Forfatter: Utroskab burde ikke være en dødssynd

Forfatter Carsten Graff lever i åbent forhold og mener, at det handler om angst for livet, når utugt er blevet gjort til en kirkelig dødssynd. Man skal tværtimod være tro mod utroskaben, mener han

”At leve i et åbent parforhold er absolut ikke noget, jeg anbefaler alle at gøre. For der er tale om en slags kærlighedens svar på bjergbestigning, som stiller meget store krav til deltagerne. Men går det godt, kan man få nogle helt fantastiske oplevelser med kærligheden.” –
”At leve i et åbent parforhold er absolut ikke noget, jeg anbefaler alle at gøre. For der er tale om en slags kærlighedens svar på bjergbestigning, som stiller meget store krav til deltagerne. Men går det godt, kan man få nogle helt fantastiske oplevelser med kærligheden.” – . Foto: Søren Bidstrup/Scanpix.

”Alle kender den euforiske tiltrækning, der opstår, når man bliver forelsket og mærker, at det er gengældt. Men så snart man indleder et parforhold, begynder tiltrækningen som regel at aftage, og efter nogle år er der mange, der dårligt nok har lyst til at røre ved hinanden.

Men hvorfor er det sådan? Det er det spørgsmål, jeg har haft lyst til at undersøge. Og en del af svaret handler for mig at se om at sætte hinanden fri og have tillid til hinanden. For billedligt talt er det altid nemmere at slappe af i et parforhold, hvor døren er åben, end i et forhold, hvor døren er låst, og den anden løber rundt med nøglen.”

Carsten Graff sidder med en kop te foran sig i sit køkken i villaen, hvor han bor alene i underetagen, mens førstesalen er lejet ud. Huset i Lyngby rummede tidligere både kone, kærester, dine og mine børn. Og det blev sammen med dets beboere landskendt, da DR 2 sendte programmet ”Carsten, konen – og deres kærester” i 2010.

I denne periode eksperimenterede Carsten Graff med åbne parforhold som en vej til at skabe mere ærlighed og tiltrækning i kærlighedslivet.

Dengang skabte programmet stor debat. Og Carsten Graff mødte ikke kun nysgerrighed, men også megen vrede fra folk, der følte sig provokeret af hans måde at leve på.

I dag er hans syn på kærlighed, sex og parforhold også blevet til bøger og foredrag, og til efteråret er han aktuel med et nyt vielsesritual, som blandt andet indeholder en mulighed for, at parret kan elske i kirken. Det vender vi tilbage til.

”Mit formål er bestemt ikke at provokere. Og at leve i et åbent parforhold er absolut heller ikke noget, jeg anbefaler alle at gøre. For der er tale om en slags kærlighedens svar på bjergbestigning, som stiller meget store krav til deltagerne. Konstant skal man være klar til at arbejde med den følelsesmæssige uro, der kan opstå, når man tilsidesætter hele den traditionelle monogame livsstil. Men går det godt, kan man få nogle helt fantastiske oplevelser med kærligheden.”

Da udsendelsen på DR 2 blev sendt, boede Carsten Graff sammen med sin kone, som han har to børn med og havde dannet par med i syv år. Efter nogle år sammen var tiltrækningen mellem dem forsvundet, og derfor besluttede de at forsøge at ændre tingene ved at tage en elsker hver. Hvad man også så i programmet.

”Det skabte ny energi, men også en masse problemer. Især da min kone meddelte, at hun var gravid, men ikke vidste, om det var mig eller hendes elsker, der var faderen.”

Hvad man ikke så i programmet var, at Carsten derudover havde to elskerinder, som han i virkeligheden følte sig endnu tættere knyttet til. Men de ønskede ikke at medvirke i programmet.

I dag er Carsten Graff sammen med Oliwia, som han mødte for to år siden.

”Vi oplever stadig så stor en tiltrækning imellem os, at vi endnu ikke har haft lyst til at være sammen med andre. Om forholdet slutter i morgen, kan jeg jo ikke vide, men det er i virkeligheden den form for uvished, der er med til at udvikle tiltrækningen og energien imellem os. Helt generelt mener jeg også, at vi skal holde op med at se længden af et parforhold som en kvalitet i sig selv. Et parforhold er en udviklingsproces mellem to mennesker. Det kan vare dage, år eller et helt liv, helt afhængigt af hvad de to skal lære af hinanden.”

