Venskabsmenigheder kan hjælpe udsatte kristne

I Svendborg har Vor Frue Kirke fået en venskabsmenighed i Egypten. Venskaber med udsatte menigheder vil mange flere sognekirker tage til sig fremover, vurderer kendere

”Venskabsmenigheden kan skabe en international forståelse af at være kristen og medvirke til, at kirken får et udsyn,” siger Anne-Grete Thestrup. Arkivfoto.
”Venskabsmenigheden kan skabe en international forståelse af at være kristen og medvirke til, at kirken får et udsyn,” siger Anne-Grete Thestrup. Arkivfoto. Foto: Camilla Rønde.

Forbøn, indsamlinger og julehilsener til mellemøstlige kristne er blevet en del af sognelivet i Vor Frue Kirke i Svendborg. De har nemlig fået en protestantisk venskabsmenighed i Egypten i byen Beni Mazar omkring 250 kilometer syd for Kairo. Og det giver fynboerne større indblik i livet som kristen i Egypten, siger sognepræst Anne-Grete Thestrup.

”Venskabsmenigheden kan skabe en international forståelse af at være kristen og medvirke til, at kirken får et udsyn,” siger Anne-Grete Thestrup, der fortæller, at den egyptiske venskabsmenighed fik brændt deres kirke ned i august i fjor i forbindelse med muslimske ekstremisters optøjer.

Af samme grund har Vor Frue Kirke valgt at skabe en menighedsforpligtelse, som samler støttemidler ind til den egyptiske menighed.

Derudover kan venskabsmenigheden ifølge Anne-Grete Thestrup også være en moralsk støtte, som kan melde videre, hvis de oplever, at de egyptiske venner udsættes for chikane.

Den pointe er vigtig, hvis man har en venskabsmenighed i et land, hvor kristne er en minoritet og derfor er i risiko for at blive forfulgt, siger Birger Nygaard, som er tilknyttet netværket Trosfrihed - forfulgte kristne i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd.

”Vi europæere har en frelsermentalitet, som gerne vil hjælpe, men det er lige så meget venskabsmenigheden, der hjælper os med at påskønne, at kristentroen har en uopgivelig værdi, der gør det værd at acceptere diskrimination,” siger Birger Ny-gaard.

Der foreligger ingen data over, hvor mange danske kirker der har en venskabsmenighed i et land, hvor kristne er i mindretal, men Birger Nygaard vurderer, at man i lyset af vor tids problemer med forfulgte kristne i stigende grad vil se, at folkekirker herhjemme etablerer kontakt med trængte kristne kirker i udlandet.

”Der vil være et vist ønske om at kigge i den retning, men den store udfordring lige nu er at finde ud af, hvordan man har en relation til for eksempel kristne i Irak,” siger Birger Nygaard.

Hos Danmission formidler man på nuværende tidspunkt kontakt mellem ti danske kirker og internationale venskabsmenigheder.

Traditionelt set er udvekslingen foregået med Tanzania og Cambodia, men nu er også den egyptiske nævnte venskabsmenighed og en kirke i Libanon kommet på listen.

Peter Lodberg er teologilektor på institut for kultur og samfund ved Aarhus Universitet. Han skønner, at antallet af danske menigheder, der etablerer relationer med venskabsmenigheder i lande, hvor kristne er i undertal og i nogle tilfælde forfulgte, vil stige, hvis den sikkerhedsmæssige situation stabiliserer sig i for eksempel Syrien og Irak.

”Lige nu er det usædvanligt at have en venskabsmenighed i et land, hvor kristne er trængte, men det er ikke overraskende, at interessen går den vej nu. Under forudsætning af, at der kommer nogle politiske forhold, som gør, at det er sikkert at besøge de her lande, kan jeg sagtens forestille mig, at det vil vokse, ligesom vi så efter murens fald, da det blev muligt at optage kontakt med menigheder bag jerntæppet,” siger Peter Lodberg, der påpeger, at man ikke skal undervurdere kristne minoriteters behov for at have danske venskabsmenigheder.

”Det betyder meget rent mentalt, at man har en fornemmelse af, at man er en del af et større kirkeligt fællesskab. De har et behov for en direkte personlig kontakt til nogle, de kan snakke med og fejre gudstjeneste med,” siger Peter Lodberg.