Universitetet: Gæstebog afslører strid om religionsneutralitet

De unge afviser politikeres frygt for social kontrol, mens rummets gæstebog vidner om andre konflikter

Bederummet på Københavns Universitets er et fælles bede- og retræterum for alle trosretninger. Man kan også bruge det til stille meditation.
Bederummet på Københavns Universitets er et fælles bede- og retræterum for alle trosretninger. Man kan også bruge det til stille meditation. Foto: Leif Tuxen.

”Kære bog. Burde kuglepennen ikke være neutral? Det er jo et fælles bederum for alle religionsretninger, så jeg synes faktisk, kuglepennen skal afspejle neutraliteten. Eller er det ment som ’propaganda’?”.

Sådan er en kuglepen med kristent budskab beskrevet på en af siderne i gæstebogen i lokale 24-0-29 på Københavns Universitet på Amager. Udefra er der tale om et ganske anonymt lokale, som man ikke nødvendigvis bemærker, når man passerer det i den store bygning.

Men den seneste tid har rummet fået en del opmærksomhed i medierne. Det skete, efter at folketingsmedlem Marie Krarup (DF) problematiserede dets funktion. I snart 13 år har lokale 24-0-29 nemlig været universitetets retræterum – til bøn og refleksion. Sådanne rum bør ifølge Maria Krarup og flere andre politikere forbydes på alle uddannelsesinstitutioner på grund af risikoen for social kontrol og radikalisering.

Social kontrol og radikalisering lader dog ikke til at være noget, der har interesseret rummets brugere meget gennem tiden. En af de mest drøftede problematikker handler derimod om den kristne kuglepen, som blev placeret i lokalet tilbage i 2006.

Kuglepennens tilstedeværelse diskuteres over nogle sider i gæstebogen. Vedkommende, som i sin tid placerede den i lokalet, forklarer, at den var ment som en kærlig hilsen og en gave. En anden skriver, at man ikke skal tænke dårligt om andres hensigter, og en tredje svarer, at det nu stadig er lidt betænkeligt med det kristne budskab, som muligvis også strider mod rummets adfærdskodeks. Debatten lukkes af kuglepennens tidligere ejer:

”Jeg tror, jeg tager kuglepennen med mig igen. Kærlig hilsen og Gud velsigne jer.”

Ved siden af bogen ligger der nu en hvid kuglepen, hvorpå der med småt står job-rådgivningsfirmaet AS3 Employments navn. Bordet, den ligger på, er dækket med et sort tæppe med gyldent mønster, og oven på den står der også en femarmet lysestage uden lys, en stak plastikkopper og to sedler. Den ene byder velkommen ind i retræterummet, som er til ”stilhed, bøn og meditation” og åbent for alle studerende, ansatte og gæster på KUA. Den anden remser reglerne for brug af rummet op. Du skal blandt andet vente udenfor, hvis rummet er i brug, altid rydde op efter dig selv, ikke bruge levende lys, ikke hænge billeder af dyr og mennesker på opslagstavlen af hensyn til de muslimske og jødiske brugere – og du skal tage skoene af, når du går på det røde gulvtæppe, som fylder størstedelen af gulvet.

Flere af brugerne af retræterummet har efterladt en hilsen i gæstebogen. Her finder man både tilbud om fælles bibellæsning, ønsker om held og lykke med eksamener og også mere negative kommentarer.
Flere af brugerne af retræterummet har efterladt en hilsen i gæstebogen. Her finder man både tilbud om fælles bibellæsning, ønsker om held og lykke med eksamener og også mere negative kommentarer. Foto: Leif Tuxen

Op ad en væg er der placeret sofahynder, og på væggene hænger hvide skabe uden låger, som indeholder bedetæpper, stofstykker, et spejl, en vase og religiøs litteratur som bibeler, koraner og en andagtsbog for ateister. På en stor opslagstavle tilbyder muslimske og kristne studentergrupper at mødes til fælles læsning eller bøn, mens andre sedler handler om rådgivning fra en muslimsk psykolog, om en katolsk forening og om danskundervisning til skandinaver.

En pige med tørklæde kommer ind, tager skoene af, udvælger et gult tæppe fra skabet og begynder at bede. Det tager nogle minutter, og så er hun ude igen.