Carsten Graff er 54 år. Han har fire børn i alderen 11-21 år, og indtil han var midt i 30’erne havde han konventionelle forhold med kun én partner. Han er også selv vokset op i en kernefamilie, og hans forældre har i dag levet sammen i mere end 50 år.

”Mine forældre har haft et helt traditionelt ægteskab. Da de var unge, var de sikkert meget forelskede, men under min opvækst så jeg ingen tegn på, at de var tiltrukket af hinanden. På en interessant måde blev den form for opvækst en gave. Fordi jeg ikke oplevede det i hjemmet, blev kærlighed, forelskelse og tiltrækning noget fjernt og helt eksotisk.

Og som fem-seksårig kan jeg huske, at jeg tog ned til Skovlunde Station i København for at se, om der var nogle, der kyssede hinanden farvel på perronen. Når det skete, syntes jeg, det var vildt spændende. Jeg blev også forelsket i den pige, jeg skulle sidde ved siden af, på den allerførste skoledag, og jeg tror, jeg lige siden har været forelsket i forskellige kvinder en rigtig stor del af mit liv. Derfor har det også været helt naturligt for mig at være så eksperimenterende omkring kærligheden.”

Når utugt er blevet gjort til en dødssynd, skyldes det ifølge Carsten Graff i høj grad en usund forskrækkelse over, at vi som mennesker også har en krop og et seksuelt begær, og at vi er alt for optaget af kasser, vi kan putte hinanden ind i: med ord som kærester, ægtefæller eller elskere.

Livsfilosof og foredragsholder Carsten Graff.
Livsfilosof og foredragsholder Carsten Graff. Foto: Søren Bidstrup

”For mig at se er de ord om vores relationer meget primitive. Der findes millioner af former for intime relationer. Og så er der selvfølgelig dem, der siger, at der også er et hensyn til børnene, og at de har det bedre, hvis forældrene lever i et fast parforhold og ikke eksperimenterer. Men jeg tror, alt afhænger af, hvordan forældrene har det. Så hvis far og mor mistrives i kernefamilien, så gør børnene det nok også.”

Og så vender vi tilbage til den happening, Carsten Graff har planlagt til efteråret: For virkelig at sætte vores kulturelle normer omkring parforholdet og ægteskabet til debat laver han en vielses-happening i Koncert Kirken i København den 16. oktober i år, hvor der også er en seng ved alteret.

”I det kirkelige vielsesritual er der slet ikke fokus på, at vi er seksuelle individer. Men sex er en helt central del af at danne par. Og et parforhold må altid handle om at ville den, man elsker, det bedste. Det vil også sige at hjælpe partneren til at få det ultimative kærlighedsliv og være så dedikeret, at man er parat til at træde til side for at give plads til en bedre kæreste. Også seksuelt.

Derfor har jeg udviklet et alternativt vielsesritual, der ikke tager udgangspunkt i et forældet evangelium, men i at forberede brudeparret på at kunne udvikle tiltrækningen i et liv med kærlighed og sex, hvor der også opstår lyst til utroskab og skilsmisse.”

Carsten Graff skal selv agere præst, og mange har allerede søgt om at blive det optrædende par, der bliver viet ved happeningen. Og når præsten har spurgt parret, om de aktivt vil arbejde for at vedblive med at lære at elske hinanden mere uselvisk, og de begge har sagt ja, siger Carsten Graff: ”Så må I gerne lægge jer sammen i sengen.”

Musik og lys dæmpes i salen, og der sættes spot på brudeparret, som i de følgende 10 minutter har mulighed for at elske. Hvis de vil.

Utugt og begær er omfattende behandlet i Bibelen. Her er det Susanna fra Daniels Bog i Det Gamle Testamente, der er genstand for to ældre mænds lyst mod hendes vilje. Værket af den flamske kunstner Peter Paul Rubens (1577-1640). –
Utugt og begær er omfattende behandlet i Bibelen. Her er det Susanna fra Daniels Bog i Det Gamle Testamente, der er genstand for to ældre mænds lyst mod hendes vilje. Værket af den flamske kunstner Peter Paul Rubens (1577-1640). – Foto: Scanpix