Valgbestyrelse til bispe-valg er nedsat

HELSINGØR STIFT Den valgbestyrelse, der skal sikre, at det kommende bispevalg i Helsingør Stift går retmæssigt for sig, er nu nedsat. Det fortæller stiftet i en pressemeddelelse. Bestyrelsen består af tre medlemmer og tre suppleanter, og formanden er Birthe Larsen, der er næstformand i Frederikssunds provstiudvalg. Valgbestyrelsens opgaver er at kontrollere, om kandidaterne opfylder betingelserne for at stille op, at alle menighedsrådsmedlemmer og præster i stiftet er optaget på valglisten, og at optællingen af stemmerne foregår korrekt. Første afstemningsrunde til bispevalget bliver i oktober. Der er frist for kandidater den 25. august.