Prøv avisen

Universiteter må ikke uddanne præster nok

Præsterne Poul Martin Langdahl og Anni Albæk gør sig klar til gudstjeneste i Ungdomskirken i Aarhus. I samme by er det svært at få lov at uddanne det nødvendige antal teologiske kandidater for at sikre folkekirken præster nok i fremtiden. Foto: Jan Dagø/Polfoto

Trods præstemangel bliver der de næste år færre og færre pladser på teologistudierne. Reklamekampagner for at skaffe præster hjælper ikke, hvis vi ikke har lov at uddanne flere, siger teologilektor. Han mener, at der må lægges pres på ministeriet for uddannelse og forskning

Hvad nytter det at gøre flere unge interesserede i præsteembedet, hvis de alligevel ikke kan blive optaget på uddannelsen?

Sådan lyder teologiprofessor på Aarhus Universitet Peter Lodbergs kommentar til en ny kampagne fra folkekirken, der skal imødekomme den stigende præstemangel og få flere unge til at søge teologistudiet og senere præsteembedet.

Ifølge ham er folkekirkens udfordring ikke kun, at unge skal vælge at blive præster. I disse år bliver det nemlig sværere og sværere at komme ind på studiet, hvilket skyldes et optagelsesloft, som blev vedtaget i 2014.

Loftet betyder, at afdeling for teologi i Aarhus er gået fra i 2013 at måtte optage 85 studerende til 68 sidste år og 53 i 2018. På teologistudiet i København var optagelsesloftet 138 i 2013, hvilket falder til 125 i 2018.

Loftet betød blandt andet, at afdeling for teologi i Aarhus sidste år ikke kunne optage alle førsteprioritets-ansøgere på uddannelsen, siger Peter Lodberg.

”Hvis det nuværende ansøgertal bliver opretholdt, så vil vi også opleve en adgangsbegrænsning i de kommende år. Så hvis man vil afhjælpe den stigende præstemangel, skal folkekirkens kampagne ledsages af et pres på Forsknings- og uddannelsesministeriet til at ændre optagelsesloftet på teologi.”

I 2015 indførte SR-regeringen et optagelsesloft for at sikre, at færre valgte uddannelser med dårlige jobmuligheder. Loftet fastsættes ud fra andelen af arbejdsløse kandidater efter endt uddannelse.

Ledigheden er høj blandt færdiguddannede teologer, hvilket ifølge Peter Lodberg dog skyldes andre faktorer. For årene, hvor teologer videreuddanner sig til præster på Pastoralseminariet, regnes med som en arbejdsløshedsperiode, og når en teolog er færdig på seminariet, går der typisk et år, inden vedkommende får et embede. Det skyldes en længere ansættelsesprocedure med blandt andet bispeeksamen og ordination, siger Peter Lodberg.

”Derfor er arbejdsløshedstallet blandt teologer kunstigt pumpet op. Det er en fejl, at man fra ministeriets side ikke tager højde for de særlige forhold, der gælder ansættelsesproceduren.”

Ifølge afdelingsleder på teologistudiet i Aarhus Ulrik Nissen viste en rapport for nogle år tilbage, at cirka 80-85 procent af alle teologistuderende søger præsteuddannelsen efterfølgende. Ifølge ham er der dermed risiko for en kraftig reduktion i antallet af nyuddannede præster i de kommende år.

”Vi vil klart få færre teologistuderende i Aarhus, og hvis vi medregner de studerende, der falder fra inden for de første studieår, så betyder det simpelthen, at vi er i risiko for ikke at kunne uddanne det antal teologikandidater, som folkekirken har brug for,” siger han.

Præsteforeningens formand Per Bucholdt Andreasen kalder det tåbeligt, at man har indført noget, der blokerer for uddannelsen af præster.

”Det er vigtigt, at vi får gjort opmærksom på problemet, så det politiske tiltag kan blive justeret. For det bør ikke forhindre uddannelsen af præster i en tid, hvor der er brug for at optage så mange som muligt,” siger han.

Venstres ordfører for uddannelse og forskning, Jakob Engel-Schmidt, er åben for at se nærmere på optagelsesloftet på teologi.

”Hele systemet med at sætte loft over optag blev gennemført i sidste valgperiode, og jeg skal ikke kunne afvise, at der kan være behov for at revidere visse områder. Derfor er de ansvarlige uddannelser velkomne til at kontakte ministeriet, og så vil vi se på problemstillingen. Det er ikke et tilsagn om, at noget skal laves om, men kun stædige politikere lytter ikke til fornuftige argumenter. Så må vi se, om argumenterne for den nuværende ordning er bedre end dem, uddannelserne har,” siger han.