Er folkekirken folkelig nok, spørger en ny bog om børn, folkekirken og musik.
Svaret findes i musikken, mener Helene Dam, sognepræst i Holmens Kirke og leder af Efteruddannelsen i Københavns Stift. Nærmere bestemt i aktiviteter som babysalmesang, børnehavekor, spirekor, børnekor, pigekor og i nogle kirker også forældrekor. Musikken er blevet mange familiers indgang til kirken, forklarer hun.
På baggrund af en temadag i 2011 om treklangen børn, kirke og musik har en gruppe af forældre, kordirigenter, organister, en korsanger og en præst fortalt om deres erfaringer med kirkens musiske liv i børnehøjde.
Redaktøren af bogen Børn, kirke, musik, Helene Dam, opsummerer bogens indlæg ved at fortælle, hvorfor forældrene bliver interesserede i kirken gennem kirkekoret.
Det handler først og fremmest om kvalitet. Forældre ønsker det bedste for deres børn, siger hun og peger på, at kvaliteten blandt andet ses i de kompetencer, som børnene får med sig fra korundervisningen rundt om i kirkerne.
Børnene får en musikalsk uddannelse og dannelse. De lærer at synge fra bladet, lærer en masse musik, de ellers ikke ville komme til at kende til, og de lærer om tekster, poesi, litteratur og den kristne tro, siger Helene Dam.
LÆS OGSÅ: Teenagere skal finde livets kode
Ifølge hende har børnene netop brug for det sidste. For det er et område, hvor folkeskolen taber terræn, fordi fag, hvor der indgår sang, musik, litteratur og kendskab til kristendommen, nedprioriteres.
Helene Dam refererer også til, hvordan børn og forældre reagerer positivt på kirkernes inkluderende kor.
I et eksklusivt kor som for eksempel Danmarks Radios Pigekor kan man ryge ud. Så er det en stærk oplevelse at komme til kirken, hvor alle børn er velkomne, selv dem der endnu ikke har en dåbsattest. Ofte sker der så det, at de gennem øvning, koncerter og gudstjenester kommer til at føle sig knyttet til kirken, så det åbner for at få dåbsattesten på et senere tidpunkt i livet, siger Helene Dam.
Når børnene begynder i et kirkekor, følger forældrene ofte efter ind i kirken.
I bogen skriver en far følgende:
Jeg er bestemt ikke fast kirkegænger og bliver det måske aldrig, men alligevel har kirkerne nu fået en fast plads i mit liv og bevidsthed, fordi mine børn synger i kirkekor. Mine børn synger i kirkekor, fordi korlederen vil dem noget vigtigt. Hun vil lave musik på højt niveau, og musik er en gave. De lærer noder og disciplin og introduceres til et helt nyt tekstunivers. Og hvor i verden ville de ellers kunne synge om Alle Guds børn?
Hvis kvaliteten skal bevares, mener Helene Dam, at det er vigtigt at samarbejde på tværs af sognegrænser.
Babysalmesang er oplagt at have i alle kirker som dåbsoplæring. Når børnene bliver ældre, kan man begynde at samarbejde om korene, siger hun.
Og så skal hun sammen med sine præstekolleger investere mere tid i gudstjenester, hvor børnekorene medvirker.
Man skal gøre sig umage med sin prædiken, så bibelteksterne bliver genkendelige for børnene i deres hverdag. Man skal have mod til at vælge salmer med vitaminer i. Og så skal korene have dem i ordentlig tid, så de kan nå at indøve dem. Det kan godt tage meget længere tid at forberede en ordentlig gudstjeneste med et børnekor end en almindelig gudstjeneste uden, siger hun.