Vatikanets intellektuelle netværk rækker langt

Pavelige råd og akademier spiller en vigtig rolle i formidlingen af pave Frans' politik - ikke mindst i forhold til den sekulære verden. I 2016 handler det om begrebet barmhjertighed

De pavelige universiteter danner ramme om sådanne intellektuelle netværk, og det samme gør store ordener som jesuitterne. Nødhjælps- og udviklingsorganisationen Caritas råder også over megen ekspertise, og det samme gør de forskellige pavelige råd og akademier.
De pavelige universiteter danner ramme om sådanne intellektuelle netværk, og det samme gør store ordener som jesuitterne. Nødhjælps- og udviklingsorganisationen Caritas råder også over megen ekspertise, og det samme gør de forskellige pavelige råd og akademier. Foto: Vinzenzo Pinto/AFP.

I 2015 skabte pave Frans historie med sin rundskrivelse om klimaforandringer, ”Laudato Si'”, som mange iagttagere mener var med til at sikre et gunstigt udfald på klimatopmødet i Paris. Men klimaet er blot et af mange temaer, der ligger Frans på sinde, og i 2016 har han valgt at sætte særligt fokus på ”barmhjertighed”.

Internt i den katolske kirke betyder det større opmærksomhed på dem i kirkens periferi, som skal hjælpes tilbage til dens midte.

Men Frans har også blikket rettet mod resten af verden, og her handler det om et opgør med, hvad han kalder ”en globalisering af ligegyldigheden” over for de fattige, flygtninge og andre ofre for ”smid væk-kulturen”. Særligt i Europa skal der en holdningsændring til, mener paven.

Til at hjælpe sig med at formulere sin politik og føre den ud i livet har Frans kurien og pavestolens udenrigstjeneste. Men Rom er tillige sæde for en række katolske ”tænketanke”, og de indgår også i det frugtbare faglige miljø omkring pavestolen og leverer blandt andet stof til pavens rundskrivelser.

De pavelige universiteter danner ramme om sådanne intellektuelle netværk, og det samme gør store ordener som jesuitterne. Nødhjælps- og udviklingsorganisationen Caritas råder også over megen ekspertise, og det samme gør de forskellige pavelige råd og akademier.

Den sidste kategori har på det seneste fået en del opmærksomhed her til lands. Midt i december kunne danske medier fortælle, at meningsdanneren og erhvervsmanden Morten Albæk er blevet medlem af et nyt råd for kunst og teknologi under Vatikanstaten.

Her skal han sammen med 39 andre topledere være med til at udvikle Vatikanets digitale strategi med ”afsæt i pave Frans' tanker om medmenneskelighed og medfølelse”, som han forklarede det til Berlingske.

Få dage efter havde sognepræst i Marmorkirken Mikkel Wold en kronik i Børsen, hvor han understregede de pavelige akademiers bidrag til klimarundskrivelsen og i øvrigt identificerede sig selv som observatør ved Det Pavelige Akademi for Samfundsvidenskab.

”Vi er næppe i Danmark klar over, hvilken international anerkendelse de pavelige akademier nyder,” fremhævede Mikkel Wold.

Der er for tiden ti pavelige akademier i Rom, der emnemæssigt rækker fra kunst og teologi til naturvidenskab og etik. Flere er fokuseret på den katolske kirkes indre liv, mens andre opererer på felter, hvor kirken mødes med resten af verden. Det gælder blandt andet Det Pavelige Akademi for Videnskab (oprettet 1936) og Det Pavelige Akademi for Samfundsvidenskab (oprettet 1994), der søger at bygge bro mellem discipliner som økonomi, jura og socialvidenskab og kirkens egen sociallære.

Medlemskab af et paveligt akademi sker efter invitation, og medlemsskaren tæller nogle af verdens største kapaciteter inden for deres felt, skønt der ikke er tale om noget honorar. Pavestolens prestige, muligheden for at netværke internationalt og chancen for, at akademiets anbefalinger bliver artikuleret af paven i hans egenskab af en af klodens allerstærkeste moralske stemmer, er et meget stærkt incitament til at sige ja tak.

Desuden er der ikke tale om en lukket katolsk klub. Kandiderende medlemmer bliver udelukkende bedømt på deres ekspertise, og alle verdensreligioner og verdensdele er repræsenteret.

Både Niels og Aage Bohr var medlemmer af Det Pavelige Akademi for Videnskab, der i alt har 45 nobelprismodtagere på sine lister. I Det Pavelige Akademi for Samfundsvidenskab, hvis formand er den britiske sociolog Margaret Archer, er den norske politiker og politolog Janne Haaland Matlary ene om at repræsentere Norden.

Tidligere paver kunne støtte sig til de ”katolske nationer”, når det drejede sig om at føre deres politik ud i livet. I dag er der ikke længere stater, der er pavestolens naturlige allierede, men mennesker, hvis faglige integritet der står respekt om, og som er enige med kirken i, at al menneskelig aktivitet må ledes af moralske principper.

Det er ikke mindst gennem medlemmerne af de pavelige råd og akademier, at pavens budskaber opnår troværdighed og gennemslagskraft udadtil.