Folkekirkens udgifter til lønninger til organister, sognemedhjælpere, gravere og alle andre ansatte end præster er steget med knap en milliard kroner over 20 år. Disse medarbejdere er ansat af menighedsrådene landet over, som forvalter den største del af kirkens økonomi.
Kristeligt Dagblad har derfor bedt formanden for Landsforeningen af Menighedsråd, Inge Lise Pedersen, om at forholde sig til folkekirkens voksende lønudgifter.
Er stigningen i lønudgifter til kirkefunktionærer et problem for folkekirken?
Det er klart, at det er et økonomisk problem, hvis funktionærlønninger bliver ved med at stige, mens de andre lønudgifter er stabile. Men kurven over lønudgifter har faktisk været relativt stabil de seneste år.
GRAFIK: Sådan bruger folkekirken sine penge
Det skyldes, at der for alvor kom opmærksomhed på de lokale lønninger til kirkefunktionærer i 2005. Den eneste undtagelse er i perioden fra 2009 til 2010, hvor der er sket en stigning i udgifterne igen. Men den afspejler den seneste overenskomst for offentligt ansatte, der generelt har været dyr for hele det offentlige.
Ifølge økonomiske eksperter vidner udviklingen om en uansvarlig ledelse. Forvalter menighedsrådene kirkens økonomi uansvarligt?
Jeg tør ikke udelukke, at du kan finde et par eksempler på det, i betragtning af at der er et par tusind sogne i Danmark. Men det er bestemt ikke hovedreglen. Der er ikke noget enkelt svar på, hvem der har ansvaret for, at lønudgifterne er steget.
LÆS OGSÅ: Funktionærer strømmer ind i folkekirken
Der er dukket en række nye stillingskategorier op, for eksempel sognemedhjælperne. Man er også begyndt at ansætte flere folk i personaleledelsen, og det koster grunker. Der er en tendens til, at man professionaliserer mere, end man har gjort før. Og det betyder lønudgifter. Derudover har kirken overtaget pensionsforpligtelserne for kirkefunktionærer, og der er kommet en ny, gunstig overenskomst for offentligt ansatte.
Men burde mange af disse funktioner være varetaget af frivillige?
Hvad er det for et burde, du kommer med? Hvem definerer det?
Sådan har kirken i hvert fald kunnet fungere tidligere
Hvis du bruger det argument på samfundet i al almindelighed, kommer du ikke ret langt. Øget bureaukratisering er desværre et træk ved nutiden, og det er en urimelig forventning, at folkekirken skulle kunne holde sig helt uden for den udvikling. I menighedsrådene bliver vi jævnligt anklaget for at have en uprofessionel personaleledelse, fordi den består af frivillige.
LÆS OGSÅ: Milliardstigning i folkekirkens lønninger
Vi oplever et pres for at få professionelle ledere, samtidig med at der er en forventning om, at kirkens opgaver skal varetages af frivillige. Begge disse forventninger kan ikke tilfredsstilles. I en vis udstrækning er kirken gået i den retning, der hedder professionalisering.
Kirken er i løbet af 20 år begyndt at bruge knap en milliard kroner mere på kirkefunktionærer. Er kirken blevet tilsvarende bedre?
Den slags spørgsmål kan du ikke stille. Det er for langt ude. Hvis du skal ud at måle, hvad kirken kan, og hvor god den er, så er det ikke først og fremmest kirkefunktionærerne, du vurderer. Det vil derimod i høj grad være præsternes ydelser, man skal måle på. Igen skal man huske på, at de stigende lønudgifter ikke kun handler om forøgelse af personale. De afspejler i høj grad også en udvikling på det generelle arbejdsmarked.
Kunne man ikke forsøge at gå tilbage til personaleniveauet i 1990?
Man skal se nøje på, hvad man i dag kan gøre med frivillige, og hvad man ikke kan gøre. Folks forventninger til kirkens ydelser er blevet større med tiden. Jeg gad godt se, hvor mange der synes, at det er o.k., at man i dag laver en søndagsskole, som man gjorde i gamle dage. Folk ville dø af grin. Man kræver noget meget mere professionelt. Det er ikke nok at være velmenende.
Grafik: Hold musen hen over de enkelte personer, for at se hvad deres opgave er i folkekirken.