Prøv avisen
Skilsmisseritual

Præst til urpremiere på skilsmisse-ritual: ”Jeg skal bruge en frivillig til at lege skilt”

Anne-Marie Sigaard meldte sig som frivillig til at modtage syndsforladelse i tirsdagens eksperiment. Her knæler hun foran præsten ved alteret. – Foto: Thilde Thordahl Andersen

En gruppe københavnere deltog tirsdag i sognepræst Peter Nejsums første udførelse af sit nye ritual, der skal give håb og styrke for skilte mennesker i en kaotisk tid

Skal folkekirken have et skilsmisseritual? Og hvordan skal det i så fald udformes?

De spørgsmål blev tirsdag aften drøftet ved et arrangement i Godthaabskirken på Frederiksberg i København. Her havde man inviteret til urpremiere på et skilsmisseritual, som sognepræst Peter Nejsum fra Brønshøj sogn står bag, og som man kunne læse om i onsdagens Kristeligt Dagblad.

”Nu må I selv dømme,” sagde han til de fremmødte i kirkens menighedssal, da han forud for urpremieren på sit ritual havde indført dem i tankerne bag. Men først var der lige noget, han skulle have hjælp til.

”Jeg har brug for en frivillig, der vil lege skilt. Man behøver ikke at være det,” sagde Peter Nejsum og forklarede, at prøvekaninen skulle være villig til at knæle ved alteret under ritualet og siden give hånd til de andre.

Stilheden blev efter nogle lange sekunder brudt af 71-årige Anne-Marie Sigaard.

”Det vil jeg godt være. Jeg har nemlig prøvet det i virkeligheden.”

Mens det mørknede udenfor, og mens Peter Nejsum skiftede fra civil til præstekjole, indfandt de omtrent 10 tilstedeværende sig på kirkens bænke, og orglets brus lod vide, at eksperimentet var begyndt. Efter en hilsen, en salme, en bøn skrevet til lejligheden og en læsning fra Markusevangeliet holdt Peter Nejsum tale for menigheden. Denne tale vil, hvis ritualet udføres i en ægte skilsmissesituation, tage sit udgangpunkt i præstens forudgående samtale med den skilte, der holdes gudstjeneste for.

”Jeg hører tit folk sige, at det er også så nemt i dag at blive skilt. Og hver gang jeg hører det, prøver jeg med opbydelsen af al pastoral selvkontrol at undertrykke min vrede. Det er nemlig ikke nemt at blive skilt. Jo, det er muligvis ret nemt at klikke sig ind på Borger.dk og ved hjælp af NemID blive skilt. Men det er jo ikke det, der menes. For de fleste, jeg har mødt, er det meget svært og smertefuldt og forbundet med fortrydelse og selvbebrejdelse at blive skilt,” lød det blandt andet fra præsten, der også talte om skilsmissen som en drøm om kærlighed, identitet og familieliv, der brister, men som med tiden kan erstattes af andre drømme.

Efter endnu en salme var det tid til, at Anne-Marie Sigaard som prøvekanin skulle have syndsforladelse og velsignelse af præsten. Hun blev som den eneste kaldt op til alteret, hvor hun knælede foran præsten, der bad en bøn. Herefter bad han hende rejse sig og gav hende syndsforladelse med følgende ord:

”Så tilsiger jeg dig i Jesu navn tilgivelse for alt det, du har gjort forkert, og alt det, du ikke formåede. Og jeg tilsiger dig Guds velsignelse i hans navn. Du er nu fri til at løfte ansvaret for det liv, der var, og det liv, der kommer; den kærlighed der var, og den kærlighed der kommer; de valg du traf, og de valg du vil træffe. Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi far, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde. Fred være med dig.”

Efter endnu en bøn bad præsten nu Anne-Marie Sigaard om at give hånd til alle på kirkebænkene. Det medførte en vis usikkerhed på bænkerækkerne, for skulle man rejse sig op? Det mente sognepræsten i kirken, Kirsten Jørgensen, der som den første kom på benene og rakte hånden frem. Efter at have trykket alles hænder kunne Anne-Marie Sigaard sætte sig på sin plads igen og synge med på gudstjenestens sidste salme.

Tilbage i menighedssalen over vin og ost var sognepræst Peter Nejsum spændt på at høre, hvordan hans urpremiere var blevet oplevet af de tilstedeværende.

”Ritualet skal gerne sende folk frejdige ud af kirken med tilgivelsen og ikke søbe for meget i det sørgelige. Sådan er det jo også med en begravelse. Det synes jeg, du løb en risiko for ved at tale meget om den knuste drøm, den store kærlighed og alt det der. Det var bedre at se mere frem med tilgivelse og taknemmelighed end tilbage i sådan et ritual,” lød det fra en herre i forsamlingen.

Blandt andet denne kommentar fik Peter Nejsum til at sige, at han nu ville gå hjem og ”økonomisere” lidt med ordene i ritualet.

Diskussionen faldt også på, hvordan sådan et ritual vil blive opfattet, hvis det vinder indpas i folkekirkelig sammenhæng.

”Det er klart, at nogen vil sige: skal kirken legitimere skilsmisser? Er det ikke nok, at det sker på Borger.dk?”, sagde Anne-Marie Sigaard.

”Legitimerer det alkoholmisbrug at begrave en død, der var alkoholiker, som man så siger noget pænt om? Det synes jeg jo ikke,” lød overvejelsen fra Peter Nejsum.

Han kunne fortælle, at han ikke har arbejdet på at få autoriseret ritualet, idet han mener, det endnu ikke er færdigt, og at det i øvrigt falder inden for de friheder, der i folkekirken er til gudstjenestelige markeringer.

Efter aftenens drøftelser lød det fra sognepræst Kirsten Jørgensen, at hun ikke planlægger at sætte en skilsmissegudstjeneste i Godthaabskirkens kalender lige foreløbig.

”Jeg vil nok være forsigtig med at kalde det et skilsmisseritual. For det signalerer, at man bliver skilt i kraft af ritualet, og det er uheldigt og kommer til at se ud som om det er en slags ophævelse af vielsesritualet. Men jeg vil bestemt sige, at det kan være relevant for folkekirken at tilbyde en gudstjeneste for skilte, for så vidt nogen beder om det. På den måde vil det nærmere være i familie med en kirkelig markering af et guldbryllup,” sagde hun.