Prøv avisen
Interview

Aktie-ekspert: Velfærdsstaten er blevet den nye Gud

Aktieekspert Lau Svenssen skal i morgen tale foran hundredvis af mennesker på konferencen Tedx. Foto: Katrine Emilie Andersen/Ritzau Scanpix

Danskerne lider i dag under et socialdemokratisk syn på velfærdsstaten som den kraft, vi læner os op ad, mener aktieekspert Lau Svenssen. I morgen skal han tale foran hundredvis af mennesker på konferencen Tedx

I takt med at danskerne bliver mindre kristne, får vi en større tiltro til velfærdsstaten. Vi stoler og tror blindt på den i dag i en sådan grad, at den er blevet vores nye Gud, hvilket er vor tids problem. Det mener aktieekspert Lau Svenssen, som nogle måske kender fra programmet ”Millionærklubben” på Radio24syv.

Han forstår Gud ”som den, man venter sig alt godt fra, og som man tager sin tilflugt til i al nød”, som reformatoren Martin Luther udtrykte det.

”Mange har lært, at Gud er et spirituelt fænomen, vi ikke kan nærme os. Det er forkert. Gud er den største magt, man kan have i sit liv, og en kraft, vi bevæger os i forhold til. Sådan forholder det sig ikke længere for danskerne, der i dag bevæger sig i kraft af velfærdsstaten,” siger han.

”Men velfærdsstaten er et altdominerende system, der vrider armen rundt på dig i håb om at få noget tilbage. Som en kvælerslange, der langsomt tager livet af dig.”

Danskerne er ifølge Lau Svenssen blevet bildt ind, at vi betaler 40 procent i skat. Det er løgn, siger han, for i virkeligheden betaler vi 60-70 procent. Når vi alligevel accepterer at aflevere så stor en del af vores indkomst til staten, skyldes det et gennemgående socialdemokratisk verdenssyn, danskerne har overtaget siden Anden Verdenskrig og særligt siden 1960’erne:

”Det er et socialdemokratisk ønske at gøre velfærdsstaten til Gud, til den kraft, vi læner os op ad. I takt med at vi har gjort velfærdsstaten til Gud, er vi blevet såvel kulturkristne som tvivlere. Mere end 80 procent stemmer til folketingsvalget, selvom vi efterhånden er klar over, at partierne er ens, og at den offentlige sektor sjældent fungerer. Den byder på en endeløs mængde af sammenbrud på alt fra sygehuse til skattesystem. Alligevel fastholder vi vores blinde tro på velfærdsstaten, mens få procent af befolkningen er troende. Det giver jo ikke mening,” mener Lau Svenssen.

Han har netop forladt studiet og de andre tal- og aktiekyndige deltagere i ”Millionærklubben”, da Kristeligt Dagblad møder ham. I morgen skal han stå på scenen i Bremen Teater i København og tale foran hundredvis af fremmødte til arrangementet Tedx, som er en konference med en lang række foredrag. Han skal begribe Gud, kirken og velfærdsstaten. Ikke på missionerende vis, slår han fast, men han vil ”åbne folks øjne for den selvdestruktion, som finder sted i det her land”.

Han er først og fremmest aktieekspert, men også kristen. Han har tidligere siddet i menighedsrådet i Grønnevang Kirke i Hillerød nord for København.

Flere gange nævner han den socialdemokratiske velfærdsmodel i Danmark som årsagen til, at velfærdsstaten er blevet den nye Gud. En konsekvens heraf er, at det at elske sin næste som sig selv er på retur. Vi lever ikke længere efter det kristne imperativ om næstekærlighed:

”Har vi problemer af enhver art, skal vi henvende os til staten, der er blevet den sociale far,” siger han.

Burde man fra statens side i højere grad missionere for, at folk henvender sig til Gud og går i kirke?

”Slet ikke. Det er heller ikke, fordi nogle enkelte personer i det skjulte har ændret et kristent samfund til et ’socialistisk paradis’. Men vi har bygget et samfund, hvor et verdsligt system har overtaget også alle sociale opgaver. Hvis kirken bestemte, ville socialt udsatte overleve på frivillige bidrag, men i dag tvinger staten alle og enhver til at bidrage,” siger han og banker i bordet.

Hvorfor er det et problem?

”Fordi staten har taget kontrollen. Den goodwill, det enkelte menneske førhen fik ved at give til udsatte mennesker, er nu stort set forbeholdt staten. Den stiller sig selv i et positivt lys, fordi andre ikke længere gør noget godt for dem.”

Men velfærdsstaten har vel formået at løfte diakoniopgaven bedre end kirken?

”Det er rigtigt. Men det sker på baggrund af tvang. Man har fjernet individets ansvar for sin næste og overført det til staten. Samtidig får vi at vide, at vi ikke må betale tiggeren, vi møder i toget, for så kommer der flere af dem. Det var ikke sket i 1960’erne. Da havde vi en højere grad af positiv interesse for hinanden, men i dag kan du bare henvende dig til kommunen, hvis du har et problem.”

”Vi er i dag af den opfattelse, at alt mellem himmel og jord skal reguleres og bestemmes af staten. Vi er stoppet med at tænke selv. Problemet er, at systemet ikke elsker sine klienter. Så i stedet for at tro på den barmhjertige Gud tror vi nu på den ubarmhjertige stat, der er drevet af paragraffer og regler. Gud, derimod, var drevet af en relation.”

Når borgerne i et land indser, at de har haft en uberettiget tillid til velfærdsstaten, sker der det, man ser i Frankrig. Her har demonstranter – de såkaldte gule veste – den seneste tid fyldt gaderne. Det er et spørgsmål om tid, før man ser samme opstand herhjemme, mener Lau Svenssen. Han refererer til den franske oplysning og tænkeren Jean-Jacques Rousseau:

”Man mente at vide, hvad det bedste i livet var, og det ville man pådutte andre. En gal tankegang, som fjerner friheden fra den enkelte.”

Hvordan undgår vores politikere en lignende opstand?

”Vi kan begynde med at sige, at der ikke må oprettes flere love i det her land. I princippet burde man ophæve samtlige love, skabe nogle nye og hvert femte år vurdere, hvilke der duer. Ønsker vi rent faktisk friheden, skal vi starte forfra. ’Kill the cat’,” siger Lau Svenssen og slår en sidste gang i bordet.