Vækkelse af en sovende kirkeby

Sjællands første missionshus blev opført i Haslev. Det stod færdigt i 1879 og viste, at vækkelsen på øen var helt i front. Det var kun nummer to missionshus i landet i den lange række, som blev bygget i de kommende år, og som kom til at præge både samfund og danskerne. Seks højskoler og skoler har i over 100 år præget Haslev by og har sat byen på landkortet for generationer af danskere, som her har søgt både uddannelse og vækkelse. For enden af Jernbanegade på kirkebakken ligger Haslev Kirke i røde mursten. Smukt omkranset af grønne træer, men enhver kirkes vartegn, tårnet, ses næsten ikke. Foran ligger nemlig en stor tilbygning fra 1916, som med et slag drejede den lille landsbykirke 160 grader til nu at være en korskirke med alter mod syd, fremfor mod øst. Årsagen til udvidelsen var den enorme tilstrømning af mennesker til Haslev, som den missionske vækkelse og skolebyggeri havde skabt ud fra det første missionshus. I dag er det ikke kun Indre Mission, der har et hus i Haslev. Hver kirkelig organisation har sit hus, lige fra folkekirken over de kirkelige børne- og ungdomsorganisationer til missionshuset Bethesda. Så bygninger og rammer er i orden, men alle er enige om, at rammerne i dag godt kunne udfyldes bedre. Få byer i Danmark forbindes vel mere med kirke end Haslev. Utallige danskere vil kunne spore deres families dygtiggørelse tilbage til byens første Haslev Højskole fra 1891, Haslev Udvidede Højskole, landbrugsskolen, lærerseminariet eller nogle af de andre efterskoler, gymnasium eller teknisk håndværkerskole. Det hele begyndte med møder om 1800-tallets nye åndelige røre og de gudelige forsamlinger i gårdejer Jens Andreassens stuehus, som står der endnu, og med en søndagsskole som det første spæde vidnesbyrd på, at missionsfolkene ville satse på undervisning. Også hele uddannelsessystemet står der den dag i dag med et par få ændringer, men menneskene i bygningerne er blevet en hel del færre. Vækkelser Dengang i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, da oplysningstiden og vækkelserne gik over landet, og Haslev i de følgende årtier havde sin storhedstid, blev byen i skolernes semestre forøget med op til 1700 indbyggere i form af fastboende elever. Rektor Finn Erik Larsen, Haslev Seminarium, har ikke baggrund i Indre Mission, men har derimod sit udgangspunkt i den økumeniske tradition. Men skolebyens historie er ikke ukendt land for ham. - Selv om byens kirkeliv ikke er af det omfang, det var engang, er det stadig meget varieret. Der er et foreningsliv, som er meget unikt, og som er rundet af kirken. Der er alle afskygninger af foreninger, også kirkelige. Byen er stadig præget af sin historie, så man stadig taler om en særlig Haslev-ånd, som i dag giver sig udtryk ved byens særlige positive stemning. På seminariet oplever vi igen stor interesse for kristendom og livsforståelse, siger Finn Erik Larsen. Selv om seminariet ikke har fuldt hus, betegner Finn Erik Larsen de 170 optagene som et tilfredsstillende tal. Det ligger elevmæssigt tungere for Haslev Udvidede Højskole, mens de to efterskoler - som man valgte at oprette, da tiden ændrede sig - har helt udsolgt i de kommende år. Finn Erik Larsen vil ikke afvise, at skolerne igen sammen med andre kirkelige organisationer kan komme til at spille en større rolle. - På seminariet har vi f.eks. utrolig mange KFUM-spejdere og FDF'ere gående, og for nogle år siden var den fælles kirkedag om lørdagen et brag af en succes. Men i de senere år, er der blevet mere stille, siger Finn Erik Larsen. I dag må både Haslev Kirke og Indre Mission, som var hele det kirkelige eventyrs udspring, se sig som en del af den moderne tids sekularisering, hvor de kirkelige værdier af befolkningen i højere grad måles i kirkelige handlinger end i bibeltimer. Det hører fortiden til, dengang Haslev blomstrede med dusinvis af bibelkredse. Både kirkens ret nye sognepræst, Werner Fischer-Nielsen, og formanden for Indre Mission, Jakob Hansen, taler om at tage udfordringen op og igen få kirken og for den sags skyld missionshuset fyldt. Det kan synes, som om at hele den veludbyggede struktur med alle organisationer