Da Sylvester Bastian Meiner var helt lille, troede han, at Gud var en stor cykelmyg, der sad oppe i himlen. Det er i hvert fald det, han mest af alt kan huske.
I dag er den 13-årige dreng fra Lejre på Midtsjælland for længst kommet frem til, at det næppe er tilfældet. Faktisk er han helt holdt op med at tro på Gud.
”Jeg kan ikke huske, hvordan det var, da jeg var troende, men jeg kan huske, hvad der sådan lidt gav mig de sidste par skub. Og det var bare, at jeg begyndte at tænke mig mere om,” siger han og forklarer, at dette særligt skyldtes bøger, han begyndte at læse.
”Jeg læste mange bøger om rummet i en tidlig alder og begyndte at tænke, at hvis rummet er der, hvordan dælen hænger det så sammen,” siger Sylvester Bastian Meiner, der deltager i en ny lydserie om tro og traditioner.
Fordi han ikke tror på Gud, skal Sylvester heller ikke konfirmeres i folkekirken. I første omgang havde han tænkt sig at holde en nonfirmation i stedet, men han syntes samtidig, det var mærkeligt at fejre noget, der ikke fandt sted. Og så hørte han om et alternativ, der passede bedre til hans egen overbevisning. I sidste weekend holdt han derfor en humanistisk konfirmation, som er en ceremoni, foreningen Humanistisk Samfund står for.
”Det, jeg plejer at forklare andre, er, at det er ligesom at blive konfirmeret i kirken, bortset fra at vi i stedet for at gå et år til præst har to weekender med mange måneders mellemrum, hvor vi i stedet for at lære om Bibelen og de kristne budskaber skal lære om, hvad det vil sige at være menneske og om humanistisk-kritisk tænkning,” siger han.
Sylvester Bastian Meiner kommer fra en familie, hvor troen ikke har stor betydning i hverdagen. Hans mor blev først døbt som voksen, og hans far voksede op i en familie, hvor kristendommen fyldte mere, og hvor traditioner som dåb, konfirmation og bryllup var en selvfølge.
Selvom begge forældre støttede op om Sylvesters valg, krævede de, at han skulle gå til konfirmationsforberedelse, så han kunne være sikker på, at han valgte ritualet fra på et oplyst grundlag. Det fik ham dog ikke til at skifte mening.
”Jeg syntes bare ikke, det passede til mig,” siger Sylvester, som dog ikke har noget problem med, at andre vælger at tro på Gud.
”Jeg tror, at vores samfund er meget mere baseret på, hvad vi er helt sikre på, end hvad vi håber på og tror på og sådan noget. Men religion er stadig en ting, der har stor betydning for os. For mennesket som en art har bare brug for noget at fastholde sig ved, så det hele ikke går op i kaos. Og der synes jeg, det er en god ting. Man skal selvfølgelig ikke lade det styre for meget.”