Dybdal og de øvrige ansøgere ikke kan optages med en bacheloruddannelse fra Menighedsfakultetet.

”Universitetet skriver i brevet, at fagene på de to uddannelser skal være ækvivalente (leve op til samme krav, red.). Det giver mening, men ækvivalent er altså ikke det samme som identisk indhold, og det virker jo fuldstændig åndssvagt, at niveauet skulle være lavere på Menighedsfakultetet, fordi de har læst Første Korintherbrev i stedet for Romerbrevet,” siger han og tilføjer:

”Det er tåbeligt at bekrige Menighedsfakultetet, når teologiuddannelserne står og mangler studerende, og når folkekirken mangler præster. Dette ligner mest af alt noget fakultetspolitisk, hvor man på universitetet kæmper for sit monopol. Det må være muligt at gå i forhandling, så der kan blive optaget så mange kvalificerede teologistuderende som muligt.”

Studieleder ved Teologisk Fakultet på Københavns Universitet Carsten Selch Jensen kan ikke besvare den konkrete kritik uden at bryde sin tavshedspligt, siger han.

”Dette er personsager, hvor vi som sædvanlig har kigget individuelt på hver enkelt ansøgning, herunder også pensum. Derfor kan jeg naturligvis ikke kommentere de enkelte kritikpunkter,” siger Carsten Selch Jensen og afviser at kommentere den principielle kritik.

Fakultetsleder ved Menighedsfakultetet Thomas Bjerg Mikkelsen ønsker heller ikke at kommentere detaljerne i sagen.

”Vi er selvfølgelig ærgerlige over situationen, men er forhandlingsvillige og arbejder på at finde en god løsning. Nærmere kan jeg ikke komme ind på det nu,” siger han.

Kristeligt Dagblad har været i kontakt med flere teologer ansat på Københavns Universitet, som ikke har ønsket at deltage i artiklen.