Prøv avisen

Venner på tværs af religion

Stiftspræst Lissi Rasmussen og imam Naveed Baig ser ikke kun hinanden på arbejdet, men også mødes privat, inviterer hinanden og hinandens familier til middag eller i sommerhus og støtter hinanden, når det hele ikke er nemt. Foto: Leif Tuxen

Man kan sagtens være venner, selvom man har forskellige religioner, fortæller stiftspræst Lissi Rasmussen og imam Naveed Baig, der som venner både spiser middag med hinandens familier, tager del i hinandens problemer og glæder og taler om eksistentielle emner

Han er muslim, og hun er kristen. Men selvom de har forskellige religioner, er de ens på en række områder. Stiftspræst Lissi Rasmussen og imam Naveed Baig lærte egentlig hinanden at kende for seks år siden i Islamisk-Kristent Studiecenter, hvor de i dag er henholdsvis formand og næstformand og arbejder for at fremme sameksistensen mellem kristne og muslimer i Danmark. Som årene gik, var det ikke kun sameksistensen mellem andre muslimer og andre kristne, som de havde tæt inde på livet. Der opstod også et venskab mellem de to, som betyder, at de ikke kun ser hinanden på arbejdet, men også mødes privat, inviterer hinanden og hinandens familier til middag eller i sommerhus og støtter hinanden, når det hele ikke er nemt.

"Vi deler troen på den måde, at vi begge har et gudsforhold, som i bund og grund handler om at hjælpe andre mennesker ud fra de behov, de har. Medmenneskelighed er vigtig for os begge, og vores tanker omkring omsorgsarbejde er meget ens. Det er nok det, der binder os sammen," siger den 35-årige Naveed Baig, der til daglig arbejder som projektleder for Etnisk Ressourceteam på Rigshospitalet og på Herlev Hospital, hvor han også er tilknyttet som imam.

Han bor i Brøndby Strand sammen med sin kone, Saadia Haafez, der arbejder som sagsbehandler, og to børn på fem og ni år. Han beskriver sig selv som muslim med et afslappet, kritisk og refleksivt forhold til sin tro.

"Alt det, jeg gør, er en stor bøn. Den daglige bøn fem gange om dagen er også meget essentiel – det er en tænkepause eller et pusterum fra hverdagen og de hektiske omgivelser. Men hvis ikke jeg lige har tid til at bede i løbet af dagen, så kompenserer jeg bare for det, når jeg kommer hjem. Fredagsbønnen er også vigtig - også når jeg ikke skal lede den, som jeg gør nogle gange, når jeg vikarierer på Nørrebrogade og i moskéen i Taastrup," fortæller imamen.

Når man spørger den 57-årige Lissi Rasmussen om det samme - hendes religiøse baggrund og venskab med imamen - er svaret næsten det samme:

"Vi har samme menneskesyn. Vi har stor omsorg for andre mennesker. Ingen af os kan lade være med at hjælpe andre, der har det dårligt, og vi vil begge gerne bruge vores liv på det. Vi har de samme holdninger til det, der er vigtigt i livet. For Naveed er det også næstekærligheden i islam, der er det vigtigste," lyder det fra præsten.

Hun bor på Nørrebro i København sammen med sin mand, præsten Niels Tvilling. For hende betyder kristendommen meget. Hun beskriver også livet som en bøn til Gud.

"Kristendommen og min tro fylder meget - både som præst, men også i det hele taget. Den har altid været der - lige fra jeg begyndte at tænke. Det er lidt som at trække vejret - den er der bare. Som stiftspræst har jeg en gang imellem gudstjenester, og jeg er meget optaget af omsorgsarbejdet. Men jeg sætter ikke bestemte tider af til at meditere eller til at folde hænderne i bøn - jeg beder heller ikke bordbøn. På den måde får min tro ikke et privat visuelt udtryk. Bøn er først og fremmest en integreret del af mit liv og min dagligdag - bønnen, troen er med i alt det, jeg gør," siger Lissi Rasmussen, der er opdraget i et indremissionsk hjem.

De to venner har også brugt hinanden i forbindelse med kriser i livet. Da Lissi Rasmussens mand for nylig var syg og indlagt på hospitalet, talte hun med Naveed Baig om det.

"Naveed er meget god til at lytte. Han er en velovervejet og mild person, som mange mennesker holder af," fortæller Lissi Rasmussen.

Han har også brugt hende meget i forbindelse med sin mors død i 2005, hvor Lissi Rasmussen var der for ham.

