Der kommer andre i dag på varmestuen juleaften

I år er det 60 år siden, at Kirkens Korshærs varmestue Kafé Klaus i Roskilde inviterede sine brugere til juleaften for første gang. Gennem årene er flere forskellige deltagere kommet til, og pakkerne under juletræet er ikke længere hjemmestrikkede sokker

Andet evt. foto fra en varmestue i Kirkens Korshær
Andet evt. foto fra en varmestue i Kirkens Korshær.

Først på eftermiddagen den 24. december bliver dørene til Kafé Klaus i Roskilde lukket i. Det sker ikke, fordi varmestuens frivillige og medarbejdere skal hjem og fejre jul. De har derimod brug for lidt tid til at forberede lokalerne. Der er borde, der skal flyttes rundt og pyntes, brunede kartofler og rødkål, der skal tilberedes, og så skal der lægges gaver ind under det store juletræ. Først derefter, sidst på eftermiddagen, bliver dørene påny åbnet til julefest i varmestuen.

For ingen skal være alene i julen. Sådan har mottoet altid lydt på Kafé Klaus, som hører under Kirkens Korshær og i år holder sin juleaften nummer 60 for brugerne i Roskilde. I 1959 blev 65 mennesker samlet til mad i varmestuen, og siden har julefesten den 24. december været en tradition.

I år er der omkring 50 tilmeldte til arrangementet, og de forventer at få en aften, der minder om den årene forinden, siger Gitte Dueholm, der leder Kafé Klaus.

”Vores brugere går meget op i at holde fast i juletraditionerne i varmestuen. De vil gerne, at de ved, hvad de kan vente sig af aftenen. Jeg tror, det giver dem en tryghed, at der er noget, der er, som det plejer,” siger hun.

Kafé Klaus er langt fra alene om at åbne sine døre til middag og fest juleaften. Over hele landet kan man blandt andet finde arrangementer på kirkelige væresteder og i kirker og sognegårde.

Andet evt. foto fra en varmestue under Kirkens Korshær
Andet evt. foto fra en varmestue under Kirkens Korshær

På varmestuerne og værestederne er deltagerne ofte mennesker i en svær livssituation, som ikke nødvendigvis har andre at fejre juleaften med. For dem har de åbne tilbud stor betydning, oplever Gitte Dueholm.

”For nogle er julen hjerternes fest, og for andre er det en svær tid, der viser, hvor ensom man er. For højtidens fokus på glæde, lykkelige familier og fantastiske gaver og mad er bare voldsomt for dem, der ikke har muligheden eller magter at fejre jul. Mange af dem, der kommer i varmestuen, har mistet kontakten til deres børn, og det bliver de mindet om i denne tid,” siger hun.

”Vores mål er derfor at lave en jul – ligesom den alle andre har – for dem, der ikke har andre steder at være.”

Der er som sagt ikke meget, der har ændret sig ved juleaftenen hos Kafé Klaus. Dørene åbnes om eftermiddagen, hvor gæsterne kan hygge sig, inden den klassiske julemad serveres. Derefter danses der om juletræet, og en bruger fra varmestuen læser Juleevangeliet højt. Og så er der pakkeleg, julebanko og mere mad, siger Gitte Dueholm, som selv er på arbejde den aften med en fast medarbejder og frivillige.

”Det er enormt dejligt, at vi den ene gang om året virkelig kan tilbyde brugerne alt, hvad hjertet begærer.”

Der er også indkøbt gaver til brugerne, og her har traditionerne ændret sig, siger Gitte Dueholm. For hvor alle deltagere tidligere fik hjemmestrikkede sokker, er gaverne i dag mere varierede.

”Jeg har hørt, at man dengang gav sokker, fordi det altid var det, brugerne manglede. Dengang var nøden jo noget andet. I dag handler nøden i højere grad om også at føle sig ekskluderet fra samfundet. Derfor forsøger vi at give dem noget mere personligt, så de føler sig set. Vi har personale, der hvert år køber en personlig gave til hver eneste tilmeldte,” siger hun og tilføjer, at der altid købes lidt ekstra gaver, hvis flere skulle møde op.

”Nogle melder sig ikke til, fordi de håber måske at se familien eller andre. Og hvis det så ikke sker, kommer de listende senere på aftenen. Vi holder dørene åbne, så man kan komme og gå, som det passer en. For nogle kan det nemlig også være svært at skulle være sammen med så mange mennesker i lang tid ad gangen.”

Deltagerne ved julearrangementet har ifølge varmestuens leder også ændret sig over tid. Oprindeligt var der tale om psykisk syge, stofmisbrugere og alkoholmisbrugere, men nu er gruppen mere blandet og består også af hjemløse eller folk med krigstraumer eller diagnoser.

”Det er mennesker, der af mange forskellige årsager står i en svær livssituation. De kan have mistet deres nærmeste, spillet sig fra hus og hjem eller have en psykisk sygdom. Det kan godt være svært for os at rumme alle på én gang, men det forsøger vi,” siger hun.

De seneste fem til otte år har Gitte Dueholm også oplevet, at der er en større gruppe, der melder sig som frivillige.

”Vi oplever, at mange moderne mennesker også føler sig fortabt i julen. Nogle er i delte familier, hvor de kun har børnene hver anden jul, og andre vil bare gerne væk fra den forbrugsfest, julen kan være. Det lader også til at være blevet lidt moderne at være god i julen, og vi må afvise rigtig mange, der vil være frivillige,” siger hun og tilføjer, at hun også selv føler, at aftenen giver hende meget.

”Det giver en følelse af stor mening at kunne give noget til mennesker, som ikke har ret meget. Det er fantastisk at opleve det nærvær, der er hos os en juleaften,” siger hun.