Prøv avisen

Venstre: Blasfemiparagraf betyder mere for andre end for os

Jakob Engel-Schmidt, der er medlem af retsudvalget for Venstre, var en af de første, der midt i maj over for Politiken erklærede, at han var imod partiets officielle linje om blasfemiparagraffen. Derfor er han også en glad mand i dag. Og spørger man ham, er den nye kurs i Venstre blandt andet et udtryk for, at hans liberale tilgang til paragraffen har vundet gehør. Foto: Liv Høybye/Polfoto

Efter længe at have bakket blasfemiparagraffen op ændrede Venstre i går kurs. Dermed tyder alt på, at paragraffen ophæves. Kursændringen skyldes islam, siger kommentator

”Vi er blevet enige om, at vi bakker op om forslaget om at afskaffe blasfemiparagraffen.”

Med disse ord markerede Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, et historisk brud med blasfemiparagraffen. Med Venstres støtte til Enhedslistens forslag om at ophæve blasfemiparagraffen er der nu flertal for at ophæve det mere end 150 år gamle forbud mod blasfemi.

Venstre har haft de afgørende kort på hånden længe. Mens regeringskollegerne i Liberal Alliance og De Konservative har presset på for en afskaffelse, var Venstre indtil i begyndelsen af maj imod en ophævelse af den historiske paragraf.

”Men vi er heller ikke argumentresistente,” skrev retsordfører Preben Bang Henriksen i en mail til Kristeligt Dagblad den 9. maj.

Siden da er flere og flere stemmer i Venstre internt i folketingsgruppen blevet mere og mere varme på et opgør med straffelovens paragraf 140, har Kristeligt Dagblad erfaret.

Jakob Engel-Schmidt, der er medlem af retsudvalget for Venstre, var en af de første, der midt i maj over for Politiken erklærede, at han var imod partiets officielle linje om blasfemiparagraffen. Derfor er han også en glad mand i dag. Og spørger man ham, er den nye kurs i Venstre blandt andet et udtryk for, at hans liberale tilgang til paragraffen har vundet gehør.

”Der er heldigvis en del mennesker, der har haft samme holdning som jeg. Sagen er den, at vi har haft at gøre med en lovgivning, der principielt indskrænker ytringsfriheden. Så for mig er det et ideologisk spørgsmål,” siger Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at han ikke er imod religion:

”Jeg er medlem af Folketinget og tror på Vorherre, men jeg opfatter religion som en privat sag. Det betyder ikke, at jeg ikke har respekt for andre mennesker og deres følelser, men de behøver ikke være beskyttet af en blasfemi-paragraf. Og jeg accepterer fuldt ud, at der er mange i mit parti, som har en anden holdning end mig,” siger Jakob Engel-Schmidt.

Efter Venstres gruppemøde i går åbnede politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen for en flig af den debat, der har foregået internt i Venstre i de seneste uger. Han nævnte blandt andet, at ytringsfriheden har været et tilbagevendende punkt i diskussionen i Venstre. Han bemærkede også, at flere havde skelet til den internationale undersøgelse, der havde beskrevet konsekvenserne ved lignende ophævelser i Norge, Island og Holland. Samt at Europarådet og FN’s Menneskerettighedskomité tidligere har anbefalet en ophævelse.

”Det er et sammensurium af mange ting. Men det er også af hensyn til, at vi har regeringspartnere, for hvem det her betyder mere, end det gør for os,” sagde Jakob Engel-Schmidt.

Den liberale politiske kommentar Jarl Cordua har fulgt debatten om blasfemiparagraffen i Venstre. Ifølge ham kan Venstres holdningsændring også forklares med, at debatten om blasfemiparagraffen i høj grad er blevet koblet til islam.

”Det, som vælgerne læser ind i paragraffen, er ikke respekt for andre menneskers kristendom, men respekten for islam. Uanset om man kan lide det eller ej, så foragter vælgerne islam, fordi de forbinder den med problemer, flygtninge, manglende integration, terrorisme og ufrihed. Man kan diskutere, om det er ret og rimeligt, men det er sådan, vælgerne på centrum-højrefløjen ser det. Det er den bevægelse, vi har set i debatten. Og man kan se i Venstre, at man lader sig påvirke af den strømning i befolkningen. Det afspejler sig i debatten om blasfemiparagraffen. Sagen handler selvfølgelig om ytringsfriheden, men det bunder også i et opgør med islam,” siger Jarl Cordua.

Med Venstres opbakning til Enhedslistens lovforslag har det røde parti fået næsten hele folketingssalen bag sig. Som det eneste parti står Socialdemokratiet nu uden for det flertal, der på fredag forventes at afskaffe blasfemiparagraffen. Og Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen understreger, at partiet står fast.

”Vi skifter ikke holdning, blot fordi andre partier gør det. Vi ønsker fortsat en nedre bundprop for, hvor meget man må krænke andre mennesker. Det er blasfemiparagraffen, racismeparagraffen og injurielovgivningen gode eksempler på,” siger Trine Bramsen.