og bygninger på plads i dag mere virker som noget, der skal overvindes, end noget, der er befordrende for fællesskabet. Nye borgere Haslev er i de seneste 30 år blevet fyldt af nye borgere, som for de flestes vedkommende ikke har haft nærkontakt med byens kirkelige forhistorie. - Byen er ved at blive en soveby for pendlere til København, siger tidligere kirkeminister A.O. Andersen (CD) med henvisning til de mange nytilflyttere, som han selv blev en af i 1970. - Men modsat København, som ikke har en egentlig by- og sognebevidsthed, så er det gamle sogn i Haslev intakt. Derfor mener jeg også, at der er noget at bygge på for den brede, aktive folkekirke. Man betragter sig som haslevit, og kirken hører med i den bevidsthed. Men mange har i tidens løb haft travlt med at lægge afstand til byens missionske historie, som i mange tilfælde har fået en karikeret fremstilling. Hvis ikke der havde været skolemiljøet med rod i den missionske vækkelse, så havde byen ingen tiltrækningskraft haft. Derfor må man begynde at få et positivt forhold til byens historie. Det gælder alle, også f. eks. erhvervslivet, at man må indse, at en by med et rigt kirkeliv også får et rigt kulturliv og dermed bliver værd at leve i, siger A.O. Andersen, som peger på, at kirkegangen i Haslev i de sidste mange år har nærmet sig landsgennemsnittet fra den gale side. A.O. Andersen mener, at Indre Mission i Haslev er blevet mere traditionalistisk i de senere år. Åbenheden og bredden har været større før, mener han, og det er et problem for fremtiden. - Jeg vil meget nødig undvære bevægelser som Indre Mission og Luthersk Missionsforening i folkekirken, men i Haslev kræver det, at de bevæger sig, hvis de vil være en del af fremtidens kirkeliv, som jeg mener skal baseres på en bred, folkekirkelig holdning, hvor man f.eks fuldt ud anerkender kvindelige præster. Selv om der bor mange af IM's børnebørn i Haslev, så kommer de gudelige forsamlinger og vækkelsen ikke igen, siger A.O. Andersen, som også mener, at Haslev stadig har et kirkeligt liv, der er »bedre end de flestes«. Ny præst Det er lidt over halvandet år siden, at Werner Fischer-Nielsen tog fra det noget mindre og meget yngre Munkebo Sogn i Odense til Haslevs historiske embede. Fra et muntert aktivistisk KFUM og KFUK-miljø til en by med en ikke nødvendigvis mindre aktivistisk, men mere stilfærdig missionsk stemning. Selv om Werner Fischer-Nielsens forgænger, provst Kr. Hjerrild Buhl, havde sin tydelige missionske rod, så er det langt fra alle sognepræster i Haslev, som har været missionske, og det gælder også for Haslevs to øvrige sognepræster, Børge Leif Stemark og Elly Leitner. Om søndagen er en meget stor del af kirkebænkene dog altid optaget af missionsfolk. I Indre Mission er der fuld opbakning bag det nye præstevalg, og der er ikke - og bliver aldrig - tale om valgmenighed eller grøftegravning, bedyrer Jakob Hansen, som dog selv har en enkelt reservation, nemlig over for kvindelige præster. Så der bliver ikke brugt kvindelige præster til missionshusets bibelforedrag. Kirkelige retninger Af de tre præster i Haslev-Freerslev sogne, som pastoratet i Haslev hedder, til at betjene de 10.300 plus 187 mennesker, er Werner Fischer-Nielsen den sidst ankomne. Selv om han bestemt ikke er ubekendt med Indre Mission er hans tydelige tilknytning til KFUM og KFUK i Danmark alligevel et generationsskifte i forhold til hans forgængers missionske baggrund. - Jeg ved ikke, hvor meget man kan sige, at de kirkelige retninger betyder aktuelt. De har selvfølgelig betydet meget igennem historien. Ved min ansættelse var det ikke en mærkesag hos nogen, at jeg skulle have en bestemt »partifarve«. Man lagde vægt på, at jeg havde en all-round-baggrund i kirkelivet. I dag er det, man først ser, når man som præst kommer til Haslev, skolerne, og man ved jo, at de er rundet er Indre Mission. Men det er ikke længere en tilknytning til kirken, man specielt får øje på, selv om kirkegangen fra f.eks. Haslev Udvidede Højskole er ganske pæn. Ellers mærker vi især skolerne, når der er julegudstjenester, semesterstart i kirken og ungdomsgudstjenester, siger Werner Fischer-Nielsen. - Det næste, man