"Hun var med til begravelsen, som foregik i en moské. Det betød meget for mig, at hun var der. Der så jeg virkelig, hvem hun er - jeg så hendes menneskelige skikkelse. Faktisk spiller hun en slags moderlig rolle for mange unge - også muslimer. Hun var der hos mig i moskeen blandt en masse muslimer, selvom hun har en anden religiøs baggrund. Jeg tror, at hendes tro fortalte hende, at hun skulle støtte mig. Det betyder meget for ens venskab at være sammen på de tidspunkter i livet, hvor man virkelig har det sværest, og hvor der sker nogle voldsomme ting i ens eksistentielle verden. Og noget af det bedste, man kan opleve, er at have en ven, der kan bryde nogle normer og barrierer," fortæller Naveed Baig, der også har været med præsten i kirke og hørt hende prædike.

Som venskabet bliver ældre og ældre, tænker de ikke så meget på de religiøse forskelle, som naturligvis er der, i kraft af, at han har Koranen i hånden og hun Bibelen, men de mødes på de områder, hvor de får noget godt ud af at tale om teologiske størrelser, som for eksempel forholdet mellem lidelse og gudsbegreb. Gennem deres venskab har de begge lært en del om den andens religiøsitet.

"Jeg har lært meget om muslimske omsorgstraditioner, om hvordan muslimsk spiritualitet og omsorg kan hænge sammen. Samtidig har jeg lært noget om, i hvor høj grad det religiøse udtryk hænger sammen med personligheden. Også her er vi ret ens, fordi det for os begge handler så meget om at være der for andre," siger Lissi Rasmussen.

Hun kan ikke pege på områder, hvor de to etisk set er så uenige, at det har ført til voldsomme diskussioner. Men hun har andre venner med muslimsk baggrund, hvor uenighed omkring bestemte områder har betydet gentagne højlydte uoverensstemmelser.

"Det kan eksempelvis handle om synet på kvinder eller på homoseksuelle. Men selvom vi kan være uenige, har det aldrig ødelagt et allerede etableret venskab," siger Lissi Rasmussen.

Ellers oplever hun ikke, at der er store forskelle på venskaber med muslimer og andre venner. Men hun kan godt mærke, at hun "får verden ind på en måde, man ikke gør, hvis man kun omgås etniske danskere". Og hun synes, det er spændende at være venner med mennesker med anden religion.

I hverdagen er det mere det kulturelle og ikke så meget det religiøse, som nogle gange kan give nogle småproblemer i venskaber med folk med anden etnisk baggrund end dansk - eksempelvis når det kommer til, hvordan ens forhold til tid er. Hun er vant til, at man kommer til tiden ved aftaler, mens nogle af vennerne har et mere afslappet forhold til tiden.

"Det kan godt blive en belastning, når de kommer meget sent, hvis jeg selv har haft travlt, men alligevel har prioriteret at nå den aftale. Men som venner laver man jo sjov med det, og på den måde bliver det alligevel sagt. Humor er vigtigt i et venskab. De fleste af mine venner med anden religion er født i Danmark og er derfor også præget af danske værdier og dansk humor," siger Lissi Rasmussen.

Naveed Baig er enig i, at humor er meget vigtig for deres venskab.

"Selvom vi taler om alvorlige problemer og om alt mellem himmel og jord, så laver vi også meget sjov med hinanden. Jeg laver sjov med hende ved at drille hende med, om hun i virkeligheden ikke er skabsmuslim, når hun nu viser så stor interesse for islam. Og i forhold til tiden, så skal hun jo bare tage det roligt og lade være med at stresse over det. Det kunne mange etniske danskere godt lære lidt af," siger Naveed Baig og griner.

Han er enig i, at det giver noget "andet og mere" at have venner på tværs af religion. Han har selv flere venner med forskellige religiøse baggrunde.

"Det giver en helt anden horisont. Det giver en anden viden at lære andre mennesker og andre religioner at kende, end hvis alle ens venner bare er ens. Når man har forskellige venner, får man et blik udefra og dermed et nyt syn på sin egen tro, og det gør, at man bliver stærkere, mere kritisk og konstruktiv over for sin egen religion. Det er selvfølgelig vigtigt, at man kender sit eget religiøse ståsted, så man blandt andet ved, hvilke værdier der ikke kan rokkes ved. Men bare fordi man har venner med anden religiøs baggrund, betyder det jo ikke, at man skifter sin religion ud med noget andet, men måske nærmere, at man udvider den i en spirituel dynamik med sine venner," siger Naveed Baig.

Han kender efterhånden Lissi Rasmussens familie rigtig godt, ligesom hun kender hans kone og børn godt. Når hun besøger ham, har hun ofte gaver med til børnene. Og han har også sendt blomster til hende på hendes fødselsdag. Og givet hende gaver - som venner gør:

"Da det var jul sidste år, gav jeg hende også en gave. Det var en ny bog - om Jesus."