På det allersydligste Lolland ligger Vantore Kirke. Dér, hvor beboerne taler med flade a'er og lige midt på den flade ager. Men kirken er alt for tit alt for tom, og derfor er man på egnen enige om, at der ikke længere skal holdes regelmæssige gudstjenester. I stedet ønsker man at foretage det meget sjældne at omdanne kirken til en såkaldt lejlighedskirke.
Det stod klart efter et møde for hele sognet, som menighedsrådet i Vantore havde indkaldt til torsdag aften. Rådet har i to-tre år diskuteret den ringe kirkegang, og nu ville de høre indbyggernes mening.
Nogle timer inden mødet besøgte Kristeligt Dagblad Vantores lille kirke, som blev bygget i 1906. Her er langt mellem gårdene, og på den flade egn sætter kirkebygningen sit klare præg, og står der som et hvidt vartegn omkranset af kirkegårdens gamle og krogede birketræer.
I menighedsrådets indkaldelse til mødet om aftenen er det nævnt som en af mulighederne, at man simpelthen fjerner kirken og på den måde slipper for udgiften til vedligeholdelse. Men den løsning støder på modstand fra kirkens nærmeste nabo-gårde, som avisens udsendte besøger.
Ingen af naboerne ønsker deres navn offentliggjort, men de siger samstemmende, at kirken hører med til området, og de vil ikke af med den, selvom de måske ikke selv benytter den så ofte.
Samme holdning kommer frem torsdag aften i konfirmandstuen i præstegården i nabobyen Nysted, med hvem Vantore deler præst. Knapt 30 mennesker er mødt frem for at diskutere fremtiden for kirken i Vantore Sogn, som har omkring 290 indbyggere.
Sognepræst Jens Christian Nielsen begynder med et kort oplæg om situationen og siger blandt andet:
– Den almindelige gudstjeneste må generelt betragtes som nødlidende. Der har hvert år i en årrække været flere messefald, altså gudstjenester, hvor der ingen almindelige kirkegængere kommer.
Han afløses ved den lille talerpult af menighedsrådsformand Erik B. Larsen, som ridser en række muligheder op, lige fra at man accepterer tingenes tilstand og fortsætter uændret, over omdannelse af kirken til lejlighedskirke til en nedrivning af kirken.
Straks ordet bliver givet frit, peger flere fremmødte på en bestemt mulighed som deres foretrukne, nemlig at kirken bliver lejlighedskirke, og at der kan holdes enkelte gudstjenester ved for eksempel jul, påske og høst.
– Jeg tror, det er en model, som vil kunne samle folk i sognet, siger således Bodil og støttes af Kurt, som sidder lige over for hende.
– Man river da ikke en kirke ned, siger han.
Der er generel opbakning til at stoppe alle de regelmæssige gudstjenester og kun bruge kirken ved særlige lejligheder. Der lyder dog en advarsel fra en af deltagerne ved navn Åge.
– Vi skal passe på ikke at skære for meget ned, for vi skulle nødig ende med, at bevillingerne bliver taget fra os, hvis vi ingen regelmæssige gudstjenester har, siger han.
Efter mødet er sognepræst Jens Christian Nielsen godt tilfreds med forløbet.
– Kirken på landet lever også af at indgå i en folkelig sammenhæng, og i den er skolen og forsamlingshuset og mejeriet og butikkerne vigtige. I Vantore er alt det væk, og der er ikke længere lokale traditioner. En historie er altså ved at slippe op, og vi tror ikke, at vi kan gøre historien om.
– Men vi har planer om at øge antallet af gudstjenester her i Nysted, så dybest set er der ikke tale om et nedskæringsprojekt, men en ændring af det kirkelige arbejde i området, siger han.
Menighedsrådet skal nu arbejde videre med sagen og komme med sin indstilling til provst og biskop. Stiftets nytiltrådte biskop, Steen Skovsgaard, siger:
– Jeg synes, de griber tingene helt rigtigt an i Vantore og meget besindigt prøver at finde ud af alternativerne. Jeg er åben over for de forslag, som kommer derfra, for det er jo netop menighedens kirke og ikke biskoppens.