lægger mærke til, er de uniformerede ungdomskorps og KFUM og KFUK. Især korpsene er tydelige, fordi de på en måde hænger sammen med skolernes storhedstid og er grundlagt dengang af folk fra Indre Mission, siger Werner Fischer-Nielsen. - Indre Mission er ikke det, man lægger mest mærke til. Der er et stort missionshus, men selve samfundet er ikke stort, siger Werner Fischer-Nielsen, som selv i sin tid gik på Haslev Udvidede Højskole. Han husker den opstandelse, det vakte i Haslev, da Indre Mission oprettede en konkurrerende bibelhøjskole i Børkop. På den anden side har skolerne i Haslev aldrig ønsket at fremstå som Indre Missions dydsmønsterbørn, påpeger han. - Haslev IM har altid været mere åben end så mange andre steder - uanset de fordomme, som mange måtte have, siger Werner Fischer-Nielsen. Flere at kende Det tidligere kirkeliv i Haslev afspejler sig også i, at kirken ingen menighedslokaler har. - Det er især et problem som ny præst. Man ville lære flere at kende, hvis man kunne samles til kirkekaffe bagefter. Her har vi kun kirkegården at samles på, når gudstjenesten er slut. Menighedslokalerne har aldrig været prioriteret som en del af gudstjenesten. Det har noget at gøre med, at hver eneste organisation altid har haft egne bygninger til at samles i. Men tiden har ændret sig. I dag mener de fleste, at særinteresser ikke skal gå forud for det, man er fælles om i kirken. Med det aktivitetsniveau, kirken allerede har, så mangler vi nogle praktiske muligheder for at mødes, siger Fischer-Nielsen. Skolerne betød tidligere, at Haslev Kirke var fyldt til sidste plads. Nu er der langt færre elever, og efterskolernes indtog betyder, at potentielle kirkegængere tager hjem i weekenden. - Men selvfølgelig er der en god kirkegang i Haslev Kirke, hvor der er plads til 400, men hvor kirken ser fyldt ud med de omkring 200, der kommer på almindelige søndage. Men man kan spørge: Hvad er en god kirkegang med vores befolkningstal. Selv om vi holder landsgennemsnittet på to procent, er det ikke nødvendigvis godt nok. Kirkegangen er i hvert fald en udfordring for mig, og jeg håber, at den også er det for sognet, siger Werner Fischer-Nielsen. Han har tidligere eksperimenteret med gudstjenesten og er næsten kun at finde på prædikestolen til de almindelige højmesser. - Her vil jeg dels gå ind i Haslevs historiske tradition, men også arbejde med nye muligheder. Men uanset hvor anderledes gudstjenester, jeg har lavet, har jeg altid ment, at de følger det, jeg kender fra den tradition, jeg har lært. Der er måske sket et generationsskifte. Ikke i indhold, men måske i stemmeføring. Det er jo det samme, vi forkynder. - Dem, der kender den kirkelige historie, taler stadig med stor glæde om dengang, klapstolene blev brugt i kirken som ekstra pladser. Det lader jeg mig da udfordre af, selv om kirkegang ikke siger alt om temperaturen i sognet, og om kirken er et sted, hvor man føler sig opmuntret. Men målet er, at klapstolene skal i gang igen, og at flere skal have gavn af kirken, siger Werner Fischer-Nielsen. Historie og tradition har spillet den store rolle i Haslevs kirkeliv, og det mærkes stadig. - En kolossal mængde af danskere har været en tur omkring Haslev, måske både forelskede og optaget af det kirkelige. Missionshuset var fyldt. I dag husker disse mennesker Haslev som det sted, der sprængte alle rammer. Mest på grund af opbakningen til skolerne rent elevmæssigt, men også fordi der i Indre Mission dengang lå et potentiale, som byggede skolerne. På den anden side er det image også svært at håndtere, fordi de fleste i dag forbinder det med faster Anna fra Matador. Det passer ikke på Haslev, hvor det har været den vidåbne Indre Mission, der har hersket. Selv om det er svært er det vigtigt, at vi får fjernet det fordomsfulde image, for de fleste vil jo gerne have deres børn døbt, siger Werner Fischer-Nielsen. Fælleskskab Et stenkast fra præstegården ligger Bethesda, som afløste det første missionhus, der en tid fungerede som gymnastiksal for Haslev Højskole. Samfundsformand Jakob Hansen vil gerne samarbejde med folkekirken også til glæde for nytilflytterne. - Siden Indre Mission satte kursen her på