”Jeg bruger rummet, når jeg kan få det til at passe med mine undervisningstimer. Det kan godt være, jeg kommer tilbage og beder igen senere i dag. Jeg synes, det er en rigtig fedt, at der er mulighed for det,” siger hun og skynder sig så til time.

Det var det tværreligiøse studenternetværk ”Tro på Tværs”, der sammen med en studenterpræst fik etableret retræterummet tilbage i 2004 som et sted for alle religiøse på universitetet. Siden har flere dog sat spørgsmålstegn ved, om rummet reelt set kun bruges af muslimer, hvilket Marie Krarup også pointerede i sin kritik af bederum på uddannelsesinstitutioner.

De, der kommer forbi og bruger rummet denne mandag eftermiddag, er da også udelukkende muslimer. Kort efter at den første pige er gået, dukker to andre op, som finder hvert sit farverige tæppe frem og placerer det i retning af rummets ene hjørne – Mekkas retning. Engang hang der en pil, som markerede retningen, siger en af pigerne efter sin bøn. Men den er blevet fjernet, og nu er der bare en lys plet på væggen, hvor den sad.

Lidt senere går 20-årige Fatih Gulham ind i bederummet. Han studerer egentlig på Copenhagen Business School, CBS, men skal mødes med sin fætter på universitetet og kunne lige nå at bede inden. CBS har også et rum til bøn, men det er placeret i en bygning, som Fatih Gulham sjældent bruger. Han er ikke glad for at skulle finde et tomt lokale på skolen at bede i, så hvis han har fritimer, tager han hellere hjem og gør det:

”For muslimer er det en pligt at bede fem gange dagligt, og jeg synes, det giver en frihed, at man har et rum, man kan bruge uden at føle, at man generer andre. Jeg kan ikke forstå, hvorfor det at have et rum til bøn, kan genere nogen, for det er netop mere diskret. Og det er jo ikke kun muslimer, der bruger dem. I dag har universiteter barer, sportsrum og alt muligt andet. Så hvad gør det, at der er et rum, hvor man kan trække sig tilbage og få ro?”.

I retræterummets første måneder efterspurgte flere brugere bibeler og salmebøger. I dag kan man finde et bredt udvalg af religiøs litteratur i lokalet.
I retræterummets første måneder efterspurgte flere brugere bibeler og salmebøger. I dag kan man finde et bredt udvalg af religiøs litteratur i lokalet. Foto: Leif Tuxen

Nogle timer senere kommer de første to ikke-muslimer ind i rummet. De tager skoene af, kigger sig nysgerrigt omkring og kommenterer rummets udseende. De er ikke brugere af rummet, men bare nysgerrige efter at have fulgt mediedebatten, siger de. De ville aldrig selv bruge rummet, men synes, at det er fedt, at det er der.

Ifølge de muslimer, der bruger rummet i løbet af eftermiddagen, bliver rummet også brugt af ikke-muslimer. I gæstebogen kan man også finde flere hilsener fra kristne grupper, som tilbyder, at man kan komme og deltage i fællesbøn på forskellige tidspunkter i ugen eller være med til at læse i Bibelen.

Gæstebogen er stort set fyldt med danske og engelske hilsener fra både muslimer, kristne og spirituelle, som nogle betegner sig som. Flere kalder det en god mulighed og et dejligt sted under travle eksamensperioder. Ved at læse i bogen kan man dog også se, at rummets eksistens ikke har været konfliktfri. Der dukker efterhånden flere mere negative kommentarer op i den, og på en side skriver en bruger, at hun har fjernet en side i bogen, fordi nogen har skrevet ’umodne’ ting. Flere sider er efterfølgende revet ud. Andre skriver, at de ikke mener, retræterummet skal være der, da religion ikke skal dyrkes på universitetet, men derhjemme, i kirkerne, moskéerne og synagogerne.

Men rummet understreger netop skolens mangfoldighed, siger 19-årige Madiha Shafiqi, som benytter sig af rummet sidst på eftermiddagen. Hun synes desuden, at debatten om bederum flytter fokus væk fra det gode ved at have et retræterum:

”Jeg tror, det er med til at dygtiggøre de studerende og styrke deres koncentrationsevne, at de finder ro gennem for eksempel meditation eller bøn. Så kan det være, at nogen påstår, at islam har særstilling i rummet, fordi vi har vores daglige bønner. Men alle er jo velkomne.”