Velsignelsen får comeback i Det Gamle Testamente efter folkeligt ønske

Oversættere havde skrevet ordet ”velsignelse” ud af Bibelselskabets nudanske oversættelse af Det Gamle Testamente. Men så gjorde læserne vrøvl

Egentlig havde Bibelselskabets oversættere besluttet, at en velsignelse sprogligt set var for tung kost. De sidder i øjeblikket og arbejder på et omfattende værk, hvor hele Det Gamle Testamente skal omskrives til nudansk. Og i den sammenhæng var ordet velsignelse ganske enkelt for fremmed og fjernt for danskere, der ikke er hjemmevant i det bibelske sprog.

Derfor var ordet velsignelse blevet erstattet med formuleringer som ”at give livsstyrke”, da Bibelselskabet udgav første del af oversættelsesprojektet i form af Første Mosebog på nudansk i 2014.

Men nu er bibeloversætterne kommet på andre tanker. De har haft en række tekster fra deres nudanske oversættelse af Det Gamle Testamente til gennemlæsning hos cirka 500 frivillige danskere. Og her var man ikke tilfreds med fravalget af velsignelsen, skriver Bibelselskabet i en pressemeddelelse. Alternativerne til velsignelsen var ganske enkelt for svære at forstå, lød det.

”Så var vi pludselig i den pudsige situation, at det ord, vi havde valgt, for bedre at forklare betydningen, stod direkte i vejen for forståelsen. Som en af vores læsegrupper formulerede det, så er fordelen ved velsigne, at hvis man ikke forstår det, kan man slå det op i en ordbog eller google det. Det kan man til gengæld ikke, hvis man ikke forstår udtrykket at give livsstyrke,” skriver Bibelselskabet.

Argumenterne fra de frivillige læsere var så stærke, at Bibelselskabets oversættere besluttede at skrive ordet velsignelse ind igen i den nudanske oversættelse – i hvert fald i nogle af de cirka 300 gange, ordet optræder i Det Gamle Testamente. Dog vil det ofte komme til at stå sammen med en forklaring om, hvad ordet betyder i den konkrete sammenhæng.

Og det er egentlig en klog beslutning, forstår man på Anders Michael Grønfeldt, der er præst i Ungdomspræsteriet i Vejle og derigennem taler med mange unge, der ikke er særlig velbevandrede i det bibelske sprog.

”Min erfaring er, at ordet giver god mening blandt unge. Når jeg for eksempel går rundt på Jelling festival som præst, kommer unge endda af og til hen og spørger specifikt til, om de kan blive velsignet,” siger han.

Anders Michael Grønfeldt tør dog ikke gøre sig klog på, hvad de unge mere præcist forstår ved velsignelse.

”Men det lyder til, at de forbinder det med noget positivt og meningsfyldt – og nok også lidt magisk,” siger han.

På samme måde oplever sognepræst René Høeg fra Sct. Matthæus Kirke på Vesterbro i København, at velsignelse giver mening i dag. Han skal til daglig gøre kristendommen relevant og forståelig for moderne storbyfamilier, og alligevel holder han fast i at bruge ordet velsignelse.

”Jeg er stor fortaler for, at man prøver at oversætte og forklare det bibelske sprog. Men velsignelsen er et af de begreber, hvor mange godt fornemmer, at der er noget helt særligt på færde, uden at man behøver at forstå det fuldt ud,” siger han.

Når René Høeg holder børnegudstjenester, har han nogle gange illustreret betydningen af en velsignelse ved at bede børnene om at give hinanden et kram.

”I en børnesammenhæng forklarer jeg det med, at en velsignelse er Guds omfavnelse af mennesket. Men i sidste ende kan jeg faktisk ikke finde et ord eller begreb, der rummer det samme som ordet velsignelse,” siger han.

Bibelselskabet har allerede udgivet Det Nye Testamente på nudansk (”Den Nye Aftale”), så når oversættelses- arbejdet med Det Gamle Testamente bliver færdigt, foreligger hele Bibelen på et sprog, som alle danskere burde kunne forstå – uanset deres kendskab til kristendommen.