Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Før søndagen

Jesus’ krav om næstekærlighed var en gentagelse af flere profeters kritik

Farisæerne er i Bibelen ofte beskrevet som Jesu modstandere. Det var da også dem, Jesus ville sætte på plads med sin tale om næstekærlighed i den bibelpassage, der læses op i landets kirker i morgen. – Foto: Ritzau Scanpix

Jøder på Jesu tid kendte udmærket til buddet om næstekærlighed, før han præsenterede det i morgendagens prædikentekst om det dobbelte kærlighedsbud. Målet med fortællingen var at kritisere farisæerne, siger lektor i Det Gamle Testamente

Kristendommen bliver ofte tilskrevet opfindelsen af buddet om næstekærlighed. Og ikke mindst gennem morgendagens prædikentekst, hvor Jesus præsenterer det såkaldt dobbelte kærlighedsbud, har kristendommen fået ry for at være religionen, der sætter lighed mellem det at elske Gud og det at elske mennesker. Men i virkeligheden var det ikke noget radikalt nyt, Jesus bragte på banen i morgendagens prædikentekst, hvor en lovkyndig spørger ham, hvad der er det største bud i loven.

Til det svarer Jesus, at man skal elske Gud af hele sit hjerte og sin næste som sig selv. På de to bud hviler hele loven, siger han.

Men det har ikke været radikalt nyt på daværende tidspunkt, lyder det fra Ingrid Hjelm, der er lektor emeritus i gammeltestamentlig eksegese ved Københavns Universitet. Da Jesus sagde ordene om at elske Gud og mennesker ligeværdigt, henviste han blot til Moseloven og samtidige jødiske tekster.

”Han viderefører tanker, som allerede bliver tænkt på den tid. Nemlig at kærligheden til Gud også omfatter kærligheden til mennesker. Det er for det første at finde i Moseloven, og for det andet ser man det også i mange af de udlægninger af skrifterne, som ikke er at finde i Det Gamle Testamente,” siger hun.

For eksempel var buddet beskrevet af den græsk-jødiske filosof Filon i det første århundrede før Kristus. Filon skrev kommentarer til Mosebøgerne og andre skrifter i den jødiske bibel, hvor han søgte den dybere symbolske betydning af buddene.

I en kommentar skrev han blandt andet dette, der kan ligne en mindre mundret udgave af det dobbelte kærlighedsbud:

”Og der gives så at sige to grundlærdomme, som de talløse enkelte lærepunkter og læresætninger er underordnet: med hensyn til gudfrygtigheden og fromheden og med hensyn til menneskekærlighed og retfærdighed.”

Filons kommentar og andre lignende trækker på et vers fra kapitel 19 i Tredje Mosebog, hvor det lyder:

”Du må ikke hævne dig på dine landsmænd eller bære nag til dem; du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren!”.

Buddet fra Det Gamle Tes-tamente er en del af den såkaldte Hellighedsloven, der bliver beskrevet i kapitel 17-26 i Tredje Mosebog og har til hensigt at gøre Israel til en hellig menighed. Her bliver påbud og forbud i forhold til kyskhed, afguder og blodskam blandt meget andet beskrevet sammen med moralkrav som det at elske sin næste.

Og på Jesu tid har man fuldt ud været klar over vigtigheden af næstekærlighedsbuddet, siger Ingrid Hjelm.

”Den næstekærlighedstanke, der præsenteres i Hellighedsloven, er den samme som den, vi forbinder med Det Ny Testamente. Grundtanken er: Fordi Gud er hellig, skal folket – inklusive de fremmede – også være det. Inden for dette princip finder vi også en udtalt retfærdighedstænkning udmøntet som en øje for øje og tand for tand-gengældelsesideologi, som medfører, at hvis man forvolder skade, skal man selv påføres den samme. Der er i Hellighedsloven – i modsætning til mange andre love i både Det Gamle og Det Nye Testamente – ikke nogen tilgivelse for eksempelvis ikke at handle næstekærligt,” siger hun.

Jesus siger altså ikke noget nyt, der chokerer datidens jøder i søndagens tekst. Men det er heller ikke formålet med teksten fra Matthæus-evangeliet, vurderer Ingrid Hjelm. Sigtet med teksten har derimod været at vise, at Jesu visdom stod over farisæernes ”naive” forsøg på at få ham til at rangordne loven.

”Når Jesus svarer, som han gør, er det, fordi farisæeren i teksten ikke lever op til det helliggørelsesprojekt, han prøver at gennemføre. Han siger mellem linjerne, at den lovkyndige sætter gudsdyrkelsen over hensynet til næs-ten. Ifølge Det Nye Testamente lægger farisæerne vægten på gudsdyrkelsen og tilsidesætter samfundsetik og social etik i bestræbelsen på at tjene Gud. Men som Jesus pointerer, kan man ikke elske Gud uden at elske sin næste. Det er én og samme ting,” siger hun og tilføjer, at samme kritik blev bragt på banen af profeterne i Det Gamle Testamente flere gange.

”Profeterne klagede over, at folk bragte offergaver til templet for at sikre sig selv, samtidig med at de ignorerede og udnyttede deres nød- lidende næste.”