Prøv avisen

Usikkerhed om københavnske kirkers ejerforhold

Blågårds kirke på Nørrebro i København er én af de ti kirker, der foreslås lukket af Københavns Stiftsråd. – Foto: Peter Kristensen.

Kirkelig organisa-tion, der ejer lukningstruede kirker for et tocifret millionbeløb, har ikke styr på egne ejendomme

Kirkefondet står til en millionindkomst, hvis man for alvor begynder at sælge kirker i København. Men Kirkefondet ved ikke, hvilke af de 140 københavnske fondskirker, der skal falde tilbage til Kirkefondet, hvis de tages ud af folkekirkeligt brug, eller hvilke fondskirker, der på grund af gamle aftaler falder til Kirkeministeriet.

Ved et tilfælde har en ejendomsmægler for nylig vurderet to kirker i Københavns Sydhavn.

Den ene var en kirkefondskirke, og den blev vurderet til over 15 millioner kroner. Blandt de 10 kirker, som biskop Erik Norman Svendsen og hans stiftsråd foreslår taget ud af brug, er hele otte kirkefondskirker. Hvis de alle falder tilbage til fondet, vil de i salg kunne indbringe mindst 50 millioner til en bundlinje, hvor der plejer at stå nul.

Generalsekretær i Kirkefondet Kaj Bollmann erkender, at Kirkefondet ikke har styr på ejerskabet af sine kirker. Til gengæld mener han ikke, at det har været voldsomt aktuelt at kende til før nu.

Det kommer til at tage lidt tid, før vi og Kirkeministeriet får styr på alle skøderne og de gamle aftaler. Men vi begynder, lige så snart sommerferien er overstået. Jeg vil tro, at vi ejer omkring 70 af de københavnske kirker stadigvæk, siger han.

Det lyder lidt rodet, mener teologiprofessor Theodor Jørgensen.

Men om det skyldes Kirkefondet eller Kirkeministeriet er svært at afgøre.

Theodor Jørgensen mener dog ikke, at det er et problem, at så mange folkekirker er i privateje.

Sådan har det jo også været med mange af kirkerne på godserne, siger han.

Kaj Bollmann er dog ikke nødvendigvis interesseret i at blive generalsekretær i en rig organisation.

Jeg vil ikke afvise, at salg af enkelte kirker kunne give rum til at sætte andre ting i gang, som vil være til gavn for folkekirken. Det ville være det, millionerne skulle rulle til. Men hvis indvandrermenigheder eller andre kristne kirker vil købe kirkerne, så vil de være billigere for dem, end hvis de skulle sælges til mere kommercielt brug. Det kan jeg forsikre dig for, siger han.

Den historiske begrundelse for, at netop Kirkefondet i dag ejer så mange kirker i København, ligger i den voldsomme vandring fra land til by under industrialiseringen af Danmark i slutningen af 1800-tallet.

Nogle præster endte med menigheder på op til 70.000 mennesker. Så for at sikre de mange nye fattige for kirken frem for den fremherskende socialisme, skulle der kirker til og det stod Kirkefondet for.

Ifølge Kaj Bollmann er nogle af kirkerne dog allerede i 1960'erne og 1970'erne overdraget til Kirkeministeriet.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere under Kirke og tro