Prøv avisen
Kirken i verden

Vatikanet: Vi skal mobilisere mod terrorisme

Vatikanet er som udsat terrormål under skærpet sikkerhed i denne tid. Her ses en italiensk politikmand foran Peterskirken i Rom. Foto: Bernd von Jutrczenka/DPA

Uden et samarbejde, der også involverer muslimerne, vil vi ikke vinde den vanskelige kamp mod terror, erklærer kardinal Paroli efter attentaterne i Paris

Da den daværende pave, Johannes Paul II, i maj 1981 blev hårdt såret af skud affyret af den tyrkiske lejemorder Ali Agca under en offentlig audiens på Peterspladsen, var der ingen, der tænkte på Agca som en muslimsk terrorist. Det var de politiske motiver, der var i fokus, og særligt om det var Sovjetunionen, der i sidste ende stod bag mordforsøget på den polske pave.

Også i dag kunne paven og Vatikanet være terrormål, skønt truslen ikke kommer fra kommunistiske regimer, men fra islamistiske grupper som Isis og al-Qaeda. I et interview med den franske katolske avis La Croix i søndags i skyggen af attentaterne i Paris medgik Vatikanets statssekretær, kardinal Pietro Parolin, at truslen er reel.

”Vatikanet kunne være et mål på grund af dets religiøse betydning,” sagde han til den franske avis.

”Vi kan forstærke sikkerheden, men vi må ikke lade os lamme af frygt.”

Ved sammen lejlighed støttede Vatikanets topdiplomat også en militær indgriben efter terrorhandlingerne i Paris for at ”afvæbne en uretfærdig aggressor,” som han udtrykte det. Den samme holdning gav pave Frans udtryk for sidste år i august med henvisning til netop Isis. Her citerede paven den katolske kirkes katekismus' ord om den lovlige øvrigheds ret til at forsvare ”det fælles bedste”.

Frankrigs præsident Hollande får dog ikke Vatikanets velsignelse til konkrete aktioner ud over, at det er legitimt at gribe til våben i denne situation. I stedet pegede kardinal Parolin på det nødvendige i en international og ”generel mobilisering” i kampen mod terrorisme, inklusive staternes sikkerhedsapparater, politiet og religiøse ledere. Uden et politisk og religiøst samarbejde, der også involverer muslimerne, vil vi ikke vinde denne vanskelige kamp, forudså Parolin.

Nødvendigheden af at inddrage muslimerne, og sikre, at terroren og reaktionerne herpå ikke udarter sig til en religionskrig, har længe været en del af Vatikanets politik. Selvom paven og hans medarbejdere ved, at kristne er udsat for forfølgelse i den muslimske verden, og at vor tids terror oftest har muslimske bagmænd, vil man gøre meget for at undgå at blive fanget i forestillingen om et sammenstød af civilisationer. Derfor holder Vatikanet sig til en moralsk snarere end en politisk analyse, og derfor præciserer kardinal Parolin i interviewet med La Croix, at ”blind vold er utålelig uanset dens oprindelse. ”

Man har en lang hukommelse i Vatikanet, hvis diplomater i 2003 forgæves søgte at overbevise præsident Bush om, at en invasion af Irak ville føre til et større onde end det onde, man ville fjerne. På samme måde var pave Frans også modstander af præsident Obamas planer om bombeangreb på Syrien og Assad-regimet i 2013, fordi han frygtede, at de politiske konsekvenserne af at fjerne Assad ville blive uoverskuelige. Og fordi han ikke havde tiltro til, at USA og dets allierede ville fastholde interessen længe nok til at hjælpe med til at rede trådene ud bagefter.

I pavestolens optik spillere talrige sociale, kulturelle og politiske forhold ind i skabelsen af den islamistiske terrorisme, og det opfattes som en blindgyde at identificere islam som problemet i sig selv. Det synspunkt er naturligvis ingen garanti for, at paven og Vatikanet ikke bliver et mål for terrorister. Men selvom sikkerheden givetvis bliver øget, vil indstillingen vedblive at være pragmatisk.