Prøv avisen

Vejen til graven

Inden det kommer så langt, at afdøde er i kisten er der en række handlinger, som de fleste mennesker foretager sig for at tage ordentligt afsked. Foto Scanpix

Afskeden: Fra et menneske dør til det ligger i graven, skal afdøde gøres i stand, der skal vælges tøj, og de pårørende synger ofte afdøde ud. Det vigtigste er et ordentligt sidste farvel

Mange mennesker ved ikke, hvad der sker, når man er død. Hvordan man behandler en afdød, og hvad der er tradition for at gøre mellem dødsfald og tidspunktet, hvor afdøde ligger på kirkegården. Derfor har Kristeligt Dagblad spurgt landsformanden for Danske Bedemænd, Lars Askholm, der selv er bedemand i Faaborg og Broby om, hvad han og de pårørende gør i de fleste tilfælde, når et ældre menneske er død – typisk på et plejehjem. Lars Askholm understreger, at det vigtigste er, at alt går etisk forsvarligt for sig, og at de pårørende oplever, at de kan sige farvel på en god måde. Men det er naturligvis ikke det eneste. Der er også en række praktiske ting, som skal gøres.

Allerførst skal afdøde vaskes, og håret skal sættes. Mændene bliver barberet og kvinderne får måske lidt makeup på. Nogle familiemedlemmer vil gerne være med til det, fortæller Lars Askholm.

– De føler, at noget falder på plads, når de selv er med til at gøre den afdøde i stand. Andre overlader det til plejepersonalet, siger han.

I Danmark er der tradition for, at afdøde bagefter får sit eget tøj på. Jakkesæt, en pæn kjole, eller en nydelig natkjole.

– Det er en god ide. Man skal hele tiden tænke på, hvad den afdøde selv ville have følt sig tilpas i. Det gør, at man kan sige farvel med god samvittighed, fortæller Lars Askholm.

Så ligger den afdøde på sengen, og bedemanden kommer med kisten, som familien har valgt. Sammen med familien lægger bedemanden den afdøde i kisten, og man siger farvel en sidste gang.

– Mange vil gerne sige noget til den afdøde, som de måske aldrig fik sagt eller ikke turde sige. Det er også ofte, at folk skriver et brev, som kommer i kisten, siger han.

Bamser, billeder og andre små personlige ting kan også lægges i kisten, og når familien er klar, skruer bedemanden låget på, og det er tid til at synge den afdøde ud. Det vil sige, at man synger en salme eller to, og bedemanden kan bede fadervor, eller de pårørende kan bede en bøn. Næsten alle danskere kan "Altid frejdig når du går", og den er meget brugt.

– Vi har salmebøger med, og vi nynner gerne melodien igennem med de pårørende, når vi planlægger udsyngningen, så de har den i frisk erindring, siger Lars Askholm.

Det er bedemanden, som synger for, og når sangen er forbi, kører han kisten ud af stuen og ud af plejehjemmet, hvorefter familien hjælper med at bære den det sidste stykke ud i rustvognen.

Vognen kører til kirkens kapel, og der står kisten indtil begravelsen. Det eneste der sker i den periode er, at graveren en gang imellem kan kigge ind for at se, at alt er, som det skal være.

På dagen for begravelsen bliver kisten flyttet ind i kirken. Bedemanden pynter den med blomster, og der holdes den planlagte højtidelighed. Derefter bæres kisten enten ud til graven, som på forhånd er gjort klar, eller ind i rustvognen for at køre til krematoriet for at blive brændt. Ventetid kan forekomme på krematoriet, men kisten står i et kølerum imens, og bliver til sidst kørt direkte i ovnen.

Derefter kører bedemanden ud til krematoriet og får udleveret asken i den bestilte urne. Hvis den skal i de ukendtes grav, sørger graveren for det, ellers kontakter han familien, for at de kan være med til at sætte urnen ned. Nogle ønsker at strø asken over havet. Så skal man først søge Kirkeministeriet om tilladelse til at få urnen udleveret, og hvis Lars Askholm er bedemand, vil han også være med til at sørge for det allersidste, hvor asken strøes ud.

– Der har været et tilfælde, hvor der var ansøgt korrekt, og de pårørende havde også fået tilladelsen, så urnen blev udleveret til familien, men af en eller anden årsag blev asken aldrig blev strøet i havet, men senere fundet af andre. Jeg vil gerne sørge for alt sker, sådan som det skal, siger han.

korsholm@kristeligt-dagblad.dk