Prøv avisen

Venstrefløj ville afskaffe kristendomsfaget

Er volden i medierne en vej til forråelse eller en nødvendig ventil? En amerikansk professor mener det sidste. Her er det Steve McQueen som den hårdtslående detektiv Bullit. -- Arkivfoto. Foto: TEGNING: FRITS AHLEFELDT-LAURVIG

Regeringens undervisningsordførere går i dag ind for at se nærmere på kristendomsfagets navn og indhold. Tidligere har venstrefløjens partier ikke ønsket at ændre faget, men derimod at komme af med det

Kristendomsfaget står foran store omvæltninger. Navnet skal ændres, og indholdet skal der kigges nærmere på, lyder det fra regeringens undervisningsordførere. Det kan forekomme en anelse mærkeligt. Det er nemlig netop de partier, der gennem det seneste århundrede har arbejdet mest på at få faget væk fra undervisningsplanen, siger John Rydahl, der er formand for Religionslærerforeningen:

Traditionelt har de venstreorienterede partier haft en negativ attitude til alt vedrørende religion. De har haft det synspunkt, at det skulle begrænses eller helt væk.

LÆS OGSÅ: Historisk ændring af kristendomsfaget

Ifølge Henning Tjørnehøj, der er ekspert i socialdemokratisk historie, skyldes modstanden mod kirken, at socialdemokraterne dengang ikke havde et godt forhold til folkekirken generelt:

Kirken lå på borgerskabets side dengang, og socialdemokraterne har haft et horn i siden på præsterne, der var meget højreorienterede og kritiske over for partiet, siger han.

Ønsket om at fjerne faget helt forsvandt dog i slutningen af 1920'erne, forklarer professor på Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet, Ove Korsgaard:

I de første årtier var Socialdemokratiet imod religionsundervisning i folkeskolen, men det ændrede sig, da partiet blev regeringsbærende i 1929. På det tidspunkt besluttede man at fastholde religionsundervisningen i skolen. Siden har Socialdemokratiet støttet både folkekirkeordningen og religionsundervisning i skolen, siger han og tilføjer, at partiet igennem det 20. århundrede dog fortsat arbejdede på at begrænse kirkens rolle i faget:

Socialdemokratiet har været hovedkraften i, at ændre kristendomsfaget fra et forkyndende til et kundskabsbaseret fag. Og partiet havde regeringsmagten, da den sidste forbindelse mellem kirke og skole blev klippet over med skoleloven i 1975.

LÆS OGSÅ: Kirkefolk: Faget bør hedde religion

Forholdet til kirken kan ifølge John Rydahl ses på, at faget mistede terræn op gennem det 20. århundrede.

I 1970erne var den almindelige anskuelse, at kirkerne var ved at lukke og slukke og i fremtiden blot ville blive en form for lokalafdelinger af Nationalmuseum. Det kulturradikale segment dominerede den offentlige debat.

Dette kunne også mærkes hos venstrefløjen, der fra 1990'erne gik ind for at erstatte kristendomsfaget med et kulturfag:

Det skulle være et paraplyfag sammen med fag som musik og billedkunst, som var kulturen i bredere betydning. Målet var altså et bredere perspektiv på samfundet end kun religion, siger han og tilføjer, at man samtidig også talte om at erstatte religion med filosofi. I 1975 skiftede faget navn til kristendomskundskab og blev dermed et orienteringsfag på linje med de andre fag i skolen.

Først ved årtusindskiftet begyndte venstrefløjens syn på kristendomsfaget at ændre sig:

Hvor 90erne havde meget fokus på etik, var det i 00erne religionen, der vandt frem, hvilket især skete efter terrorangrebet på World Trade Center i 2001. Der gik det op for folk, at religionen har betydning for historien, og siden har det været helt centralt, siger John Rydahl.

Derfor er regeringen nu klar til at stille skarpt på området, fortsætter han:

Udviklingen gør, at man som politiker må korrigere opfattelse. At partierne nu vil ændre på fagets navn, er et udtryk for, at de også har forholdt sig til, at verden har ændret sig.

Dog tilføjer John Rydahl, at det faktisk var et af de nuværende regeringspartier, der var skyld i, at faget ikke ændrede navn allerede under lovændringen i 1993:

Allerede dengang diskuterede man, om faget skulle omdøbes til religionsundervisning. Men De Radikales Margrethe Vestager var imod. Hun mente, at navnet ville give signalforvirring, da det gav et billede af, at man underviste lige meget i alle fag, siger han og tilføjer, at partiet dog ved et årsmøde året efter blev enige om alligevel at gå ind for en navneændring.

Det er imidlertid ikke regeringspartierne alene, der får indflydelse på kristendomsfagets fremtid, påpeger John Rydahl:

Ved forlig om folkeskolen går regeringen normalt efter et bredt flertal. Derfor er der historisk tradition for, at både Socialdemokraterne og Venstre er sammen om de aftaler, der indgås, siger han og tilføjer, at de borgerlige partier gennem tiden har haft den omvendte holdning til faget:

Traditionelt har de borgerlige partier først og fremmest været optaget af kristendommen. De har forsvaret den og både været imod at ændre det til kulturfag og til et bredere religionsfag.