Valg til folkekirkens oversete magtcentrum

Når provstiudvalgene let bliver overset, hænger det måske sammen med, at sidste del af ordet – ”udvalg” – ikke afspejler den magt, disse vigtige råd faktisk har

I provstiudvalgene træffes mange af de vigtige afgørelser for folkekirken – også når det gælder teologi, kirkesyn og fremtidens arbejde.
I provstiudvalgene træffes mange af de vigtige afgørelser for folkekirken – også når det gælder teologi, kirkesyn og fremtidens arbejde. Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Snart skal der være valg til landets provstiudvalg. Det er der næppe mange, der har opdaget uden for folkekirkens inderkredse, og dårligt nok dér. Disse valgte råd og valghandlingerne til dem er altid blevet overset, hvilket står i grel modsætning til andre folkekirkelige valghandlinger. Bispevalgene udløser stort folkekirkeligt engagement og nyder også stor mediedækning. I tilsvarende grad har alene debatten om et eventuelt ”landskirkeråd” i over 100 år sat sindene i bevægelse. Sidste større forsøg på at gøre folkekirken lidt mere selvstyrende i indre anliggender og økonomiske dispositioner ved oprettelse af en form for folkevalgt kirkeråd med et vist ansvar for disse områder kom i 2014. Men også dette forslag løb ind i modsigelse fra såvel mange menighedsråd som politiske kredse.