Sjælland, har der været en sammenkobling med folkekirken, og det arbejdsfællesskab har vi holdt ved lige siden. Fra begyndelsen har der i Haslev Indre Mission været et ønske om en oplysningsånd på skolerne og en forkyndelse til omvendelse og tro i missionshuset. Derfor har der været vidt til væggene, siger Jakob Hansen. Interessen for denne haslevske kombination holder til omkring 1950'erne, så begynder tallene at stagnere. I storhedstiden var missionshuset fyldt til bristepunktet med op til 1000 mennesker. Jakob Hansen fortæller, at da han og familien flyttede til Haslev i 1975, kunne man samle mellem 100 og 150 mennesker hver aften igennem en missionsuge. I dag sender bevægelsen programbrochurer ud til 200 personer, og til en almindelig aften i missionshuset kommer mellem 40 og 60. Splittelse Efter at have fulgtes ad i 100 år splittedes det daværende missionske børne- og ungdomsarbejde, KFUM og KFUK, og vækkelsesbevægelsen i slutningen af 1970'erne. Modsætningerne i f.eks. bibelsynet - hvor kritisk man kan være i forhold til at tage Bibelen bogstavelig - skabte henholdsvis KFUM og KFUK's voksenarbejde og Indre Missions ungdomsarbejde, Indre Missions Ungdom (IMU). - Her i Haslev oplevede vi det mest som noget, der skete udefra og egentlig ikke berørte os her. De to bevægelser i byen kendte jo hinanden og enedes om at holde møder hver for sig, men også i fællesskab som hidtil. Vi besluttede, at vi ikke med brask og bram ville etablere et IMU-arbejde. Vi ønskede ingen frontgravning. I dag er missionsfolkene stadig blandt de mest trofaste kirkegængere i Haslev. Mange går til alle tre præster, men nogle går ikke hos den kvindelige. Men jeg mener ikke, at det har ikke givet problemer, og jeg har ikke hørt kritik, siger Jakob Hansen. Han så gerne, at skolerne igen kom mere med i gudstjenester og i missionshusets arrangementer. Men han erkender også, at tiderne skifter. Elevtallet på skolerne er faldet markant, og de nye borgere i byen har ikke den tidligere traditionsbestemte, kirkelige baggrund. - Tilflytterne er bestemt en udfordring. Men siden 1975 har vi ikke fået tildelt en indremissionær - man synes, vi kan klare os selv - og det kan vi godt mærke. Da vi alle er frivillige med arbejde og familie ved siden af missionsarbejdet, kunne vi godt bruge en fuldtidsansat medarbejder til at varetage det opsøgende arbejde i byen, siger Jakob Hansen. Han mener også, at Indre Mission i Haslev godt kunne bruge et nyt og mere tidssvarende image i den brede befolkning. - Jeg tror, at mange stadigvæk lever på nogle forkerte billeder, og vi taler jævnligt i bestyrelsen om, hvad vi kan gøre. En del har en fastlåst mening om, hvad Indre Mission er. For os drejer det sig om i forhold til almindelige mennesker, ikke som i gamle dage at spørge: Hvordan har du det med Jesus, men sige, at vi har en realistisk tolkning af livet og livets mening, siger Jakob Hansen. Danmarks Cambridge Haslev har vundet ry i Danmarkshistorien og med rette, for det er et imponerende skolebyggeri, Indre Mission i sin tid satte i gang. I dag er det kun seminariet, som figurerer som en af bevægelsens skoler. Følgende skoler er blevet bygget: Haslev Højskole, 1891, siden 1988 Haslev Idrætsefterskole. Haslev Landbrugsskole 1904, siden 1970 Haslev Efterskole. Haslev Seminarium 1905. Haslev Gymnasium 1916/1919. Haslev Udvidede Højskole 1916/1919. Haslev Håndværkerskole 1922, siden udbygget med Teknisk Skole og Teknikum i 1963. Kilde: Det største træ har været frø. Haslev Højskole - Idrætsefterskole 1891-1991. Af Tine Vesth Nielsen. Danmarksbilleder med kirken som fortegn Det er langt fra alle steder i landet, folkekirken har monopol på det kirkelige liv. En række byer landet er præget af en mangfoldighed af kirker og kirkelige traditioner. Byer, hvor valg- og frimenigheder, frikirker og folkekirker tilsammen danner kirkelige knudepunkter. Kristeligt Dagblad bringer i disse uger en række portrætter af disse byer i serien »Kirkelige knudepunkter«. Dette er den fjerde artikel i serien om kirkelige knudepunkter i Danmark. De tidligere artikler - om Strandby, Fredericia og Tølløse - blev bragt henholdsvis den 12. og 27. juli samt 7. august.