Prøv avisen

Valgfri helligdage vinder frem i Skandinavien

Hvad ville der ske, hvis man lod folk selv bestemme, om de ville bruge deres årlige antal helligdage på de kristne højtider, på den amerikanske uafhængighedsdag, det kinesiske nytår eller Dronningens fødselsdag? Foto: Uffe Weng/Ritzau Scanpix

Hvorfor skal alle nationaliteter og religioner i Danmark holde fri på de kristne helligdage og ikke på de dage, de selv ønsker? Det vil dansk ungdomsparti drøfte, mens firmaer og institutioner allerede har fundet mere mangfoldige løsninger

I morgen kan danskerne se frem til endnu en af forårets mange kristne helligdage, hvor arbejdspladser og institutioner lukker ned og lader de ansatte holde fri.

Men hvad ville der ske, hvis man i stedet lod jøder og muslimer holde fri på deres egne religiøse mærkedage? Eller hvis man lod folk selv bestemme, om de ville bruge deres årlige antal helligdage på de kristne højtider, på den amerikanske uafhængighedsdag, det kinesiske nytår eller Dronningens fødselsdag?

Det spørgsmål vil Venstres Ungdom gerne have taget op til debat.

I sit partiprogram foreslår ungdomspartiet, at staten med lukkelove, nationale helligdage og lignende ikke længere skal favorisere én religion frem for andre.

”Man kan gå to veje i det her spørgsmål. Enten betyder det, at vi skal have endnu flere helligdage, fordi vi også skal imødekomme andre trosretningers helligdage. Ellers betyder det, at offentlige instanser skal pålægges at holde åbent, også selvom der er tale om en religiøs helligdag. Der er lukkedage nok i forvejen, så et system, hvor man skal imødekomme alle religioner, ville ikke fungere. Derfor tror vi på den sidste løsning,” siger Jakob Sabroe, der er landsformand i Venstres Ungdom.

Ungdomspartiet ved godt, at forslaget nok ikke bliver en realitet foreløbigt, da opbakningen ikke ville være stor nok.

Men Jakob Sabroe tror stadig på, at det i fremtiden kan blive en realitet, hvilket han blandt andet begrunder med, at man allerede ser tendenser i den retning på det private arbejdsmarked.

Man kan allerede finde eksempler på, at der vises hensyn til andre religioner og nationaliteters helligdage. Flere danske skoler lader muslimske elever holde fri en dag eller to i forbindelse med fastehøjtiden eid, og sidste år i december valgte Danske Bank at indføre en mangfoldighedskalender for sine medarbejdere i Sverige. Hermed fik de ansatte mulighed for at erstatte de traditionelle svenske helligdage med hellig- dage, der passede til hver enkelt nationalitet og religion.

Debatten om de kristne helligdage er noget, der særligt har fyldt i nabolandene Sverige og Norge de seneste år. I Norge har Kristeligt Folkeparti løbende taget problemstillingen op på vegne af blandt andet det jødiske samfund i landet, og i Sverige er valgfri helligdage allerede blevet en realitet for flere faggrupper. Siden 2014 har man i teleselskabet 3’s svenske afdeling arbejdet med såkaldte ”flexhelligdage”, som går ud på, at firmaet årligt udregner, hvor mange helligdage der ligger i det kommende år, og derefter lader den enkelte medarbejder om at fordele antallet ud fra egne ønsker. I efteråret indførte den svenske musiktjeneste Spotify en lignende løsning.

De kristne helligdage er blevet et klassisk argument, der bruges til at sige, at samfundsstrukturen ikke er neutral, siger Sune Lægaard, der er viceinstitutleder på institut for kommunikation og humanistisk videnskab på Roskilde Universitet og forsker i religion og politik.

”De ses som et eksempel på, at måden, vi har indrettet os på i samfundet, afspejler flertallets traditioner eller religion. Dette stemmer ikke overens med ønsket om lige behandling af vores borgere,” siger han og tilføjer, at spørgsmålet om helligdage derfor er blevet særligt betændt i nogle lande.

Han nævner som eksempel England, hvor man i dag forsøger at komme uden om debatten ved at foretrække udtrykket ”bank holidays” – dage, hvor banken holder lukket.

At debatten i Danmark fylder mindre, skyldes ifølge Sune Lægaard blandt andet, at danskerne tager spørgsmålet om helligdage og religion mindre alvorligt.

”En anden forklaring er, at vi ikke på samme måde ser det som forskelsbehandling, når staten støtter nogle kulturer eller traditioner mere end andre. I Danmark har vi religionsfrihed, ikke religions-lighed. Det afgørende er, om religiøse grupper kan praktisere deres religion, som de vil, og så er det mindre afgørende, om deres religion nyder samme grad af anerkendelse som luthersk kristendom.”

Den betragtning er Dansk Folkepartis kirkeordfører Christian Langballe enig i, og derfor mener han heller ikke, at et forslag som det, VU stiller, har nogen gang på jord.

”Det ville være en fallit- erklæring, for man ville sælge ud af arvesølvet. Der er en kultur og en religion, der altid bør gå forud for de andre i Danmark. Det er den danske kultur og folkekirken, der er skrevet ind i Grundloven. Hvis man vil ændre på det forhold, skal hele fundamentet for samfundet skrives om, og det kan jeg ikke gå ind for,” siger han.