USA advarer: Kirkebrud i Ukraine kan få voldelige konsekvenser

Mandag aften udsendte den ortodokse kirke i Rusland en pressemeddelelse, hvor nadverfællesskabet med det økumeniske patriarkat i Konstantinopel (Istanbul) officielt afbrydes. Selvom beslutningen var ventet, frygtes det, at den fører til vold og uro i Ukraine

Soldater står i disse dage vagt om de russisk-ortodokse kirker i Kijev, Ukraine, fordi man frygter, at ukrainere vil prøve at overtage kirker, som er loyale over for Moskva-patriarkatet, altså den russisk-ortodokse kirke med hovedsæde i Moskva. Her er det klostret ved navn Kijev-Pechersk Lavra, der bevogtes. –
Soldater står i disse dage vagt om de russisk-ortodokse kirker i Kijev, Ukraine, fordi man frygter, at ukrainere vil prøve at overtage kirker, som er loyale over for Moskva-patriarkatet, altså den russisk-ortodokse kirke med hovedsæde i Moskva. Her er det klostret ved navn Kijev-Pechersk Lavra, der bevogtes. – . Foto: Ritzau Scanpix.

Glæden var enorm blandt dele af den ukrainske befolkning og især hos præsident Petro Porosjenko, da de ukrainske ortodokse kirker i landet fik nyheden om uafhængighed af patriarkatet i Konstantinopel i torsdags. En stor takkebøn blev straks iværksat, som kunne give afløb for mange borgeres store følelser i Kijev, og også præsidenten deltog i den udendørs fællesbøn.

Det har længe været et dybt ønske fra dele af den ukrainske befolkning at frigøre sig fra russisk indflydelse. Siden landets selvstændighed efter Sovjetunionens opløsning har regeringen nærmet sig Vesten og arbejdet på at vriste sig fri af Rusland.

Tilsvarende stor var til gengæld vreden i den russisk-ortodokse kirke. Patriarkatet i Moskva havde hasteindkaldt til et kirkemøde i mandags som reaktion på Konstantinopels udtalelse.

Moskva-patriarkatets talsmand, metropolit Hilarion Alfeyev, fordømte i stærke vendinger den økumeniske patriarks beslutning og gjorde alvor af den trussel om at afbryde nadverfællesskabet med det økumeniske patriarkat, som han tidligere havde luftet.

Allerede i september afbrød Moskva alle diplomatiske forbindelser til Konstantinopel, men det er endnu uklart, hvad det i praksis kommer til at betyde. Langt mere konkret er det, at Konstantinopels beslutning fører til ændringer i Ukraine.

Siden 1686 har den ukrainske ortodokse kirke hørt under patriarkatet i Moskva, men i løbet af det 20. århundrede er kirken i Ukraine blevet splittet to gange, så der reelt eksisterer tre kirkesamfund, der gør krav på at være Ukraines ortodokse kirke. En af fløjene er tro mod Moskva, mens de to andre indtil i torsdags blev regnet for ugyldige af alle de ortodokse kirker.

Ifølge det russiske medie Tass har Kijev-patriarkatet siden 2014 beslaglagt 40 pro-russiske kirker, og da der i søndags var ultranationalistisk demonstration i Kijev for at fejre 76-året for den ukrainske oprørsarmé, blev politiet sat ind for at beskytte de pro-russiske kirker. Man frygtede, at ultranationalisterne ville benytte anledningen til at overtage de pro-russiske kirker. Demonstrationen forløb dog roligt, rapporterer den finske avis HBL.

Præsident Porosjenko lovede da også i sin tale, at der vil være frihed for den pro-russiske fløj, og at ingen skal tvinges ind i den ukrainsk-ortodokse kirke.

Både en lederartikel i avisen Financial Times og det amerikanske udenrigsministerium har udtrykt bekymring for, at selvstændiggørelsen kan føre til mere vold og uro i konflikten mellem Rusland og Ukraine. Ifølge det uafhængige ukrainske nyhedsbureau Unian er der en frygt for, at Rusland vil anvende konflikten til at indsætte specialstyrker i Ukraine for at beskytte de pro-russiske kirker.

Som en del af polemikken fremføres det, at denne splittelse mellem Moskva og Konstantinopel er det største skisma, siden kirken blev delt i den romersk-katolske og den byzantinsk-ortodokse kirke i 1054. Historien viser dog, at nadverfællesskabet har været afbrudt mange gange, når lokale kirker har ønsket selvstændighed. Det gælder blandt andet de ortodokse kirker i Rumænien og Bulgarien. Den bulgarsk-ortodokse kirke løsrev sig fra Konstantinopel i 1870 og blev først anerkendt i 1945. Der er derfor grund til at formode, at splittelsen mellem Moskva og Konstantinopel kan blive langvarig, men ikke permanent.