”Hvornår begyndte filosofi at bifalde religiøst forfald?”
Sådan kommenterede den københavnske filosofistuderende Sune Hansen et opslag, der forleden dukkede op på Facebook-siden ”Philosophy at University of Copenhagen”.
Som specialestuderende i København følger han siden, som administreres af ansatte på afdeling for filosofi på Københavns Universitet, og som han anser for at være en offentlig side for selve universitetet. Derfor undrede det ham at læse et meget farvet opslag på siden om, at færre islændinge i dag tror på Gud.
”Det går fremad nogle steder. Keep fighting!”, lød det i opslaget, der var skrevet af en underviser.
Og ganske vist må filosoffer mene, hvad de vil, om religion. Men en så offentlig side for forskere, medarbejdere og studerende på filosofi i København bør ikke rose religiøs tilbagegang, mener Sune Hansen.
”Vi skal diskutere religion. Vi skal snakke om den. Vi skal danne os meninger om den. Men vi skal aldrig sige, at nu er det ’filosofiens opgave’ at stille sig over og ’heppe’ på noget bestemt,” siger han.
Efterfølgende meldte flere sig med samme kritik, og efter kort tid valgte administratorerne af Facebook-siden at slette opslaget.
Det fortæller professor Klemens Kappel, der er afdelingsleder for filosofi på Københavns Universitet og i sin tid oprettede ”Philosophy at University of Copenhagen” på Facebook. Han understreger, at siden ikke skal ses som et talerør for universitetet eller afdelingen.
”Vores side er et fællesskab, hvor flere deler ting, de generelt finder relevant for filosoffer, men opslagene afspejler ikke afdelingens officielle holdning. Jeg har opfordret alle mulige til at bruge siden, så der kommer et diskussionsmiljø, og de, der føler sig krænket over et ateistisk-sindet opslag, må gerne lægge det modsatte op,” siger han og tilføjer, at han finder kritikken for fjollet.
”Det er et fuldstændig almindeligt filosofisk synspunkt, at man skal forsøge at få rationelle forståelser på verden. Hvordan de studerende ser på det, ved jeg ikke, men når man har valgt at læse filosofi og ikke teologi, er det nok, fordi man finder filosofiske forklaringer på verden mere tiltalende. Vores studerende er ikke sarte sjæle. De kan sagtens gå imod deres undervisere, hvis de ikke er enige,” siger han og tilføjer, at det heller ikke er alle undervisere, der er enige.
Ifølge vicedirektør på Københavns Universitet Jasper Steen Winkel kan universitetsfaggrupper godt have egne Facebook-sider, hvis det er klart, at de ikke er officielle.
”Det er vigtigt, at man tydeligt kan læse og aflæse, om en side som denne er officiel eller ej. Det kan jeg se, at denne ikke er, da den blandt andet ikke har vores logo. Men det kunne måske have været tydeligere.”
Men så harmløst er opslaget ikke, lyder det fra Andreas Beck Holm, der er lektor i filosofi på Aarhus Universitet og blandt andet har beskæftiget sig med ekspertrollens udvikling. Ifølge ham er der ikke noget problem i, at forskere giver udtryk for holdninger, så længe disse er fagligt begrundede.
”Det vil for eksempel være oplagt for klimaforskere at tale for at gøre noget imod global opvarmning, da det er en holdning funderet i videnskab. Det synes jeg ikke er tilfældet i denne sag. Der er i højere grad tale om, at man giver udtryk for en personlig overbevisning. Som filosof kan man sagtens være ateist, men man kan ikke tage faget filosofi til indtægt for den overbevisning,” siger han og uddyber:
”Ellers ender ens forskning med at blive politiseret, og på den måde mister videnskaben autoritet. Så bliver det, der skulle være en faktuel kvalificering af debatten, til blot endnu et debatindlæg,” siger han.
Teologiprofessor Svend Andersen, som forsker og underviser i etik og religionsfilosofi på Aarhus Universitet, kalder opslaget useriøst.
”Religion er ikke hævet over kritik. Men som forsker må man være forpligtet til at præsentere en mere nuanceret holdning, særligt hvis man skriver på en side, der giver udtryk for at repræsentere universitetet. Filosofi i Danmark i dag er en meget blandet landhandel, hvor man både kan finde filosoffer, der er meget kritiske, og nogle, som er meget åbne over for religion. Derfor skal man passe på med ikke at gøre det til en filosofisk universitetsafdelings opgave at bekæmpe religion,” siger han og tilføjer, at opslaget også er udtryk for en fordomsfuld tilgang til religion, som ses hos mange universitetsfolk og intellektuelle i dag.
”Det er, som om der er i nogle kredse er en udbredt opfattelse af, at man ikke behøver vide, hvad man taler om, når man kritiserer religion. For dem er det bare indlysende, at religion er noget irrationelt og fortidigt. Her må vi teologer også på banen med et mere kvalificeret modspil. Men det kan under alle omstændigheder aldrig være opgaven på et universitet at videregive fordomme,” siger han.