Vatikanet har underskud: Skal passe bedre på pengene

En ny bog hævder, at pavestolen balancerer på fallittens rand. Historien fortæller lige så meget om italiensk journalistik som om Vatikanets finanser

Både pave Frans og hans forgænger, Benedikt XVI, har prioriteret større gennemskuelighed i pavestolens finanser blandt andet for at kunne leve op til EU’s og Europarådets standarder. Ikke desto mindre er pavestolens økonomi fortsat omgivet af megen mystik.
Både pave Frans og hans forgænger, Benedikt XVI, har prioriteret større gennemskuelighed i pavestolens finanser blandt andet for at kunne leve op til EU’s og Europarådets standarder. Ikke desto mindre er pavestolens økonomi fortsat omgivet af megen mystik. Foto: Alberto Pizzoli/AFP/Ritzau Scanpix.

Den italienske journalist Gianluigi Nuzzi har de seneste dage vakt opsigt med en bog, der kritiserer Vatikanet. Han spår, at pavestolen risikerer økonomisk kollaps om få år.

Bogen med den fængende titel ”Giudizio Universale” (den endelige dom) er angiveligt baseret på lækkede dokumenter fra Vatikanets interne undersøgelser af økonomisk uorden og dårlig ledelse. Hovedpointen er imidlertid, at pave- stolen har svindende indtægter, der flere år i træk har skabt underskud, og som ifølge Nuzzi kan føre til økonomisk sammenbrud allerede i 2023.

Fokus i bogen er særligt på A.P.S.A. (Amministrazione del Patrimonio della Sede Apostolica), som er det organ i Vatikanet, der administrerer pavestolens formue og dermed også hovedparten af de ejendomme, der tilhører Vatikanet.

Her havde man ifølge Nuzzi i 2018 et underskud på 43,9 millioner euro, der lægger sig i forlængelse af et underskud på 32 millioner det foregående år.

Nærmere betegnet giver resultatet af den primære drift (som her udgør forskellen mellem indtægter og personaleomkostninger samt andre driftsudgifter) et underskud for 2018 på omkring 59 millioner euro.

Dette skal ifølge Nuzzi ses i forhold til, at Vatikanets ejendomme har en samlet værdi på 2,7 milliarder euro, og at disse slet ikke skaber den indkomst, de burde. 800 ejendomme skal således stå tomme, mens 15 procent af de 3200 ejendomme, der i princippet skal lejes ud, stilles gratis til rådighed for lejere. Andre udlejes til vennepris.

Lederen af A.P.S.A., den italienske biskop Nunzio Galantino, dementerede Nuzzis konklusioner i et interview med den katolske avis Avvenire, skønt han vedgik, at tallene giver grund til bekymring.

”Det, vi taler om, er en situation, hvor vi bliver nødt til at holde igen med udgifterne, ligesom det sker i enhver ordentlig familie eller ansvarlig stat,” pointerede han.

Galantino forklarede, at A.P.S.A. i 2018 egentlig havde et overskud på 22 millioner euro, men at man alligevel endte med et underskud, fordi man var nødt til at redde et katolsk hospital fra at gå fallit. Han tilføjede, at 60 procent af de lejligheder, som A.P.S.A. administrerer, udlejes til ansatte i Vatikanet til reduceret pris som et socialt tiltag.

Både pave Frans og hans forgænger, Benedikt XVI, har prioriteret større gennemskuelighed i pavestolens finanser blandt andet for at kunne leve op til EU’s og Europarådets standarder. Ikke desto mindre er pavestolens økonomi fortsat omgivet af megen mystik, og det giver arbejde til undersøgende journalister som Gianluigi Nuzzi, der har specialiseret sig i intriger, korruption og magtkampe bag Vatikanets mure.

Således var Nuzzi også involveret i Vatileaks-affæren i 2012, hvor Benedikt XVI’s hovmester udleverede for- trolige papirer fra pavens skrivebord.

Nuzzi tilhører dermed en undergruppe blandt de italienske journalister, ”vaticanisti”, der har specialiseret sig i at dække Vatikanet.

De findes i alle grene af de italienske medielandskaber, for den katolske kirke er et vigtigt stofområde i Italien langt ud over rene trosspørgsmål. Mange af vatikanisterne har stor indflydelse uden for Italien, særligt i den engelsksprogede presse, hvis egne journalister sjældent er specialiseret i kirkelige forhold eller taler italiensk, som er arbejdssproget i Vatikanet.

De fleste vatikanister bygger deres analyser på fintmaskede netværk af kontakter, der er opbygget over mange år.

De vogter over deres renommé uden at gå på kompromis med en kritisk tilgang, og de bedste af dem, som Marco Politi, er internationalt berømte. De er gode at få forstand af, for arbejdsgangen i Vatikanet er ikke nem at begribe, hverken når det gælder dagligdags foreteelser, eller når noget for alvor går galt.

Nuzzi hører til i den mere underholdende del af Vatikan-dækningen, der prioriterer konspirationsteorier, og som bevidst dyrker et image som sort får, der ikke er bange for at bryde reglerne. Det betyder ikke, at man ikke kan lære noget af ham, og Vatikanet skal sikkert passe bedre på sine penge. Men det betyder, at han skal tages med et gran salt, også selvom hans bøger er bestsellere i og uden for Italien.

Andreas Rude er mag.art. i litteraturvidenskab og kommentator af katolske forhold.